- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 8de Årgang. 1890 /
181

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 41.

TEKNISK UGEBLAD.

181

Indhold: Offentlige kvægtorve og slagterier. (Slutn.). -
Elektrisk erygmatoskop af Trouvé. - Tekniske nyheder:
Jernmarkedet. - Den dybeste grube i verden. - Paris som søhavn, - Monte-

ring af et stort brospand. - Den længste elektriske jernbane. -
Elektrisk spoibane. - Elektriske bevegelige broer. - Voltmeter af William
Thomson. - Elektrisk lys af vandkraft. -

Offentlige kvægtorve og slagterier.

(Reiseberetning fra fabrikbestyrer Olaf L. Schmidt-Nielsen.) (Slutn.).

Ved mit nærvær i september var påbegyndt opførelsen
af et kjølelms, med maskineri og anordning efter system
«0senbriick», idet afkjøletluft frembringes ved en
ammoniak-kompressionsmaskine, og skal luften i lokalet fornyes hvert
5te minut. Den indførte luft vadskes gjennem en stråledusch
af koldt saltvand. Temperaturen er fastsat til -f- 3° C.

Til kloaknettene hørte et klarebasin i en særskilt
bygning. Det var delt i 6 kammere, beregnet på bundfælding
under tilsætning af en desinficerende masse, men var endnu
så uprøvet, at man ikke kunde have nogen formening om
resultatet deraf. Det kostede ca. 13 000 kr. I kloaknettet
er anbragt automatiske skylle apparater. De åbne gjødselkast
er muret over jorden, på 3 kanter med l meter høie mure,
og 4 X 5 m. indvendige mål.

Man har anslået den årlige slagtning til:
40000 storfæ
50000 kalve
100000 får og lam
2000 heste.

Efter budgettet for 1888 er indtægterne ved kvægtorv
og slagtehuse anslået til 293 800 kr. og udgifterne til 277 325
kr. I udgifterne er optaget 115836 kr. eller 4 pct. af
anlægskapitalen, idet det samlede anlæg ved udgangen af 1887 er
opført med 2895895 kr. Til opførelse af bygninger
vedrørende slagtehusene er medgået l 415 000 kr.

Efter kommunens regnskab for 1886 hidsættes følgende
opgaver:

Kvægtorvets kasserer har opkrævet jernbanefrakter til et
beløb af kr. 58962,47, der er indbetalt til statsbanerne. Ad
havnebanen er ialt tilført torvet 35 797 dyr. I torvets
sanitære slagtehus er f. ex. påvist tuberkulose hos 13 storfæ og
benbrud hos 100 får.

Fra slagterierne har man kalkulatorisk antaget udgået
følgende kjødmængde efter en gjennemsnitsvægt for storfæ
190 kg., kalve 55 kg, lam 15 kg., idet der ialt er slagtet
6753 storfæ, 10382 kalve, 22213 lam == 2187275 kilo.
Tuberkulose er påvist hos 4 pct. af det slagtede storfæ. Af
det samlede regnskab for kvægtorv og slagtehuse i samme
år fremgår, at indtægten for torvplads har været kr. 33 277,15,
stald og foderpenge kr. 70539,60, leiafgifter kr. 20678,79 -
deraf for hotel og restauration kr. 7000, banklokale kr.
2 000, slagtehusenes modtagelsesrum kr. l 800 osv. - salget
af gjødning og affald kr. l 635,93. Af udgifterne noteres
lønninger og kontorhold med kr. 34629,11, hvoraf
inspektørens lønning da var kr. 4000. overdyrlægens kr. 2400.
Indkjøb af foder udgjorde kr. 37 529,06. Angående
kjød-kontrollen skal anføres, at prima kjød stemples blåt og
sekunda sort ved afgang fra slagteriet. Det indførte kjød
har et særskilt mærke. Der var nu projekteret opførelse af
en ny kjødkontrolstation til ca. kr. 36000. Alt kjød skulde
kunne hænges op i denne station. Ved stationen skulde
foreløbig arbeide 2 dyrlæger og 2 assistenter. Betalingen
skulde ske ved billetsystem.

Den største nedslagtning af dyr foregår vauligst på
eftermiddagen. Angående selve slagtningen kan nævnes, at fårene
bringes ind i slagtehusene med bundne fødder. På kalve

bindes også fødderne, inden hovedet skjæres af. Storfæet
stroppes med toug til ringen i gulvet og gives hammerslag
i hovedet, hvorefter følger sammenbinding af fødderne på
på den ene side før stikningen foregår. Blodet af de større
dyr opsamles på tønder og føres bort. Blodet af småfæ løber
i regelen til kloaken. Slagtemaske benyttes ikke meget,
mest for oxer. Som mangel ved slagtemasken er udtalt, at
træffer ikke slaget ret på bolten forfeiler denne sin virkning
på dyret, medens et velrettet hammerslag sjeldnere feiler.

Al gjødsel og affald fra anstalten føres på jernbanen ud
til landmænd.

Konfiskeret kjød overheldes med petroleum.
Staldgjødningen betales med 2 kr. pr, 1500 kg. Slagteaffald, som
følger med i gjødningen, lader landmændene svinene opsøge
til føde. En del affald koges nok først*

Ved hele anstalten foregår foderindkjøb under hånden,
nogenlunde efter behov og til -de daglige noteringer, samt
andrager nu til ca. 100000 kr. årlig.

Anstalten sorterer direkte under magistraten, men har
sin specielle administration bestående af:

l inspektør.

l viceinspektør og bogholder.

l overdyrlæge, 3 dyrlæger, 8 assistenter.

l fuldmægtig og kasserer.

5 kontorister.

l formand ved kvægtorvet.

1 formand ved slagtehusene.

2 portnere.

9 arbeidere ved kvægtorvet.
28 arbeidere ved slagtehusene.

1 slagter.

2 natvægtere.

Lønningen er for arbeidere ved kvægtorvet 15 kr.
ugentlig og ved slagtehusene 17 kr. ugentlig samt l uniform
årlig. Det overordnede personale har fri bolig, lys og brænde.

Med hensyn til kjølemaskiner for slagtehuse synes en
konkurrance at pågå om valget mellem Lindes, Kropfs og
Osenbriicks systemer. Det har været vanskelig at få trænge
ind i detaljerne ved fabrikanternes maskineri, driften og dets
økonomi. Man bør dog formentlig først fæste sig ved de af
systemerne, som filtrerer luften før dennes indgang i
opbeva-ringsrummet, dernæst kommer anlægsomkostningerne i
forbindelse med maskineriets driftsudgifter. Af Osenbruck & Co.
i Hemelingen pr. Bremen, idet jeg traf en af firmaets chefer,
fik jeg følgende opgaver angående anlæg, som firmaet havde
udført i det sidste år: Greifswald, 143 m2, kjølerum,
komplet med inventar og maskineri 27000 mark; i Kjøbenhavn,
325 m2, kjølerum, kostede inventar og maskineri uden kjedel
386 000 mark; Erfurth, 652 m2, kjølerum, kostede med fuldt
udstyr 57 000 mark. Bygningernes kostende bliver at tillægge
samtlige. Ved Erfurt’s er nærmere opgivet, at findes 2
dampkjedler, hver med 50 m2, hedeflade, dog er kun den ene
aktiv med et tryk af 6 atmf. Maskinen udvikler 35 hk.
Forbruget af kul er l ton pr. 24 timer, og har til betjening
4 mand. Der er i 5 uger udsuget 5250 liter fugtighed fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:59 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1890/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free