Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iSio. 5O.
TEKNISK UGEBLAD.
217
Indhold l Vævede maskinremme med anti-friktionskanter. -
Indberetning oin stipendiéreise til Pariserudstillingen i 1889. -
Kulosforgiftning. - Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder:
Tra-fiken i Londons gader. - Omnibusvæsenet i Paris. - Behandling af
kjættinger, - Næsten samtlige elektriske lyskompanier. - Et ganske
farefrit belysningssystem. - Tougbane i Paris. - Sandfilterne. -
Bog-og bladnyt. - Norsk Patentblad no. 10 med planche 47-50. -
Vævede maskinremme med anti-friktionskanter.
[isse remme, der kaldes kammelhår- og
gandy-remme, er fabrikerede de første af dyrehår og
bomuld, de sidste udelukkende af bomuld.
Gandy-remmene er både vævede og syede. Remmene har sine
navne fra England, hvor de først fabrikeredes, og
de har siden beholdt disse, omendskjønt der vel er
lidet eller intet kammelhår i dem.
Kamelhårremmene er meget stærke, og deres bestanddele holder
sig ligegodt både i tør, hed og rå luft, medens
gandyremmene har det fortrin, at de er
overordentlig billige,
Begge sorter har dog havt den ulempe, at de
hurtig blev slidt i kanterne, og at hele remmen
gik op og blev ødelagt. Dette forhold er i de
senere år rettet på, idet der, som vi tidligere har
omtalt, nu fabrikeres remme, hvis kanter i ca. V»
tommes bredde er tilsat med et kemisk præparat,
der bevirker, at remmene under vanlige forhold
ikke strækker sig, og gjør kanterne aldeles
hårde, hvorved de endogså fuldstændig modstår
slitagen af remlederne, medens remmene på samme
tid beholder sin elasticitet.
Enhver vil indse, hvilken overordentlig fordel
det er, at remmene ikke strækker sig, da man
derved sparer omlægninger.
Remme med anti-friktionskanter har været
meget anvendte på de udenlandske udstillinger
såvel til drift af de elektriske lysmaskiner som
til at overføre kraften fra de stationære
dampmaskiner, der driver axelledningerne. Vi havde
således i 1887 anledning til at se dem ved
Manchesterudstillingen og i 1888 ved
udstillingen i Kjøbenhavn, og det var interessant at se den
virkning, kanterne gjorde på remlederne, Her hjemme
er disse remme også komne mere og mere i brug,
og der er netop i disse dage forekommet et tilfælde,
der er ganske mærkeligt, og som vi, da vi tror,
det vil være af almindelig interesse, nærmere vil
omtale.
Ved en nylig anlagt fabrik, var en
kamelhårrem med anti-friktionskanter bleven anbragt på
skiver, hvis axler ikke lå ganske parallele, og af
denne grund måtte remmen stadig gnide mod en
jernstang for ikke at glide af skiverne. I løbet af
kun 8 dage var denne over 2 cm. tykke jernstang
skåret halvt over, medens der på remmen ikke viste
sig spor af slitage. Selve snitfladen i stangen og
og remmens kant var blanke og skinnende, omtrent
som de skulde være polerede. De, der skulde have
interesse af nærmere at blive bekjendte med dette
tilfælde, vil have anledning dertil ved henvendelse
til hr. ingeniør Julius Werner, som af fabrikens
direktør har fået sig udleveret stangen som et
kuriosum, ledsaget af en skrivelse, hvori det hele
nærmere omtales.
Indberetning om stipendiéreise til Pariserudstillingen i 1889.
(Fra ingeniør Arthur Hatzfeldt.)
Først og fremst vil jeg begynde med «Galerie des
Må-’Chines», som i sig selv er af interesse ved sin dristige
konstruktion og ved det overvældende indtryk, man får ved
beskrivelsen af disse svære frie buer. Denne bygning er en
triumf for jernarkitekturen. En vandring om eftermiddagen,
da alle maskiner er i bevægelse, er af interesse, men
trættende grundet den svære trængsel, som der finder sted og ved
stølen’af alle de klaprende maskiner. At få oplysninger om
de enkelte maskiner, man især havde interesse for, var
vanskeligt, specielt når vedkommende formand mærkede man ei var
kjøber. Forsøgte man selv at studere en maskine mere nøie
og tage mål eller tegning, blev man af opsynsmændene
betragtet med mistænkelige blikke og betydet høfligen at
skis-sering ei var tilladt.
Hvad jeg især fæstede mig ved af alle de maskiner, som
var udstillet! maskinhallen, var de udmærkede og righoldige
samlinger af træforædlingsmaskiner, hvoraf igjen de
amerikanske firmaer var de mest dominerende og de, som havde
den raskeste omsætning. Isærdeleshed udstillede det bekjendte
Ohio-firma «J. A. Fay & Co.» en righoldig samling
træforædlingsmaskiner, som udmærkede sig ved sin sindrige og solide
konstruktion og enkle betjeningsmåde. Der var her
udstillet flere nye maskiner.
Foruden de amerikanske bør også nævnes firmaet
«(ruil-liet & Fils« med en righoldig samling af maskiner for sag.
brug, høvlerier, snedkerfabriker, tranlæsmaskiner, filemaskiner
etc ; samt firmaet «F. Albey & Fils« Paris, med sine
sagrammer, cirkelsagbænke, båndsage etc.
Af maskiner for mekaniske værksteder fæstede jeg mig
hovedsagelig ved firmaet «Schulfart-Malliar & Mewrice’s»
ud-udstilling af maskiner passende for de mindre mekaniske
værksteder. Således var udstillet en liden praktisk
dreier-bænk til 360 frc. og ellers opover til de største. Af
bormaskiner var ligeledes udstillet en pen samling til priser,
fra 70 frc. til 1100 frcs, Blandt andet fandtes også en
bor-maskine for træarbeider samt en praktisk stemmaskine for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
