Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
TEKNISK UGEBLAD
Ilte decbr. 1P9O
hjulnaver, desuden høvlebænke af forskjellig størrelse og
konstruktion. Maskinerne udmærkede sig, som forresten
tilfældet med de fleste franske maskiner, ved sin elegance i formen,
lethed i konstruktionen og det ualmindelig vei afpudsede
arbeide. Hjuludvexlingen ved de franske maskiner må man
isærdeleshed beundre, idet tandhjulene er så fint og nøiagtigt
arbeidede. I den henseende må man beklage, hvordan
tandhjul vi her hjemme ofte må nøies med.
Ved de fleste bormaskiner lagde jeg mærke til, at der
næsten udelukkende benyttedes spiralbore, noget som kun få
værksteder her nordenfjelds benytter.
Samtidig så jeg nogle praktiske let håndterlige
slibemaskiner for spiralbore, som burde anskaffes af alle
værksteder, som benytter disse; thi det er næsten umuligt at slibe
dem ved hånden og foruden at et dårlig slibt spiralspor gjør
stygt arbeide, tiltrænges der mere kraft for at bore med en
sådan end med en, der er godt slibt.
Af gas- og Petroleumsmaskiner var der en righoldig samling
både af franske, belgiske og tyske. Nogen ny bedre type af
gasmotorer end de, som alt er kjendt her i landet, så jeg ingen.
Petroleumsrnaskinerne kan have fremtid for sig på de steder,
hvor man ei har vandkraft eller gasværk. Men endnu er
maskinerne for dyre for småindustrien og desuden sålænge,
der er told på petroleumen, vil driften falde vel kostbar.
I galleriet som løber rundt maskinhallen var blandt
andet forskjellige udstillinger af drivremme såvel af lær som
gummi, kamelhår og bomuld. Noget specielt nyt på dette
område så jeg ikke. Ved de fleste store igang værende
maskiner rundt om på udstillingen blev jeg opmærksom paa, at
der istedetfor vanlige hoveddrivremme var benyttet
ståltråd-toug lige til 8 stykker på en skive og som da gik i
V-for-mede spor inddreiede i den store skive. Dette skulde, efter
udtalelser jeg erholdt, give en bedre og jevnere gang end
med remme. Kjæderemme blev meget benyttede,når remmen var
over 12" bred og ved små remskiver. Af maskinpakninger
blev jeg af nyt opmærksom på «Duvals» maskinpakning, der
benyttedes som bompakning ved svært damptryk. Pakningen
er flettet af hårfine metaltråde.
Dampmaskinerne var repræsenteret i alle mulige
systemer fra den enkle dampmaskine til tripiemaskinen, desuden
en tvillingmaskine med to stempler i en og samme cylinder.
Dampkjedlerne, der var placerede bagenfor maskinhallen,
var af mere eller mindre fuldendt konstruktion. De
forskjellige resultater for kul- og dainpbesparingen, som man fik ved
de daglige praktiske prøvninger ved udstillingen, var temmelig
afvigende. Ved at sammenligne disse med vore hjemlige
forholde får man det indtryk, at der visseligen her i Norge
sløses mere med kul og damp end tilfældet i de store
industrilande, som endog selv er kulproduserende. Tale om
dampkjedler, vil jeg bemærke, at jeg oftest så «Silicate Cotton»
(slaguld) benyttet som isoleringsstof,
Lige ved maskinhallen havde blandt andet også nogle
asfaltfabriker sine udstillinger. Af bestyreren for et af de
største selskaber, nemlig «Compagnie Geuérale des Asphaltes
de France, ld.» som havde en stor udstilling, blev jeg
forekommende omvist. Her såes fremgangsmåden fra den tages
ud af jorden, til den støbes i blokke og sendes i handelen.
Desuden var udstillet prøver på alle brugelige redskaber og
fremgangsmåder ved asfalteringen. Efter de oplysninger, jeg
fik, synes asfalten også at passe for vore nordlige forholde
og’burde den visselig med alle sine fordele benyttes mere,
end her hjemme er tilfældet.
Langs Seinen ved «Pont dleua» beså jeg vindmøllene
eller rettere vindturbinerne, hvoraf de fleste drev større eller
mindre pumpeværk Vindturbinerne udmærkede sig ved sin
ømfindtlige selvregulering og nette smagfulde konstruktion.
Når prisen tages i betragtning, så jeg ingen turbine, som
Tar at foretrække for den nyeste svenske eller danske turbine.
Når man ser, hvor liden vind der er nødvendig til at drive
turbinerne og hvor jevnt de udfører sit arbeide, er det
underligt, at mani Norge ikke benytter sig mere af disse motorer
end tilfældet er, såsom til vandpumpning for større
gårds-drift eller lignende.
Langs Seinen forbindende «Champ de Mars» med
«Esplanade des Invalides» var blandt andet en righoldig samling
af landbrugsmaskiner og redskaber, ligesom der også på
sidstnævnte plads var udstilling af samme. Gjennemgående var
maskinerne i denne afdeling for store og svære til vor stive
tunge jord og små brug. De udstillede plouge og harve var
for en dybere behandling af jorden end hos os er tilfældet.
Der var en smuk og alsidig udstilling af lokomobiler og
damptærskeværk, men også her gjælder det, at de fleste var
for store og kostbare for vore forholde.
Af slåmaskiner var der fremmødt en mængde både
franske, engelske og amerikanske maskiner og redskaber
vedkommende landbruget over de tilsvarende europæiske.
Af slibemaskiner for slåmaskinknive var der flere slags.
Jeg fæstede mig isærdeleshed ved en maskine udstillet af
J. Bussereau. Maskinen kunde behandles af en mand, idet
stykket, som slåmaskinkniven fæstes i, kan på en praktisk
måde stilles i alle retninger.
Af rad- og bredsåmaskiner samt gjødselspredere fæstede
jeg mig hovedsagelig ved firmaet James Smyth & sons,,
Suffolk, som de, der havde en god alsidig udstilling og mange
små forbedringer ved sine maskiner.
Af høriver var en stor samling, men de fleste var for
store og tunge for os. Jeg så ingen, som var mere praktisk
end vore lette almindeligt benyttede tigerriver.
De fleste udstillede plouge var som sagt til dybere
behandling af jorden end her tilfældet. De fleste havde
for-stilniug af et eller to hjul og oftest var det flerskjærige
plouge. Foruden flerskjærige var de forsynet med plougfjæle
både over og under åsen, så det var kun at vende hele stellet
om, eftersom man pløiede. Af de mindre udstillede plouge
tiltrak sig min opmærksomhed en kombinationsploug
konstrueret og arbeidet af landmand A* Manbeig fra Basses-Pyrénées.
Plougen var efter sigende meget benyttet i sin hjembygd og
vandt isærdeleshed bifald hos den mindre jordbruger.
Plougen bestod af 41 stkr. særskilte dele, som med lethed kunde
sammensættes og ved sin forskjellige sammensætningsmåde
kunde danne 6 forskjellige redskaber, såsom venstre eller
høireploug, hyppeploug, labharv samt kombineret harv og
ploug.
For harvens vedkommende kan siges samme som for
plougene, de var for svære for os. Af nyt så jeg lænkeharve
af tyk ståltråd, som lod til at være meget benyttet.
Af plouge og harve kombinerede til et redskab fandtes
der mange sindrige konstruktioner.
Ståltrådsgjærder såvel af glat som pigget tråd var stærkt
repræsenteret. Selv til stolperne undgik man at benytte
træ-virke, men brugte istedet vinkeljern, Tjern som fæstedes i
jernblokke nedgravede i jorden. Til stramning og
sammen-føining af tråden benyttedes praktiske spænder.
Af pumper passende for gårdsdrift var udstillet vanlige
suge- og trykpumper, vingepumper, roterende og selvvirkende
pumper. Som noget nyt kan bemærkes kjædepumper, som lod
til at være de mest vanlige, hvor man havde en dyb brønd.
Pumpen har istedetfor kolben en endeløs kjæde, hvorpå i
passende mellemrum er fæstet koniske stykker hvortil gummi
eller lær og som netop kan passere pumperøtets nederste*
dreiede del, som har samme længde som afstanden mellem
de koniske dele og alle tider må befinde sig under laveste
vandstand. Ved nu at bevæge kjæden op gjennem røret,
bringes vandet ved de koniske stykker op i samme og på
denne måde kan man red håndkraft reise 25 m. høit. Pum-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
