- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 9de Årgang. 1891 /
23

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No, 6.

TEKNISK UGEBLAD.

23

værnkanten en ualmindelig smuk stenart, ligesom
også forannævnte, der er anvendt i Daniel Steens
gård. Denne egner sig således mest til
bygnings-arbeide både ind- og udvendig, da den har den
egenskab, at den aldrig viser nogetsomhelst tegn
til forvitring.

Endvidere findes i utrolige masser gabro på
Færder, bolærne, der egner sig såvel til
monumentale arbeider som til bygningsarbeide.

Af stenarter, der egner sig til mindre arbeider
er der navnlig den grønne serpentin fra Snarum og
en smuk mandelporfyr fra Grimstad og omegn.
Serpentin i og for sig er et temmelig almindeligt
mineral rundt omkring i Norge, men de ædle variteter
er meget sjeldne; i større mængde optræder den
hidtil kjendte neppe noget andetsteds end i Snarum.
Den ædle serpentin afgiver et udmærket råstof til
slibning og polering af forskjellige mindre
gjenstande såsom: vaser, tobaksdåser, bystefødder, lampe
-sokler, cigarbægere, brevpresser o. 1.

Også den såkaldte skriftgranit, der i større
mængde forekommer i nærheden af Arendal og
Tvedestrand kan benyttes i stensliberindustrien
med megen fordel, når stykkerne gjennemskjæres
således, at punkterne bliver stående lodrette,
hvorved der fremkommer skrifttegn, der ligner hebraiske
bogstaver.

Flere andre stenarter vil vistnok kunne
benyttes i forskjellig dekorativ henseende såsom: den
røde thulit fra Trondhjem, men da jeg antager, at
der er for lidet udsprængt i fjeldet kan jeg ikke
med sikkerhed udtale, hvordan den vilde blive i
blokke af større dimensioner.

På tilbageveien besøgte jeg forskjellige
næringsdrivende i de forskjellige distrikter, således også
flere stenhuggerier, men næsten hvor jeg kom i den
vestlige del af Tyskland brugtes der den rødagtige
sandsten, der var af en så løs og dårlig
beskaffenhed, at den kunde smuldres mellem fingrene.

Stenen, der tildels blev hugget tildels skåret
indlagdes i bygningerne i større blokke, hvilket
efter min mening ikke kunde være lønnende, da
næsten alle steder, hvor jeg kom, kirker og
offentlige bygninger var opførte af den stensort, var alle
under reparation.

I Diisseldorf hos Opderbeche & Neese
beskjæf-tigedes arbeiderne fornemmelig med slibning af
marmorplader omtrent i lighed med hvad der
foregår i Akershus straf anstalt.

I Mtinster, hovedstaden i Westfalen, iagttoges
fabrikationen af hængelåse, lampebrændere, stokke,

snedker- og træskjærerarbeider, bødkeri og
papirindustri, alt foregik meget fabrikmæssig^

Efter min hjemkomst har jeg således meget at
bestille for at få igang forskjellige nye arbeidsgrene,
der især i legetøivirksomheden er kommet sig
betydeligt, ligesom også mange andre gjenstande, der
endnu indføres fra udlandet.

Blandt disse sidste skal jeg f. ex. nævne
saltog melkar, der udelukkende hidtil har været
hjemført Forarbejdelsen sker meget hurtigt og let idet
der af 2de træsorter, er en lys og en mørk,
op-skjæres stave i lige størrelser, der sammensættes
vexelvis og limes og bringes derefter i
dreierbæn-ken for at dreies og pudses. Når dette er udført
udtager man ringen, der gjennemskjæres og hvoraf
man således erholder 2 kar, påsætter bund, låg og
rygbret og overleveres derefter til maleren for at
lakeres. Jeg tror at fangerne viser mere
arbeids-lyst, når de således får forskjellige arbeider af
interesse, hvilket jeg også har hørt adskillige bedre
fanger har udtalt.

Endvidere er jeg efter at være kommen hjem,
kommen i besiddelse af endel forskjellige stenprøver
fra omegnen i og omkring Sandefjord. Blandt disse,
der alle gjennemgående er smukke, udmærker sig
særlig en mørk sten med smukke violblå tegninger
alt efter som den vendes mod lyset. Den har
megen lighed med den sten, der er anvendt i hr.
Daniel Steens gård i Karl Johans gade, men jeg
tror at denne vinder i politur og glans. Dette kan
vistnok meget bero på slibningen; thi er ikke dette
rigtig godt udført, kan stenen aldrig rigtig komme
til sin ret, hvilket har sin grund i at stenhuggerne
er ofte tilbøielige til at bruge for tung redskab,
hvorved stenen bliver brændhugget, der
vanskeliggjør og forsinker slibningen i høi grad.

Kunsten ligger således, at lære at forarbeide
vore stenarter på en billigere måde end hidtil og
når dette opnåes er jeg forvisset om, at denne sten
vil kunne tilfredsstille enhver bygmester eller
arkitekts fordringer, ligesom jeg tør udtale, at det efter
min mening er den smukkeste sten jeg endnu har seet.

Jeg tror således, at jeg ved den foretagne
reise er bleven bekjendt med de steder, hvor der
virkelig er noget at lære og har erhvervet mig
indsigter, der efter min tilbagekomst har vist sig
at være til stor nytte for strafanstalter og mange
andre. Det gjorte udbytte tror jeg har været
særdeles godt, hvorfor jeg sluttelig vil tillade mig
ærbødigst at frembringe min hjerteligste tak til
det høie departement for det mig tilståede reisebeløb.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:58:07 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1891/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free