Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
so
TEKNISK UGEBLAD.
19de februar 1891
Hotel Beau Rivage, Ouchy.
2den etage.
1. Stupigens værelse. 2, Værelsekelnerens rum.
1ste etage.
1. Indgang. 2. Vestibul. 3. Kontor. 4.
Post og telegraf. 5. Kjælderhals. 6. Dameværelse.
7. Udgang til haven. 8. Frokostværelse. 9.
Spisesal. 10. Anretningsværelse. 11. Tjenertrappe.
12. Portnerloge. 13, Lintøikammer. 14. Røge-
værelse. 15. Billiardværelse. 16, Læseværelse.
17. Verandaer.
Kjælderetage.
1. Kjøkken. 2. Kaffekjøkken. 3. Pudserum.
4. Kasserolepudseri. 5. Kjælder. 6. Tjenertrappe.
7. Bryggerhus og bad. 8. Rum for vadsk. 9.
Kul-og vedrum. 10. Tjenerværelser. 11.
Drengestue. 12. Strygeværelse. 13. Spiskammer. 14.
Vinkjælder. 15. Madbod. 15. Desertrum. 17.
Tjenernes spiseværelse. 18. Brønd.
Ny isbryder.
I den norske Ingeniør- og arkitektforenings møde
23de januar 1891 omtalte hr. ingeniør Stian
Backer den af ham og grosserer T h. Bache i
Drammen konstruerede isbryder kaldet
«fjord-åbner», for hvilken patent er søgt her i landet.
Den er særlig beregnet på den første åbning af råk
i meget tyk is, hvor de sædvanlige isbrydere har
vist sig utilstrækkelige. Fjordåbneren består af et
noget firkantet skibsskrog af samme bredde, som
råken skal have, forsynet med kraftigt maskineri
til drift af en foran skroget under vand anbragt
axel, hvis længde svarer til råkens bredde. Den
er forsynet med cirkelsagblade anbragte i passende
kort afstand fra hinanden for nedenfra at kunne
opsage isen i passende brede strimler. Disse
gribes af såmange på skroget anbragte elevatorer
(paternosterværk), sorn der er strimler og som
bryder strimlerne, idet de tages op i høiden, hvor
is-stykkerne tænkes videre knust i passende
valsearrangements og udkastet til siden ved hjælp af
vifter.
I diskussionen blev der gjort indvendinger mod
muligheden af at anbringe cirkelsagblade på en axel,
der lettelig vil være udsat for bevegelser, ligesom
pasternosterværket ansås utilstrækkeligt til at
udrette, hvad man havde tiltænkt det.
Amerikanske isplouge anbefaledes for
opskjæ-ring af tyk is og rutschbaner til isstykkernes
fjernelse.
Hr. redaktør!
Efter det foredrag undertegnede ing. Backer
fredag d. 23de januar holdt i Ingeniør- og
arkitektforeningen om den i fællesskab med
medunderteg-nede Thorleif Bache konstruerede isbryder eller
fjordåbner, fik man indtrykket af, at medlemmerne
fandt en forbedring af den nuværende måde at
gjøre og holde råk i tyk is fuldt ud påkrævet og
en videre diskussion af denne for Norden så
vigtige sag berettiget.
Hensigten ved foredraget blev da også opnået,
idet vi af fagmænd ønskede og fik greie og åbne
udtalelser over fjordåbneren,
To ting bragte vi således hjem med os, den
ene: «tvivlen om cirkelsagers anvendbarhed», den
anden: «troen på hurtig at kunne skaffe råk ved
hjælp af isploug, isbryder, isslynger».
For at begynde med det væsentlige for målets
opnåelse (isstykkernes fjernelse) vil vi tage for os
hr. ingeniør H. E. Heyerdahls tanke at beholde de
isbrydere, vi kjender, og supplere disse med fornøden
assistance, således som hr. Heyerdahl illustrerede,
nemlig ved at anvende isplouge ved istykkelser, som
vore brydere ikke magter, men som på sine steder
kan forekomme, ved at lade heste pløie furer i isens
halve tykkelse i passelig af stand fra hinanden,
hvorved bryderen får bugt med den, og så bag
isbryderen, der knuser isstrimlerne til mindre flag, at
benytte et af denne uafhængigt elevator-apparat
(muddermaskine med 2 foran anbragte vinger, der
samler isflagene i midten, hvor der er anbragt 2
elevatorer med gjennembrudte store skovler) til at
løfte isflagene op i sådan høide, at de på rutschbane
kunne slippes ud til siden. Dette sidste apparat vilde
da ligne fjordåbneren, minus dens sagindretning,
idet der ved denne er tænkt anvendt elevatorer i
råkens hele bredde og vifter, kerad eller glidebane
til vækskafning af isflagene.
Forøvrigt tror vi at måtte fastholde som
faktum, at maskinkraft arbeider billigere end
håndkraft, hvilket da må lede til at sløife heste og
pløiefolk (Heyerdahl påpegede jo også
dampploug-systemet som eventuelt anvendelig) og istedet
foreslå et par alternativer til at sætte umiddelbart foran
isbryderen eller som denne kan gå ind i og drive
frem.
Det andet: «tvivlen om cirkelsagblades anvend-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
