Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
TEKNISK UGEBLAD,
SOte Oktbr. 1P9O
at det har bragt flere af udlandets papirfabriker til selv at
fremstille sin masse, for at få et produkt, de kan være
tilfreds med.
Når jeg ved nærværende indberetning har tilladt mig at
omhandle papirfabrikationeu, så er årsagen den, at
træmassefabrikationen i det store og hele frembød lidet nyt, hvorfor
jeg med interesse beså de papirfabriker, jeg var så heldig at
få adgang til, da jeg strax korn til fuld overbevisning om,
at vort land med alle sine naturlige betingelser i vandfald,
råmaterialier og lette udskibningsforhold eier alle betingelser
for at blive et papirproducerende land, fremfor de lande, der
kun har sine kostbare dampmotorer og importerede
råmaterialier at benytte.
Konservering af træ.
W. Reed, ingeniør ved Savannah, Florida and
Western Railway i Amerika, har nylig fremlagt en
interessant sammenstilling af de forskjellige måder
for konservering af træ og nævner fire tilfælder,
der fordrer særegne egenskaber hos
konserveringsmidlerne. Disse tilfælder er: når træværket står
under vand, og i salt vand er udsat for sømark,
når det afvexlende er udsat for atmosfæren, og når
det er anbragt således, at det er udsat for
transversale påkjendinger.
Af de mange konserveringsmidler, som benyttes,
kan de mest effektive inddeles i følgende klasser:
1) de som fremstilles ved destillation under høi
temperatur af vegetabilsk tjære og fedtagtige
sub-stancer. 2) de som indeholder en mineralsk syre,
og 3) kombinationer af de to første.
I den første klasse står kreosot som det eneste
kjendte middel, der for længere tid kan modstå
angreb af pælemark samt ødelægge de i atmosfæren
værende skadelige spirer og lade træet beholde sin
oprindelige struktur og styrke. Kreosotering er
derfor den eneste kjendte proces, som med held
opfylder alle fordringer til et præserverende middel;
hvad der imidlertid skulde tale imod det, er dets
kostbarhed.
Under den anden klasse kommer behandlingen
af træet med sublimat, zinkklorid og kobbersulfat.
Den første af disse er bleven anbefalet for træ, der
ikke er udsat for anden fugtighed end atmosfærens,
men da sublimat delvis er flygtig ved almindelig
temperatur, let bliver flydende og er giftig, samt
gjør træet sprødt, kan den ikke ansees anvendelig
for almindeligt brug. Zinkklorid skader træets elasti-
citet og styrke, når den anvendes over 3 pct. stærk;
mere end 2 pct. stærk opløsning bør derfor ikke
bruges. Da den er letopløselig i vand, er den ikke
heldig for brotømmer, og den forårsager desuden
ofte, at træet sprækker, når det er udsat for solen.
Kobbersulfat har været forsøgt meget både i
Amerika og Europa; den duer imidlertid ikke
ligeoverfor pælemark og gjør desuden ofte træet sprødt.
En modifikation af zinkkloridprocessen består
i først at anvende denne i forbindelse med lidt lim,
og derpå en opløsning af tannin. Denne metode
er imidlertid temmelig ny, og man har endnu ikke
nogen erfaring for, hvordan den stiller sig.
Da kreosotering er den mest fuldkomne, men
også den dyreste metode, var det ønskeligt at
udfinde en kombination, der vilde gjøre processen
billigere, uden at virkningen afsvækkedes. Dette
troede man kan ske fornemmelig for sleepers
vedkommende ved først at anvende zinkklorid, der
trænger ind til det indre af træet, og dernæst
kreosot som en udvendig beskyttelse; kreosoten vil da
forhindre zinkkloriden fra at opløses og vaskes bort
og vil neutralisere dens tilbøjelighed til at bringe
træet til at sprække i solen. Hvormeget
omkostningerne ved kreosotering kan reduceres på denne
måde, har man forøvrigt endnu ingen erfaring for,
men det er sandsynligvis ikke så ganske lidet.
Blandt andre metoder, som i den senere tid er
fremkomne, kan nævnes «vulkanisering», samt
brænding af træet i lukkede jerncylindre. Begge
måder er imidlertid temmelig nye og endnu ikke
tilstrækkeligt prøvede.
(Engineering and Building Record).
Tekniske nyheder.
(} Virkningen af frysning på de forurensnlnger, som
findes i vand. Massaschusetts medicinske kollegium har
nylig offentliggjort resultaterne af endel experimenter, som
er bleven foretaget med 76 prø?er af vand og 336 prøver af
is fra 58 forskjellige steder; disse experimenter viste, at når
man sammenlignede det forurensede vand med is, som var
taget fra samme, var 1) i isen alt farvestof samt smag borte,
2) alle vandets forurensninger på 13 pct nær var fjernede,
3) antal bakterier i l cm3, sne var l 246 og i is af samme
prøve blot 6 samt i middeltal af 12 prøver fra de mest for-
urensede kilder 138. Den is, som først dannes på overfladen,
viser sig at indeholde en betydelig mængde forurensninger,
medens den, som senere dannes længere nede, er temmelig
ren, hvad der også er tilfældet med sne, der falder ovenpå
den først dannede is, så at denne bringes til at synke, og
sneen derved mættes med vand og fryser. Experiinenterne
viste, at der i klar is kun var 6 pct. organiske
forurensninger af dem, der fandtes i vandet før frysningen, og at de
rensende virkninger af denne var større ligeoverfor de i
vandet opløste substanser end ved de andre forekommende
partikler. Kollegiet advarer i det hele taget mod at benytte is
fra forurensede kilder og damme, særlig den såkaldte sneis,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
