- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 9de Årgang. 1891 /
27

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 7.

TEKNISK UGEBLAD.

27

fast forbundne med væggen, hvorved der spares plads.
I vadskerierne vadskes kun hotelvadsken.

Flere af de store hoteller i Tyskland og Schweiz
er aktieforetagender. Har etablissementet en god
beliggenhed og forstår direktøren at omgåes de
fremmede, giver gjerne aktierne et» godt udbytte.

De historiske monumenter fredes og restaureres
mangesteds delvis eller udelukkende for
turisttra-fikens skyld. Mange steder har således ene og
alene et eller andet historiskt monument at takke
for sin atraktionsevne overfor de reisende, som f. ex.
Coln, Mainz, Heidelberg, Freiburg i/B., Ulm,
Ntirn-berg osv.

En ganske eiendommelig fornøielse der bydes
på, er oplysning af vandfaldene, dels med elektrisk
dels med bengalsk belysning, dels med farvede glas.
Det er et ualmindeligt storartet og vakkert skue
at se Grisbach eller Einfaldet således oplyst.

Disse illuminationer sættes gjerne i gang af de
nærmest interesserede hoteller, for hvilke de er
meget indbringende, da de foranlediger turisterne til
at tilbringe natten i de respektive etablissementer,
foruden at oplysningen opføres på hotelregningen.

Når der tales om Schweizerhoteller, gjøres
ialmindelighed den bemærkning, at den slags
etablissementer ikke passer for vore forhold.

Ved at studere forholdene i Schweiz og
sammenligne dem med vore, er jeg kommet til det
resultat, at de netop vil passe her hjemme, hvis vi
vil drage til os de formuende turister, der virkelig

lægge penge efter sig. Den slags reisende spørger
nemlig ikke efter, hvad der passer til forholdene i
Norge, men efter, hvad der passer til deres egne
forhold. Det almindelige ræsonement hos de bedre
stillede turister er, at der hvor de ikke kan få den
tilvante komfort, reiser de ikke hen, og den kan
vore hoteller ikke byde på.

De udvendige rum i vore landshoteller lader
f. ex. ofte meget tilbage at ønske og virker på
Englænderne ligefrem stødende.

Og så en ting til: de store hotelanlæg af træ
gjør et ængsteligt indtryk på de fremmede, som følge
af sin store ildsfarlighed, det har jeg selv hørt ud.
tale af udlændinger, der har reist meget her i
landet. Den slags anlæg bør derfor gjøres så
betryggende som muligt lige overfor ildsfare. Dette kan
ske ved at flytte kjøkkenet til en anden bygning
eller en hvælvet kjælderetage. Hvor opvarmning
af værelserne er fornøden, bør varmeapparat, der
drives med varmt vand og maskiner, anbragt som
ved kjøkkenerne omtalt anvendes. Desuden bør der
indlægges elektrisk belysning. Ligeledes bør
røgeværelset lægges udenfor hovedbølet, således, at
anvendelse af ild og lys gjøres aldeles overflødig i
selve logihuset. Nybygninger bør helst opføres af
sten, hvor dette material kan skaffes.

Her i Kristiania klages der over, at de
fremmede turister opholder sig altfor kort.

(Sluttes).

Fotografien i landmålingens tjeneste.

Den geografiske opmåling i Italien har for
alvor indført opmåling i marken ved fotografering
blandt sine målemetoder og efter de foreliggende
beretninger med held. Chefen for opmålingen,
general Fé r rer o foranledigede allerede i J 878 de
første forsøgsmålinger udført i høifjeldet (de
Apua-niske alper) og efter disse blev i Florens et kart
over marmorbruddene ved Colonnata (Carrara)
udført i målestokken l: 25000 og med høidekurver i
en afstand af 5 m. I 1879, efterat apparaterne var
betydeligt forbedrede og tørplader med bromgelatin
indført, lykkedes det ingeniør Paganini at
opmåle den høieste og vildeste del af søalperne -
Serra dell’Argentera - il: 25000 med
høidekurver i 10 m afstand.

I 1884 havde Paganini konstrueret et nyt
og forbedret apparat og i 1885 blev fotogrammetrien
ved institutet bragt ind i en ny og vigtigere
retning, idet general Ferrero da medsend te Paganini
en landmåler, forat den således dannede sektion
skulde optage to kartblade omfattende ca. 450
kvadratkilometer, nemlig dalene ved S. Giacomo

og Lei i nord for Chiavenna (provins Sondrio) til
grænsen af Schweiz med Spliigenpasset og de
vigtige grupper af Tambohorn og Suretta i Nord,
Pizzo Emet og Pizzo Stella i øst, Pizzo Quadro og
Pizzo Terre i vest.

Målingen udførtes således: dalbunden ved S.
Giacomo indtil høidelinien 2000 m. og noget
derover blev af geometeren optaget med målebord, idet
landet her er temmelig fladt og indeholder boliger,
græsgange og alpestuer. Den ovenfor liggende del
indtil fjeldkammen, blev fotogrammetrisk optaget og
fuldførtes i 1888.

Foruden fordelene ved at indskrænke arbeiderne
i marken til det mindst mulige byder den
fotografiske måling også den fordel, at man kan ledsage
hvert kart med sammenhængende panoramaer over
den betreffende egn af landet. Disse må
naturligvis reduceres og anbringes som heliogravurer på
kartbladene.

Det fotografiske apparat er i alt væsentligt et
almindeligt kamera, der dog må anbringes på en
teodolitfod med nødvendige stilleskruer, libeller osv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:58:07 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1891/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free