Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 43.
TEKNISK UGEBLAD.
191
meter og kan produktionen efter papirets tykkelse variere
fra 5-7 000 kilo pr. 24 timer. Produktionen hovedsagelig
avispapir. Hr. Schmidt, direktøren ved Fredriksberg, havde
fået patent på en fiberfanger til at gjenvinde fyldningsmasse,
træmasse etc., som indeholdes i det vand som afløber fra
papirmaskinen. Fiberfangeren bestod af en stor trækasse,
hvilken igjen var inddelt i 10 stkr. kammere, hvert omtrent
på 120 Q’, med bund af fin metaldug. Ifyldningen af
kamrene skede nu efterhvert og foregik nu hele processen
kontinuerlig, således at endel kammere stod til klaring medens
andre blev ifyldt. På denne måde opgaves at kunne gj
en-vindes betydelig mængde af træfibere og fyldningsmasse.
Herfra begav jeg mig til Jonkoping, for at bese Munksjo
Pappers Brak. Desværre viste det sig, at det her var meget
vanskeligt at få adgang, dog lykkedes det endeligt at få
tilladelse til ganske flygtig at bese fabriken. Denne fabrik
er i sit slags den bedste jeg så i Sverige og fremstiller gode
produkter af tagpap, forhuduingstap, tapetpapir,
flaskepapir etc.
Fabriken drives med en ca. 340 hk. dampmaskine og
sysselsætter ca. 400 arbeidere. Her var ca. 8 Stkr.
papirmaskiner igang og holdt man på at indlægge den 9de. De
fleste af maskinerne havde kun l tørrecylinder, de såkaldte
yankeemaskiner og var samtlige placerede i et rum. Til
fabriken var kombineret en sulfatfabrik. Hver af maskinerne
dreves med sin egen dampmotor undtagen de 2de maskiner,
hvorpå fabrikeredes flaskepapir, blev drevet af en dampmaskine.
I beskjærmaskinen kunde anbringes indtil 20 papirruller ad
gangen. Grlatkalanderne var fra Chemnitz og Dusseldorf,
hvorimod de øvrige maskiner var fra England.
En mils vei fra Jonkoping beså jeg Stenholms
pappers-bruk. Til denne fabrik hørte et mindre træsliberi med 4
vertikale slibeapparater, der dreves af 2 stkr. turbiner, hver
på ca. 90 hk. Sortermaskinerne var sibere og frembød det
hele intet nyt. Papirmaskinen der havde en hastighed af
150’ pr. minut dreves af en 40 hk. turbine. Fabrikationen
bestod af avis- og konceptpapir samt gult omslagspapir til
tændstikæsker for Jonkopings tændstikfabrik. I nærheden af
Norahammar ligger 3 stkr. mindre træsliberier, hvert
bestående af 3 vertikale slibeapparater og 2 stkr. raffinører og
fabrikeredes udelukkende brun træmasse. Her blev massen
såvel lufttørret som tørret i en ganske simpel tørreovn
bestående af en liden kalorifer med flere små rør, hvorigjennem
luften blev blæset og opvarmet til ca. 80° R, blev indledet
i 2 stkr. tørrekammere, hvori var indsat vogne behængt med
træmasse.
Her tørredes 25 centner tør masse på 24 timer med et
vedforbrug af 3 fod P/2 alen lang ved å kr. 6,25. Et stykke
herfra ligger et mindre sliberi, Mobro, der er gammelt og
frembød lidet nyt. Ved Torsvik Pappersbruk og
træmassefabrik havde træsliberiet 3 vertikale apparater og 2 stkr.
mindre papirmaskiner, hvorpå fabrikeredes pakpapir og
tapetpapir. Foruden at veden kogtes på almindelig måde, var der
optømret et tæt hus, hvori spilddampen fra tørrecylindrene
såvelsom fra dampmaskinerne blev indsluppet og kogte veden.
Derpå af reis te jeg til Vennersborg, hvor jeg beså Vargons
Actiebolags Pappersbruk. Her var et træsliberi med 4 stkr.
horisontale slibeapparater med hydraulisk tryk og dreves af
2 stkr. turbiner hver på 180 hk. Produktionen gik op til
3 300 tons 50 pct. våd masse. Sorterapparaterne var
almindelige schiittelsibere samt en af Vandels almindelige
sortermaskiner. Til papirfabriken hørte 2 stkr. papirmaskiner og
holdt man på med at indlægge en 3die maskine. Maskinerne
havde en arbeidsbredde af henholdsvis 108, 84 X 80 eng.
tommer og produceres der væsentlig avispapir. I Trollhåttan
besøgte jeg Onans Actiebolags store træsliberi bestående af
24 stkr. vertikale og 2 stkr. hoiisontale slibeapparater med
en produktion af ca. 40 tons 50 pct. våd masse pr. 24 timer.
Sorterapparaterne var alle schiittelsibere med 100 stkr.
soldplader. Soldpladerne for hvid træmasse havde 13A mm. og
for brun træmasse 3 mm. huller. Til slibningen anvendtes
11 stkr. turbiner med tilsammen ca. 2500 hk. og 3 stkr.
mindre turbiner anvendtes til drift af de øvrige maskiner
samt til elektrisk belysning. Her anvendtes også som
forøvrigt for det meste overalt både i Sverige og Tyskland, kun
håndkraft med almindelige båndkniver til vedens rensning,
da man anså høvelskiverne at ødsle med veden. Trollhattuns
Pappersbruk, havde et træsliberi med 2 stkr. horisontale
slibeapparater med hydraulisk tryk og en produktion af 14
t. pr. 24 timer. Her produceredes hovedsagelig brun
træmasse og kogtes veden ialmindelighed under et tryk af 90 ST
pr. D tomme i en tid af 16 å 17 timer. Til lys masse
anvendtes høit tryk og kort kogetid, men ikke under 4l/2 time.
Veden slibes helst varm og så nykogt som mulig, ligesom
man for hver kogning nøie tørrede kjedlen vel ren og ofte
under kogningen sørgede for aftapning af kondensations
vandet. Den brune masse exporteres for det meste uden
emballage kun omgivet med en jern tråd, hvilket er meget billigere
end paktoug, som man for det meste benytter hertillands..
Man bruger Lesjofors Actiebolags jern tråd 2da glødet no.~
11, hvilket kommer på 30 å 40 øre pr. ton.
(Forts.).
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- & Arkitektforeningen. Månedsforsamling
fredag den 10de oktober 1890. Tilstede 21 medlemmer.
Formand: arkitekt P. Due.
Formanden ønskede medlemmerne velkommen og gav
derefter en oversigt over, hvad der havde tildraget sig i den
afsluttede døde sæson. Foreningens medlem; værkseier J.
Jensen var afgået ved døden. Forsamlingen hædrede hans
minde ved at reise sig.
Protokollen for sidste møde oplæstes og vedtoges.
Skrivelse fra hr. arkitekt A. Ottesen, dateret 26de septbr.
1890, med forslag om, at foreningen hos Patentkommissionen
nedlægger indsigelse mod, at der gives patent på anvendelse
af trådnet pudset med cement til vægge og hvælv.
Skrivelsen blev besluttet udlagt til eftersyn.
Hr. ingeniør Vogt oplæste betænkning fra den såkaldte
kanalkomité i anledning af et fremsat forslag om udgivelse
af et regnkart over Norge.
Komitéen foreslog:
I. Foreningen samtykker i, at der af dens kasse udbetales
kr. 95,00 til supplering af de kr. 305,00 der er indkomne
som velvillige bidrag, for at honorere maler Knut
Bergs-lien i anledning af det af ham udarbeidede regnkart
over Norge, hvilket kart overlodes foreningen som
eiendom.
II. At orginalkartet overlades kanaldirektoriatet med
anmodning om, at kartet ved offentlige midler søges
publiceret, samt at der efter et passende årantal
publiceres en ny udgave, fuldstændiggjort ved senere
indhentede oplysninger.
III. Ingeniør- & Arkitektforeningen oversender gjennem
bestyrelsen en afskrift af nærværende komitébetænkning
til det meteorologiske institut, idet det henstilles tiL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
