Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD
9de Oktbr. 189 O
kjøleruimnet. Ved en ydre temperatur af X 30° har dog
rummets kunnet holdes på lk X a 3°.
Med hensyn til regnskabsholdet ved Kjøbenhavns slagteri
er oplyst, at der føres et almindeligt enkelt bogholderi. Der
afleveres månedlig specificeret regnskab med bilage direkte
til magistraten. Desuden leveres extrakter af regnskabet
såvel månedlig som for det hele år. Alle anstaltens udgifter
betales ved dens kasserer, der stiller kaution for 4000 kr.
Kassereren betaler overskydende beløb direkte til byens
hovedkasse. Regnskabet gjennerngåes såvel af den kommunale
som den såkaldte kritiske revision. Af bøger føres alm.
hovedbog, kassebog, dagjournal, noteringsprotokol for
regninger, brevjournal, kopibog og dertil nødvendige hjælpebøger.
Kjøbenhavns slagtehuse med kvægtoev, ligger de norske
forholde så nære, at samme vistnok i det væsentlige egner
sig til efterligning, på samme tid som Kjøbenhavn hører til
et af de nyere og tidsmæssige anlæg i flere retninger.
Slagtehallerne er uden netop at være lukseriøst udførte,
dog første rangs i anlæg og praktisk udstyr.
Man har antaget et kjødforbrug om året pr. individ af
befolkningen af 75 kilo og anslået Kjøbenhavns befolkning
til ca. 300000 indb.
Jeg besøgte også et par større private slagterier, men
disses ordning er helt afvigende fra de offentlige, og ligger
udenfor min opgave at beskrive samme. De er beregnet på
bedst mulig nyttiggjøren af alle dele af dyret - alt skal
omsættes i penge ved salg og export.
Kun skal bemærkes, at veterinærkyndig kontrol også
virker ved disse slagterier. Disse slagterier er vistnok
underkastede konkurrancens indflydelse på de store
verdensmarkeder, men man får dog indtrykket af, at den private energi
og foretagsomhed har forstået at oparbeide gode forretninger
i denne retning. Det bliver da nærmest svineavl og
svineslagterier, som er værd opmærksomhed.
Jeg skal her anføre, at til et velindrettet centralslagteri
hører:
a. Slagtehuse efter hallesystemet, hvor nedslagtning m. m.
kan foregå. Bygningerne består af 4 ydervægge, tag
med ryttertage, vinduer i langvæggene, jernsøiler efter
hallens midtskib for at bære tag og skinnebjælker,
skyve-dere i gavlvæggene, rigelig adgang til lys og ventilation,
let adgang til vand, ligesom en hurtig bortføring af
skyllevand, undervæggene beklædt med glacerede fliser
eller udført med glitpudset cement. Gulvet har fra
side-skibene fald l: 30 til l: 40, og bør fortrinsvis være
belagt med ceinentfuget granit på betonunderlag. Granit
er et stærkt ikke porøst gulv, tåler slag, og er ikke glat.
Heiseapparater og ophængningsindretninger er meget
vigtige hoveddele, som særlig betinger slagtehusets
brugbarhed.
b. Skolde- og vadskehuse for hoveder, tarme osv.
c. Sygestalde for syge og mistænkelige dyr, samt dertil
hørende sanitetsslagteri.
d. Stalde for stor- og småfæ, hvor opstalding og fodring
kan foregå.
e. Boliger for betjente, kontorlokaler. Bygninger for
restauration, politi, folkestuer, garderober, klosetter, bad in. m.
f. Kjølehus til kjødets opbevaring i den varme årstid.
Dette betragtes nu som uundværligt.
Til kvægtorvet hører salgspladse, stalde, samt de under
e) anførte bygninger. Dog hvad kvægtorve angår, bør man
i Norge ubetinget holde på lukkede salgshaller af hensyn til
de klimatiske forholde og de bedre sanitære fordele som disse
byder.
En anden ting, som hos fortjener opmærksomhed, er
befordringen af dyr på vore jernbaner. Vognene er ikke heldig
indrettede for kreaturtransport, og man anvender ingen strø
else på vognbunden. En liden afdeling i vognen for vogteren
synes kun at være en human ordning, istedetfor som nu at
stuve dem sammen med dyrene. Vogne med udgang fra
spiltougene, fra vognens tværende er hos os vistnok ukjendt.
Det betinger rigtignok en dreieskive ved rampen.
Gjødselvognene bør forbedres til at blive tætte og helt op af jern.
Tværprofilet af kreaturramperne er heller ikke ganske
praktisk. Forsendelse af dyr på dampskibene tiltrænger også
reformer. Befordringen af fersk kjød på vore jernbaner og
dampskibe synes omtrent at savne alt bedre kjendskab til
begrebet om sanitet og hygiene.
Som chef - direktør eller inspektør - for et sådant
samlet komplex, har jeg påtruffet mænd med den
forskjelligste uddannelse, teknisk, veterinær, kjøbmand ja endog
sømand; men det forekommer mig, som den tekniske mand
har afgjørende gode betingelser for at lede en sådan bedrift.
Han må være en skarp administrations- og sanitetsmand,
men en væsentlig ting er til enhver tid at påse, at det
tekniske arrangement er i god orden. Det er en forøget udgift
skal man holde extra hjælp i den retning. Skal chefsposten
og dyrlægens være kombineret, bliver fordringerne for store
til ham, og det sker visselig på bekostning af den enes
stilling.
En dyrlæge bør udelukkende være henvist til, og ofret
for sin gjerning ved anstalten, da først bliver alt mere
effekektivt.
Når man ser hen til de store ulemper, som fjernes ved
sløifningen af privatslagterierne, idet man indfører
slagtetvang med obligatorisk kjødkontrol, er dette et så stort
hygie-nisk gode af uvurderlig betydning for samfundet, og en
foranstaltning der ikke pålægger en kommune nogen byrde i
pekuniær henseende, så at det fortjener fuld opmærksomhed,
som en sag i første række for vore byer. Det er derfor at
ønske at vore større byer i Norge også vilde skride til slige
anlæg.
Når man er lidt opmærksomt ved vort torvliv m. m. er
den ikke lidet gjængse betegnelse «pølsekjød» et ord, som
af slagtere og flere andre angiver kvaliteten tilstrækkelig, til
at karakterisere det upålidelige i de nuværende forhold.
Kun skal noteres, at kommunale, offentlige institutioner
bør ubetinget overalt foretrækkes, kontra laugs- eller
interessentskabs slagterier, de første vil være de bedst effektive
med hensyn til kjødkontrollen.
Idet jeg slutter min beretning må det være mig tilladt
nedenfor at indtage en erklæring, som jeg på opfordring af
inspektøren ved Kjøbenhavns slagtehuse afgav dersteds i
september 1888, Ianledning mulig opførelse af en
destrua-tionsanstalt.
Jeg tror i denne at have udtalt en anskuelse, en
sikkerhedsforanstaltning med hensyn til slagteriaffald og konfiskeret
i kjød, som jeg vil påpege ved mulige anlæg i Norge, da vi
j vistnok hos os ved flere af de større byer har fabriker, der
j formentlig vil kunne optage disse råstoffe.
| Hr. inspektøren ved Kjøbenhavns kvægtorv
og slagtehuse.
«I henhold til vor samtale igår skal jeg efter nu at have
beseet mange af Tysklands slagterier tillade mig at udtale
angående den stedfindende kjødkontrol: Mit indtryk er, at ved
de kommunale slagterier er visselig den tvungne kjødkontrol
både effektiv og pålidelig ligeoverfor publikum; men hvad
der angår den videre behandling af det konfiskerede kjød og
indvolde, så er jeg på langt nær tilfredsstillet. Det
forekommer mig, som om kontrollen anser sig betrygget med, at
den ophører ved slagteriets udgangsport, og da overlader den
videre behandling af stoffene til clen personlige tillid. Den
proces, som de kasserede og syge dele undergår for delvis at
omdannes enten til menneske- eller dyreføde, må visselig
ansees uforsvarlig ligeoverfor publikum. Jeg tror, at viden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
