Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
TEKNISK UGEBLAD.
5te februar 1891
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- og arkitekt-foreningen. Møde fredag den 30te
januar 1891. Formand: afdelingschef Roshauw. Tilstede
27 medlemmer og som gjæst hr. ingeniør Kasper Hansen.
Protokollen for sidste møde oplæstes og vedtoges.
Efter formandens forslag vedtoges enstemmig, at referat
af forhandlingerne herefter skulde offentliggjøres i
førstkommende numer af »Teknisk Ugeblad», uden i forveien at være
forelagt foreningen. Der blev udtalt, at bestyrelsen burde
sørge for, at referat af forhandlinger af mere almen interesse
også blev indtaget i dagsaviserne - efterat det havde stået
i <Teknisk Ugeblad».
Med hensyn til indførelse af gjæster i foreningen blev
vedtaget, at bestyrelsen bemyndiges til at tilstede
ikke-tek-nikere adgang, når vedkommende itide indhenter formandens
eller et andet bestyrelsesmedlems samtykke.
Formanden oplæste skrivelse fra foreningens
arkitektgruppe i anledning den i møde den 12te decbr. f. å. vedtagne
anmodning til gruppen om at udtale sig om det af hr.
arkitekt H. Nissen udarbeidede forslag angående offentlig
kritik af arkitektoniske arbeider. Der anføres:
»Undergruppens møde den 15de f. m. udtalte en flerhed af de
tilstedeværende sin tilslutning til den i forslaget fremførte tanke,
men fandt den foreslåede måde mindre praktisk.
Derimod anså man det for meget heldigt, om der ved de
tekniske tidsskrifter kunde ansættes en arkitekt ved siden af
en ingeniør. Da man imidlertid antog, at økonomiske
forhold ikke tillod en sådan ordning, sålænge der var to tekniske
tidsskrifter, bifaldtes sluttelig enstemmig nedenstående af
gruppens formand fremsatte forslag:
«Grruppen tilråder, at de tekniske tidsskrifter slåes
sammen til et under én redaktion bestående af en ingeniør og
en arkitekt«».
Under diskussionen herom udtalte arkitekt H, Munthe,
at man nu aldrig så nogen faglig kritik af arkitektoniske
arbeider i dagsaviserne eller andetsteds. Sådan kritik savnes
meget og arkitekterne især har savnet den. En reform heri
er nu påtrængende nødvendig. Den foreslåede måde var
måske for kostbar, men man havde ikke kunnet finde nogen
anden billigere. Det er selvsagt, at de tekniske tidsskrifter
måtte få mere støtte af arkitekterne end hidtil og han kunde
erklære, at arkitekterne nu havde de bedste forsætter i så
henseende.
Ingeniør H. E. Heyerdahl vilde forespørge om man
havde noget sidestykke til en sådan ordning. Har man noget
sted ansat en bestemt mand som sådan kritiker ?
Munthe. Det var ikke netop som kritiker alene, at
vedkommende arkitekt-redaktør skulde virke. Han skulde
følge med og levere referater.
Heyerdahl antog, at kritik af arkitektoniske arbeider
burde tages på samme rnåde som de andre kunstgrene; men
at ansætte en bestemt mand hertil er vistnok uden sidestykke
og ikke heldig.
Munthe. Det er ikke meningen at ansætte nogen
over-arkitekt.
Arkitekt Nissen fandt at der i denne henseende var
stor forskjel mellem arkitektur og de andre kunstgrene. Det,
at man nu ingen kritik ser af arkitektoniske arbeider, fandt
han at være et bevis herpå.
Formanden fandt nogen forandring i de bestående
forhold påkrævet og anså det nødvendigt, at der sættes en
arkitekt som lønnet funktionær ind i redaktionen; men
ingeniøren bør være hovedredaktør.
Ingeniør Talen. Man har nu samme adgang til en
sådan ordning som ved ét tidsskrift. Det måtte jo kun være
af økonomiske hensyn, at man skulde bestemme sig til at
sløife et tidsskrift. Af hensyn til polyteknisk forening måtte
man også være forsigtig med at foreslå noget af de
nuværende tidsskrifter sløife t.
Direktør Friis. Netop af hensyn til arkitekterne er det
nuværende tidsskrifts-format valgt. Når der desuagtet hidtil
havde været så lidet stof af arkitektonisk natur, troede han
ikke redaktørerne kunde klandres derfor. Det økonømiske
ved sagen var naturligvis det vanskeligste punkt. Det vilde
være et farligt experiment at slå tidsskrifterne sammen.
Statsbidraget f. ex. vilde måske blive reduceret. Man bør
have en arkitekt i redaktionen, men ikke forandre tidsskriftene.
Munthe antog at sådanne sager netop vilde bidrage til
at gjøre tidsskrifterne populære.
Tale n vilde oplyse, at sådanne plancher og tegninger
var meget dyre.
Heyerdahl. Ingeniørerne nærer naturligvis også
interesse for denne sag. Det finansielle ved spørgsmålet vilde
måske foreløbig kunde ordnes derved, at gruppen selv
begyndte med at arbeide sammen med de nuværende tidsskrifter.
Munthe. En arkitekt måtte være med i redaktionen
som ansvarha?ende, betalt mand.
Nissen. Foruden tegninger skulde der også optages en
hel del andre ting - administrative spørgsmål f. ex.
Talen. Sagen kan ikke klares uden forøgede udgifter.
Foreningen har krav på at få et nøiagtigt forslag fra
arkitekterne - med omkostningsoverslag. Sålænge dette ikke
foreligger, kan man ikke foretage noget. Der burde måske
nedsættes en komité for at behandle sagen.
Formanden. Da tidsskrifterne henhører under begge
foreningers fælles repræsentantskab, måtte dette i tilfælde
blot blive en rådgivende komité.
Ingeniør "Wei s se r. Under vore små forhold bør
foreningerne blot have et teknisk organ. Et tidsskrift måtte jo
blive billigere end to.
Nissen. Når man tager hensyn til forholdet i
med-lemsantal, vil man finde at arkitekterne ikke har leveret færre
bidrag til tidsskrifterne end ingeniørerne.
Ingeniør Iversen. Det økonomiske spørgsmål må vel
kunne løses. En arkitekt i redaktionen bør man jo efter alles
mening have.
Ingeniør Schneider. Begge tidsskrifter vilde være lige
lidet tjent med at få en arkitekt til redaktør. Man burde
søge på en rimelig måde at få en fælles redaktion for begge
tidsskrifter, bestående af en ingeniør og en arkitekt. Vilde
i tilfælde optage Taléns forslag om nedsættelse af en komité.
Formanden. Redaktionskomitéen burde jo nærmest
tage dette spørgsmål under overveielse. Man burde måske
på grundlag af denne diskussion tilskrive komitéen med
anmodning om at tage denne sag under fornyet overveielse.
Talen havde fra fællesstyrelsens formand hr. kontorchef
Fenger-Krog fået anmodning om at udarbeide forslag og
omkostningsoverslag for et tidsskrift. Troede derfor, at
bestyrelsen burde konferere med fællesstyrelsens formand om
sagen og at man burde overlade til dem at fremme sagen på
bedste måde.
S chneider havde væsentlig fremsat sit forslag, fordi
ingen af de arkitekter, der iaften særlig havde deltaget i
diskussionen, var medlemmer af redaktionskomitéen, men
vilde efter det oplyste frafalde sit forslag.
Arkitekt Arneberg forespurgte om der var anden
hindring i veien for denne ordning end de økonomiske.
Formanden. Ja! Polyteknisk forenings deltagelse i
udgivelsen af tidsskrifterne.
Arneberg. Tidsskrifterne vil ikke lide i populær
retning ved det arkitektoniske læsestof.
Friis vilde heller ikke stemme for nedsættelse af
komité. Send referat af forhandlingerne til rette vedkommende,
fællesstyrelsen. Bedst vilde det måske være om der for begge
tidsskrifter ansattes tre redaktører: en ingeniør, en arkitekt
og en polytekniker.
T al é ns forslag, at bestyrelsen oversender referat af
diskussionen til fællesstyrelsen med anmodning om for næste
repræsentantskab at forelægge motiveret forestilling angående
ordningen af disse forhold, vedtoges derefter enstemmig.
Mødet hævet.
Den polytekniske forening. I møde den 3die februar
tilstede 31 medlemmer og 4 gjæster. Formand: direkter K.
Bryn. Hr. professor V o g t fortsatte sit foredrag om
Nordlands ertsforekomster og behandlede især metallerne sølv og
kobber. Efter foredraget diskussion, hvori deltog foruden
foredragsholderen d’hrr, ingeniør dr. Stolz, direktør Friis,
bergmester M ej d e 11.
Bog- og bladnyt.
C. W. Talen, Amatør Fotografen. Vink, regler
opskrifter og tabeller for begyndere. Kristiania i kommission
hos Th. Steens forlagsexpedition. 1891. Pris kart. kr. 2,00.
Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
