Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
TEKNISK UGEBLAD.
5te februar 1891
ning forhøiet med en fjerde etage, og i syd for
samme opført en nybygning på tre etager.
Sammes 1ste etage, der svarer til to i det gamle anlæg,
indrettedes til spisesal og forsynedes med en veranda
foran. Den gamle spisesal benyttes til
konversa-tionsværelse. De øvre etager deles ved en
midtgang langsefter og indeholder gjæsteværelser.
Selskabs værelserne og salene har, med sine
verandaer og terasser en udmærket udsigt over
Rinfaldet. For enden af koridorene udenfor
vinduerne er der anbragt redningsstiger for
ildebrandstilfælde. Hele etablissementet omgives af en
prægtig park.
Efter således at have gjort rede for de hoteller
jeg har beseet, skal jeg tillade mig at meddele
endel oplysninger om disses bygningsmåde i sin
almindelighed.
Næsten i alle byer, der ligger ved en sø eller
en flod, lægges de bedre hoteller gjerne således, at
de har udsigt til vandet. De ældre tyske hoteller
er tildels opførte af udmuret bindingsværk. Enkelte
steder i Tyskland, især ved Einen anvendes endnu
brudsten med detaljer af huggen sten. Det
almindeligste bygningsmaterial der i landet er dog
mursten, der på grund af sin billighed, letvinthed og
sine sanitære fordele også vinder indpas der, hvor
før andre bygningsvirker anvendtes.
Bygningernes ydre lades nu ialmindelighed
upudsede, så materialet bliver synligt, da faQaderne
derved bliver holdbarere. De større tyske hoteller
jeg så, udmærker sig tildels ved karakteristiske
fagader som f. ex. «Hamburger Hof» i Hamburg,
«Grand hotel» i Hanover, «Kaiserhof» og «Zum
deutschen Kaiser» i Cassel.
Disse bygninger præger sig ved sine stadselige
gavler spir og karnapper ind i de reisendes erindring,
noget der ikke er ganske uden betydning for et
sådant etablissement. I Tyskland udstyrss også
nybygningerne mere luxuriøst, idet det ydre tildels
dekoreres med kostbare materialier og de indre
trapper opføres af marmor, der da rigtignok
tildækkes med tæpper.
JBadeker siger meget træffende i sin
reisehåndbog over Mellem- og Nordtyskland om hotellerne der:
«Et stort onde er for tynde vægge og dårlige døre,
som fra alle kanter lader enhver støi trænge
igjennem og indskrænker gjæstens ret til uforstyrret
nattero på en meget følelig måde. Indretninger til
at dæmpe lyden, matter i trapper og gange, tæpper
i værelserne og fremfor alt varedøre, som lukker
godt, er påtrængende nødvendige*.
Gulvene er dels parketgulve dels oljemalede,
som her hos os, alt efter etablissementets rang.
De indvendige vægge er gjerne pudsede og i
værelserne tapetserede, i gange og vestibuler dekorerede
med limfarve. Panel findes kun af og til i
spisesalene, og da gjerne kun som brystpanel.
I kjøknerne undlader man også gjerne panel
for at undgå dårlig luft, af hvilken grund også
skyllevands vadskene er af huggen sten istedetfor af
jern. Da træmaterialet falder kostbart er man
overhoved taget meget økonomisk i dets anvendelse.
«Schweiz har måske de bedste hoteller i
verden», siger Badeker i sin reisebog». «De store
nye anlæg i Genf, ved Genfersøens nordlige bred,
i Interlaken, Luzern, Zitrich ved
Viervaldstådter-søen osv. er med sin storartede indretning
mønsteretablissementer, der i og for sig allerede er værdt
at se*.
(Forts.).
Reiseberetning.
(Af mekaniker J. Larsen). (Slutn.).
Oprindelig skriver stenhuggervirksomheden her
i Norge sig fra slottets opførelse i 1825, idet
straffanger fra Akershus strafanstalt oplærtes, og den derpå
følgende bygning af universitetet, hvortil der til
disse arbeider benyttedes sten fra Bolærne og
beskjæftigede straffanger, der således må siges, at
være de første der oplærtes i denne industri i Norge.
Efter den store brand i 40-årene begyndte en
i Kristiania boende kjøbmand, Weis, en storartet
stenhuggervirksomhed på Vippetangen nede ved
Fæstningen og benyttede straffanger fra Akershus,
der udførte en masse bygningsarbeide for export.
Den rå sten leveredes i den tid af
stenleverandørerne Jens Hagen og Christoffer Borbæk, men
fortsattes senere af propritær Borbækken, der som
"Weis’s assistent kom ind i denne forretning. I de
sidste 40 år er der således leveret en masse sten
af Grefsenåsens lyserøde granit såvel til export som
til de hersteds stedfundne offentlige bygningsarbeider.
Der er vistnok også leveret en mængde sten
færdigarbeidet til Hamburg, ligesom også hugningen
af gadesten har nået op til en større og lønnende
exportartifcel, idet der således leveres i større
målestok fra Eredrikstad, Fredrikshald, Torsøkilen samt
Jeløen på Moss, hvorfra der leveres i større mængde
til Kristiania ingeniør væsen.
Stenhuggervirksomheden for tilvirkning af sleben og poleret sten såvel
til udførsel som til bygningsarbeide, monumenter o. 1.
er delvis begyndt, men har på langt nær ikke fået den
ønskelige udvikling i et land som dette. Der er således
ganske få stenarter, uden at de kan egne sig for
polering, således er den såkaldte syenit fra Fredriks-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
