Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 8.
TEKNISK UGEBLAD.
29
Indhold: Om h6teller. (Slutn.). - Ny isbryder. -
Foreningsefterretninger. - T e k n i s k e nyheder: Forandring i veiloven. - Ud-
kast til lov til betryggelse mod ildsfare i hoteller og lignende. -
Om hoteller.
(Af A. Ottesen). (Slutn.).
(PI. I).
Kristiania har en ligeså vakker beliggenhed
som de fleste. Schweizerbyer, og kan, hvad museer
og offentlige forlystelser angår, i det store hele taget
stilles ved siden af dem. Da byen altså har alle
betingelser for at blive en turistby, ligger skylden
for, at den ikke er det, rimeligvis hos den selv.
Hvad der især gjør egnen her så smuk, er den
deilige fjord, og dog findes der langs dens bredder
ikke et sted, hvor de reisende kan slå sig ned for
længere eller kortere tid og nyde synet af den.
Der findes her i byen intet bedre hotel, ingen
første klasses kafférestaurant med udsigt til søen.
Hvad der først og fremst må gjøres, er, efter
min mening, at der opføres et stort første klasses
hotel med udsigt til fjorden, ved Søgaden f. ex.
Dette kunde ske enten ved, at vore ældre
hotel etablissementer flyttede forretningen, eller ved
f. ex. at få istand et aktieselskab.
Vore fossefald kunde ved at oplyses i de mørke
aftener om eftersommeren øve en ganske anden
tiltrækningskraft på turister end de nu gjør.
Blev der f. ex. anlagt et godt hotel i nærheden
af Sarpsfossen med udsigt til denne og så faldet
illumineret hver aften fra midten af juli og udover,
så vilde et sådant etablissement ikke alene trække
udlændinger, men også Kristianiafolk derned. Man
erindre kun manøvrerne ved Drøbaksund, som dog
langtfra kan måle sig med synet af et illumineret
fossefald. Også på andre steder her i landet er
endnu meget at gjøre med hensyn til turisthoteller.
Hvorfor ikke opføre sådanne på Krokleven og på
Nordkap.
Vore kuretablissementer er nu for det meste
kun besøgt af Skandinaver, hvilket antagelig dels
skyldes mangel på reklame, dels et for tarveligt
udstyr, og for sanatoriernes vedkommende vistnok
også det vildledende navn, da man i andre lande,
ved sanatorium gjerne forstår et eller andet slags
sygehus, medens den slags etablissementer der
kaldes luftkursted.
Hvor ikke en enkelt mand kan overkomme
opførelsen af et hotelanlæg, måtte der søges dannet
aktieselskaber. Det turde måske også være et
spørgsmål, om staten ikke burde træde hjælpende
til, ved at oprette et lånetond for hotelanlæg,
ligesåvel som der oprettes sådanne i andre Øiemed, der
gavner landet.
Som et exempel på, at Schweizerne vel er
opmærksomme på den tiltrækningskraft, vort land
udøver på de lystreisende, skal jeg tillade mig at
nævne, at en af medeierne i det store Bernerhof i
Bern sagde til mig, at hvis han var tyve år yngre,
vilde han komme hid og begynde en
hotelvirksomhed: «for der er endnu penge at tjene», sagde han.
En lignende ytring hørte jeg af prokuristen i
i Thunerhof i Thun.
At man i Schweiz havde mærket noget til
konkurrancen herfra, hørte jeg intet om, og sålænge
Schweiz står så høit over os i hotelveien, som det
nu gjør, behøver det vistnok heller ikke at frygte
vor konkurrance.
Hotel Tunerhof, Thun. (Se pi. I).
2den etage.
1. Etageportner. 2. Pigekammer. 3.
Opvarterens værelse. 4. Disponibelt rum. 5.
Bagage-heis. 6. Personheis.
1ste etage.
1. Entré. 2. Vestibul. 3. Hovedtrappe. 4.
Tjenertrapper. 5. Havestue. 6. Læseværelse. 7.
Dameværelse. 8. Konversationsværelse. 9.
Frokostværelse. 10. Garderobe. 11. Spisesal. 12.
An-retningsrum. 13. Billiard. 14. Røgeværelse. 15.
Kontor. 16. Spiseværelse for fremmede tjenere.
17. Portnerloge. 18. Stupigens værelse. 19.
Personheis. 20. Heis for tøi. 21. Opvarterværelse.
22. Passage. 23. Bagagerum. 24. Værtens bolig.
25. Veranda. 26. Have. 27. Gårdsplads.
Kjælderetage.
1. Kjøkken. 2. Konditori. 3. Spiskammer.
4. Brænderum. 5. Opvadsk. 6. Kontrol. 7.
An-retningsrum. 8. Kaffekjøkken. 9. Melkekjælder.
10. Kjødbod. 11. Magasin. 12. Kjælderhals.
13. Flaskekjælder. 14. Fustagekjælder. 15.
Maske-kjelder til det daglige behov. 16. Forrådskammer.
17. Tjenernes spiseværelse. 18. Varmeapparat.
19. Tjenerværelser. 20. Rum for vadsketøi. 21.
Linnedskammer. 22. Strygevaerelse. 23.
Opvarmning af bad. 24. Bad. 25. Heis. 26. Ventilation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
