Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 44.
TEKNISK UGEBLAD.
193
Indhold: Træmasse- og papirfabrikation. (Slutn.). -
Konservering af træ. - Tekniske nyheder: Virkningen af frysning på de
forurensninger, som findes i vand. - Kabeltrækkraft kontra elektricitet.
- Underjordisk ildebrand på Popp’s elektriske ledningsnet. -
Elektriske jernbaners indflydelse på telegraf kabler. - Lydforstærker ved
telefonen. - Elektrisk omnibuslinje i London. - Elektrisk angiver af
explosible gasblandinger. - Elektrisk amalgamering af guld- og
sølv-ertser. - Nedsættelse af gasprisen i Paris. -Dødsstraffens fuldbyrdelse
ved lysgas. - Den elektriske jernbane i Salzburg. - Telegraf kablerne
og den franske industri. -Nyt signalapparat bestemt til at
fuldkommen-gjøre det telefoniske signal. - Gasner’s tørelement. - Elektrisk lys ved
sømilitære øvelser. - Antiseptiske midler. - Farerne ved
elektricitet, ensrettet strøm og vexelstrøm sammenlignet. - Elektriske
led-ningstråde af metaller. - Telefon for store og små - Ny legering. -
Elektrisk sporvei i Paris. - Den første elektriske sporvei i Sverige. -
Elektriciteten og fotografien. - Gas og elektricitet. - Ild i
akkumulatoranlæg. -
Træmasse- og papirfabrikation.
(Indberetning1 fra fabrikbestyrer H. M. J. Kittelsen til departementet for det Indre, om en stipendiereise). (Slutn.).
Ved Edsvallas beså jeg en ganske ny træmassefabrik
bygget af Karlstad mek. værksted. Der var 2 horisontale
slibeapparater med lodpres og turbinerne direkte på
slibestenene. 2 store papmaskiner og l raffiner. Turbinerne på
tilsammen ca. 300 hk. og produktion ca. 8 tons 50 pct. våd
pr. 24 timer. Derpå besåes Frykfors træmassefabrik med l
apparat og 24 tommer tyk sten, 300 hk. og produktion 4
tons tør masse i døgnet samt strax i nærheden Nåsfors
træmassefabrik med 2 18"’s horisontale slibeapparater og en
produktion af 3,5 t. tør i døgnet. Sorterapparater og alt
forøvrigt vanligt. Tørreapparatet i det ene sliberi var leveret
af Forsvik mek. værksted og i det andet af Karlstad mek.
værksted. Apparaterne tørrede hver 8 tons våd i døgnet og
som brændsel anvendtes affaldet fra vedrenseriet samt l-IVz
favn almindelig brænde. Tørreapparaterne var horisontalt
murede hvelv, hvori bevegedes vogne behængt med træmasse
og almindelig kalorifer for opvarmning af luften.
Herfra reiste jeg til Klarafors træmassebruk, hvor man
jeg et besøg ved Karlstad mek. værksted, hvor jeg med stor
venlighed blev modtaget af direktøren hr. ingeniør Lundgreen.
Her var flere træsliberier og tørreapparater under arbeide
væsentlig til Finland. Ialmindelighed er overvalserne på
papmaskinerne i Sverige meget store, hvilket også var
tilfælde med de papmaskiner, som leveredes fra dette værksted,
hvorved opnåedes, at overvalserne får en mindre hastighed,
hvilket vistnok kan være en fordel, især når man har uøvede
arbeidere. Derpå besøgte jeg Jossefors træmassefabrik. Dette
anlæg er en ældre papirfabrik og træmassefabrik fra 70-årene,
men er træmassefabriken nu kun igang. På min hjemreise
til Kristiania gik jeg af på Aamodt station og besøgte de
der i nærheden beliggende 3 træmassefabriker: Noreborg,
Kropstadfors og Adolfsfors. Samtlige disse fabriker var
omtrent nye, hvoraf de 2 førstnævnte var byggede af hr. Oluf
Onsum og Adolfsfors af Karlstads mek. værksted. Noreborg
havde 3 horisontale slibeapparater med hydraulisk tryk og
turbinerne direkte på slibestensaxlen, 7 papmaskiner og havde
foruden træmasse også har en papirmaskine for produktion
af beklædningspap samt træpap og cellulosefabrik. Her var
et vandfilter, som man var ganske vel tilfreds med og da
det er ganske simpelt og sindrigt, skal jeg her nærmere
beskrive samme. I 3die etage eller på loftet var anbragt en
vandtank A, hvori vandet direkte fra elven blev oppumpet
gjennem røret &, derfra gik vandet gjennem røret c og trykte
sig gjennem filtret d, som var indesluttet i en cylindrisk
vandbeholder B og løb det således filtrede vand ud til de
forskjellige maskiner gjennem røret e. f er aftapningskran
for rengjøring. Selve filtret d bestod af 2 solide træringe,
der var fastskruede til hinanden og på hver sin yderside
belagt med metaldug no. 5. Mellemrummet var fast og godt
belagt med krølhår, hviket altså var det material, hvorigjennem
vandet blev filtreret, h er en kant, hvorpå filtret ligger an,
g er 2de stykker håndtag, hvorved filtret hurtigt og let kan
indskiftes med et nyt, når det indlagte er bleven for tæt.
Den karton eller træpap, som fabrikeredes her, er meget
god og specielt var glatningen smuk. Denne foregik ikke
som vanligt er tilfælde med kolde valser, men med hule med
damp opvarmede glatvalser, som giver pappen en meget glat
overflade. Umiddelbart før glatningen blev pappladen ført
gjennem en sprøit af koldt vand og var der i nærheden af
glatmaskinerne anbragt et fugteapparat.
Glatmaskinerne var leverede af hr. Ernest Hoffmann i
Niederschlema, Sachsen. På min reise fra Klarafors aflagde
en produktion med fuld vandstand af 15 tons 50 pct. våd
masse, og var det hele arrangement tiltalende. Kropstadfors
havde 4 slibeapparater og drift forøvrigt nogenlunde i lighed
Noreborg. Adolfsfors var netop sat igang, da jeg var der,
hvorfor også endel ulemper viste sig, som gjerne vil være
tilfælde med nye fabriker. Der var 2 horisontale apparater
med lodpres og dreves med 300 hk.
Produktionen var beregnet til 8 tons våd pr. 24 timer og
maskinerne forøvrigt vanlige. Fra Rottneros bruk var
anbragt et tørreapparat, hvorpå skulde tørres 8 t. rå masse i
døgnet. Tørreapparatet bestod foruden af en kalorifer af 2
vertikalt opmurede tårnkamre, hvor den varme luft kom ind
i kamrets overkant og gik ud i underkant. Den rå masse
blev ophængt i rammer i kamrets underkant og blev af
kjettinger ført opover kamret imod den varme luftstrøm og
udtages i overkant. Dette tørreapparat skal være ganske
hensigtsmæssigt og billigt at benytte.
Endelig skal jeg kun tillade mig at anføre, at jeg fik
det bestemte indtryk, at man i ligeså høi grad i Sverige, om
ikke høiere end i Norge, har fremstillet træmasse i
kvantiteter uden at tage skyldige hensyn til kvaliteten, hvorover begge
lande vistnok nu må lide, ikke alene som følge af den
forøgede mængde på markedet, men ikke mindst af den grund,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
