Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
TEKNISK UGEBLAD
25de Septbr. 189O
vædske løber ind i en hals i kassens øvre del og opsuger
den gas, som blir tilovers. Vandstandsglas angiver vædskens
høide, og et manometer trykket. Amoniakpumpen bringer
den forstærkede amoniakvædske fra samlekassen tilbage til
amoniakkjedlen. Kolbestang og pumpecylinder er særlig
konstrueret for at undgå tab af amoniak.
Forvarmeren har et dobbelt arbeide. Den har derfor et
dobbelt rørsystem, der er omgivet af vand. Gjennem det ene
løber den varme vædske, som afgiver varme til vandet, medens
gjennem det andet rørsystem løber den kolde vædske, som
atter optager varme fra vandet.
Kjølekarret afkjøler derefter fuldstændig den fra
forvarmeren kommende kolde vædske, som derpå løber til
absorberen. Kulde- og isapparatet består af et rørsystem i en større
kasse, hvori amoniakens fordampning foregår.
I Hannovers apparater anvendtes til kjølevædske en
klorkalciumopløsning (25°).
Isfabrikationen udførtes i blikforme å 25 kilo, og betaltes
isen med 35 pf. pr. 50 kilo.
Maskinen producerer 500 kilo is i timen. Det ved
ab-sorbtionsmaskinerne destilleret vand leveres som biprodukt,
kommer ved isproduktionen et hjælpeapparat, der optager det
fra ammoniakkjedlen kommende destillerede varme vand, som
først udvasker det og derpå afkjøler det.
Isen var krystalklar og erklæredes kemisk ren.
Luften indpumpes i maskinhuset ved 2 sugevifter, og
føres gjennem underjordiske rørledninger til afkjøleren i
kjøle-huset og fordeles videre ved zinkrør i rummet. Kjølehuset
koster ca. 95 000 mark eller ca. 70 mark pr. m2, grundflade,
I stående cylindre må luften passere et register af rør
med afkjØiet klorkalciumopløsning og et duschbad af den
stærkt afkjølede opløsning inden den fordeles til
rørledningerne. Samtidig arbeider uddragsventiler for den forbrugte
luft. Ved den vadskning som den atmosfæriske luft
undergår inden den kommer ind i lokalet påståes den at være
fuldstændig ren. Kemiske analyser har intetsteds været
udtaget for at påvise luftens renhed ved dens indgang i
kjøle-rummet Man fik forøvrigt det indtryk, at luften forekom
ren i dette kjølehus.
Et apparat af dette slags arbeider i en fiskeforretning i
Ostende, og siges fortrinlig til opbevaring af fersk fisk.
Et kjøleapparat af størrelse no. 4, koster uden
dampkjedel og maskineri ca. 26000 mark, er af 2 hestekræfter,
har et dampforbrug af ca. 300 kilo pr. time, forbruger 6V2
m3, kjølevand af 10° C., har en bruttovægt af 10000 kilo,
fordrer 2 arbeidere og erstatter pr. time 500 kilogram
naturligvis.
Det kommunale centralslagteri i Dortmund, og det
til samme hørende kvægtorv, giver indtryk af at være solid
og pent i alle dele. Alle bygninger er opførte af rød
teglsten, med tagkonstruktioner af jern og træ. På kvægtorvet
er store, lukkede, lyse salgshaller, der er frie helt op under
tagfladerne, godt ventilerede, og med cementerede gulve. På
jernbanerampen er opført delingsfolde.
Slagtehallerne er rummelige, lyse og overhvælvede. I
slagtehallen for storfæ foregår enkeltvis opheisning af
skrotten uden transport på skinnebjælker. Gulvene var udførte i
beton. Den nedre del af væggefladen var belagt med hvide
porcelænsfliser, hvilket tager sig særdeles godt ud, og må
være meget rensligt på grund af glasuren.
I Kalunvadskeriet findes to større kjedler med
træbeklædning, samt store vadske støbt i cement, foruden et større
antal mindre jern vadske. Gulvet består af cement. I
sidebygningen var åbninger, i gulvet nedgjennem hvilke alt affald
nedstyrtedes ned i vogne, der bortkjørtes af landmænd.
Vognene var af jern med tætte jernkasser 2 m. lang, l m. bred
og P/2 m. høi. Til tømningen var der skruelåg på kassens
bagre ende.
I svineslagteriet var en særskilt afdeling, hvor dyrenes
J den flydende tilstand har legemet altid samme
rumindhold, men det Jean gives en hvilkensomhelst form. En
liter vand er og bliver en liter (l 000 kubikcentimeter) men
den kan haves i en langstrakt flaske i en kugle eller en flad
skål o. s. v.
I den luftformige tilstand Jean legemet udfylde ethvert
rumindhold og gives en hvilJcensomhelst form.
Enkelte legemer optræder i det daglige liv snart i alle
tre agrettilstande som vandet, der er is, vand og damp. Andre
må bringes under meget høi temperatur for at bringes fra
fast til flydende form som f. ex. de fleste metaller eller under
en meget lav temperatur for at bringes fra flydende til faste
som f. ex. kviksølvet o. 1.
Kohæsion. Den kraft, der søger at holde molekylerne
sammen, kalder man kohæsionen. Denne kraft kan man
hos de flydende legemer betragte som næsten1) ophævet,
medens den hos de luftformige legemer er gået over til at
virke som en frastødende kraft mellem molekylerne. Disse
siges da at e xp an d er e d. e. at fjerne sig fra hverandre.
Materiens nigjennemtrængelighed. På samme sted, hvor
et legeme befinder sig - det være fast, flydende eller
luftformigt - kan ikke på samme tid findes et andet.
På grund af legemernes væsen indtager de en bestemt
del af rummet og denne del kan ikke samtidig optages af et
andet legeme. Har man fyldt et glas med vand og man nok
så forsigtig slipper en gjenstand ned i, så rinder vandet over.
Tager man en såkaldt tom flaske (se flg. 1) så er den dog
fyldt med luft. Lukkes den med en lufttæt kork, hvorigjen-
*) At koaæsionen ikke er ganske ophørt hos de flydende legemer, kan
ses deraf, at de holdes sammen i dråber.
nem der er ført en tragt hvori der heldes vand, så vil lidt af
dette rinde ind i flasken, men efterhvert vil dette kun foregå
Pig. 1.
langsomt, idet der samtidig stiger blærer op gjennem tragten.
Dette er luft, som undviger fra flasken for at skaife plads
til vandet. Begge dele kan ikke være i flasken samtidig.
Æteren. Hele verdensrummet antages at være opfyldt
af et medium med overordentlig liden tæthed og meget stor
elasticitet. Dette kaldes æteren og den udfylder også
molekylernes mellemrum.
Kraft. Vi ser, at alle ting omkring os - de fysiske
legemer - er underkastet forandringer, snart i form og
udseende snart i deres stilling i rummet; de forandrer f. ex. plads,
beveger sig. Årsagen til sådanne forandringer kalder vi for
en kraft, og den bestemte regel, hvorefter sådanne
forandringer bestandig foregår, kalder vi for kræfternes lov.
Kræfter, de^ kun bevirker forandringer i legemernes tilstand,
form, størrelse, farve o. s* v. uden at deres m as s e (materien)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
