- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 8de Årgang. 1890 /
188

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188

TEKNISK UGEBLAD.

16de Oktbr. 189O

sin fritid i et smukt udstyret lokale havde anledning til at
lære musik samt modtage skoleundervisning etc.

Efter endt arbeide begav forældrene sig hjem til
arbei-derboligerne (ikke store barakker) men små behageligt
udseende huse, opført for 2 å 3 familier, og måtte der erlægges
fra 7-12 francs pr. måned henholdsvis efter familiens
størrelse, for l-3 å 4 værelser.

Lønnen pr. dag for en voxen papirarbeider dreiede sig
’Om 4 francs og for en mekaniker 6 francs. Jeg forlod denne
fabrik med det bestemte indtryk, at arbeiderne her følte sig
tilfredse under en omsorgsfuld og kjærlig chefs ledelse, og
at den misnøie, som man i vor tid så ofte er vidne til og som
kan være så hindrende for produktionen, her ikke havde så
4et for at komme ind.

Fra Willebroech reiste jeg over Kolli til Mederschlema
i Sachsen, hvortil jeg medbragte introduktionsskrivelser til
hr. direktør Petersen og papirfabrikanterne Leonhardt og
Tølle. Samtlige disse herrer har jeg at takke for den
imødekommenhed og velvilje de udviste under mit ophold ved
deres fabriker. Ved at gjennemgå træinassefabrikerne her fik
jeg strax det indtryk, at man først og fremst sørger for god
Jcvalitet og lader kvantiteten være det andet, hvilke
anskuelser her til lands desværre, ialfald i de senere år, har været
. omvendt, hvilket vistnok også har havt til følge, at den tyske
træmasse på flere steder har fortrængt den norske, da det
ved flere papirfabriker blev sagt mig, at de selv måtte
frem-, stille sin træmasse, endskjønt de kunne indføre den billigere,

da man ikke kunde opnå at få en sådan vare man ønskede,
da den ialmindelighed var for grov og havde dårlige fibere.
Slibeapparaterne var her alle vertikale almindeligt 5 indlæg
med ikke for stort tryk mod stenen, med stener på ca. 550
X l 400 mm. Der anvendtes såvel lodtryk som automatisk
tryk af træet mod stenene, ligesom disse ved en excentrik
på stenaxlen havde en frem- og tilbagegående bevægelse på
ca. 2 centimeter i vedens længderetning. Som
sorterappara-ter benyttedes almindelige sibere i forbindelse med
schu’ttel-sibere. Sorteringen foregik på den måde, at massen fra
slibeapparatet gik over en streinder med grov dug og derfra
gjennem en siber med dug no. 12, hvorfra den grove masse
gik på raffinører, løb så over sibere med dug no. 14 og gik
derpå over schiittelsibere af almindelig konstruktion med 3
kobberplader over hinanden med l-IVa og l mm. huller.
Papmaskinerne var omtrent som hos os, ligeså raffinørene,
der sædvanlig havde en diameter af 1200 mm. og hvoraf
2 stkr. kunne være passende for en produktion af 31/« ton
tør pr. døgn. Hvert slibeapparat var på ca. 100 kk. med en
maximumsproduktion af ca. 12 kg. tør pr. hk. i 24 timer.
Lønningsvilkårene var ialmindelighed dagløn med et
extra-tillæg, når produktionen gik over et vist kvantum. En voxen
mands dagløn ca. 2 mk. Foruden træmassefabrik var her
også papirfabrik med 4 stkr. papirmaskiner med en
produktion af ca. 20 ton avispapir pr. 24 timer. Papirmaskinernes
bredde var almindelig 2 meter og gik med en hastighed af
56-60 meter pr. minut. (Forts.).

Tekniske nyheder.

.Fortegnelse over indkomne konkurrancetegninger til
historisk museum.

L. no. 1. Motto: «A. W. Faber no. 4. 10 blade tegninger,

beskrivelse og lukket navneseddel.
« « 2. - *9. 9. 90». 6 bl. do. do. do.

vv *v £4. t/, t/, v\j"t v/ wx. IAV« V.IU. vi.Ui

« « 3. - ’((’/y’ 6 w. do’ do< do§

« « 4. - «En brique. 6 bl. do. do. do.
’« « 5. - «Edda». 2 bl. do. do. do.

« « 6. - «((!))». 9 bl. do. do. do.

« « 7. - «Simplex«. 10 bl. do. do. do.

« « 8. - «Snorre». 7 bl. do. do. do.

« « 9. - ^Tullin«. 6 bl. do. do. do.

« « 10. - «?». 6 bl. do. do. do.

« « 11. - «Sverreno. 1». 8 bl. do. do. do.

« « 12. - «Terra cotta». 9 bl. do. do. do.

« « 13. - «Geråde zu«. 6 bl. do. do. do.

« « 14. - «Sverreno.2». 6 bl. do. do. do.
.« « 15. - «Hastværk». 6 bl. do. do. do.
’« « 16. –– «S.» 7 bl. do. do. do.

« « 17. - «G-amle Norge*. 10 bl. do. do. do.

NB. De mottoer, der ikke har angivet den «adresse«,
under hvilken særskilt kvittering for tegningernes modtagelse
ønskes tilstillet, anmodes om snarest mulig at opgive sådan
til «Det kongelige kirkedepartements skolekontor».
n. Udtørring af nybyggede huse. Som bekjendt, er
intet så skadeligt for sundheden som det at flytte ind i
nybyggede huse, før de er tørre. Dette beror som bekjendt på,
at kalken under optagning af kulgaser fra luften afgiver
vand. For nu at befordre dette, før beboerne flytter ind, kan

man i rummene opsætte kulbækkener, som ved afgivelsen af
kuloxyd fra forbrændingen fremskynder kalkens vandudskillen.
Da kulgaserne imidlertid er sundhedsskadelige, har nylig
Wiens magistrat udfærdiget følgende bestemmelser for
fremgangsmåden ved denne udtørring af nybyggede huse.

Udtørring af fugtige mure ved hjælp af koks- eller
kulbækkener må kun finde sted i tiden fra kl. 5 morgen til 10
aften, medens det om natten er forbudt.

Det lokale, der udtørres på sådan måde, må ikke stå i
forbindelse med beboede rum og den eller de mure, som skal
tørres, må heller ikke støde ind til beboede rum.

Det rum, der tørres, må fra tid til anden luftes, særlig
hver gang der lægges på et nyt brændsel.

I det rum, der tørres, må der ikke i længere tid opholde
sig mennesker, som heller ikke må sove der.

Senest kl. 10 aften må brændselet slukkes fuldstændigt.

Den, der leder byggearbeidet, må enten selv eller ved en
pålidelig stedfortræder udtrykkelig gjøre den person, der
udfører tørrearbeidet, opmærksom på den hermed forbundne
fare og nødvendigheden af at holde sig de her givne
forskrifter efterrettelig.

Personalia.

Civilingeniør J. C. Roshauw er under 1ste d. m.
antaget som afdelingschef ved Kristiania brandvæsen og
tiltrådte under 15de ds. posten. Der vil således indtræde
ledighed i hr. .Roshauws tidligere post som assistent ved
ingeniør-væsenets 3die afdeling.

Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:59 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1890/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free