Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P4o. é.
TEK
TEKNISKA SKOLAN
i
STOCKHOLM.
T n F TTninit. A fr
Indhold: Gasindustriens fremtid. - Forenkling af vei-, kanal- og
havnevæsenets bestyrelse. - Foreningsefterretninger. - Tekniske
nyheder: Tyngdepunkt. - Fiskeavl i kloakvand. - Allarmsignal for
damvogtere - Personalia. - Bog- og bladnyt. -
Gasindustriens fremtid.
m det af vore foreningsefterretninger vil ses.
holdt lir. ing. Kent et foredrag i Ingeniør- og
arkitektforeningen om det i overskriften nævnte
emne, som vi finder at være af den interesse, at et
muligst fyldigt referat deraf bør gives.
Efterat foredragsholderen havde påvist, hvordan
interessen for belysningsspørgsmålet i de sidste 10
år havde været i sterkt stigende væsentlig på grund
af den ihærdige konkurrance, som var bleven budt
de hidtilværende almindeligste belysningsmidler af
det elektriske lys, berørte han, at vistnok publikum
i sin almindelighed, når det skulde fælde dom om
sagen, savnede det nødvendigste grundlag af
faktiske oplysninger og for let lod sig overtale af den
forførende måde, hvorpå elektrisk lys sædvanlig
præsteres, til at udtale, at det snart vil være
forb i med gasen.
Foredragsholderen udtalte derefter omtrent
følgende:
Der er imidlertid en tredie faktor, som også må tages
med i betragtning, og det er petroleumoljen, der har en
udstrakt anvendelse, hvor man ser på skillingen. Man bør
ikke overse menigmands sparsommelighedssans, der på
belysningsvæsenets område spiller den største rolle, og jeg kan
trygt sige, at man hos os ser nøiere på udgifterne til
belysningen end til livets øvrige behov. Sparsommelighedssansen
bør vi jo alle prise, men jeg tror dog, at her, hvor det
gjælder -om at skaffe os den største mængde lys for den billigst
mulige pris, er den ilde anbragt. Yi må søge at arbeide for,
at man niere og mere vil forstå den materielle og åndelige
betydning af, at vore gader, værksteder og hjem etc. bliver
bedre oplyst.
Elektricitet, gas og petroleum, der er de tre vigtigste
belysningsmidler, kan også alle anvendes til drivkraft og til
opvarmningsformål. Vi står her ligeoverfor den almindelige
fysikalske lov, at naturkræfterne er ækvivalente. Yarme, lys
etc. kan omsættes til mekanisk arbeide i dampmaskiner,
gasmaskiner og, hvad John Ericson i lange tider spekulerede
på, solmaskiner.
For at komme til mit tema: gasindustriens
fremtid, så vil det vistnok undskyldes mig, om jeg forudskikker
en kort beskrivelse af gasindustrien, især da jeg tror, at kun
meget få har den dybe og inderlige forståelse af denne
industris betydning, som gasingeniørerne har.
Mange vil vistnok nu sige, at vi lever i elektricitetens
tidsalder, men jeg er mest tilbøielig til at sige, at vi endnu
lever i kullenes og jernets tidsalder. Yi har alle læst de
mørke spådomme om, at stenkullene om en kortere eller
længere tid vil være opbrugte, og jeg tror også, man bør være
ligeså opmærksomme herpå, som på udhugningen af vore
skove, eller på at petroleumsbeholdningerne i jordens indre
vil slippe op. Det siger sig da selv, at man bør anvende alle
sine kræfter på at opfinde forbrændingsmetoder, der medfører
et stadig mindre og mindre kul- eller brændeforbrug.
Foruden af frygt for, at kulbeholdningerne i jordens indre skal
slippe op, så bør enhver, selv om dette ikke vil ske, af øko-
nomiske grunde søge at indskrænke sit brændeforbrug mest
mulig. I de sidste årtier har man da også opfundet
forbrændingsmetoder, der medfører meget betydelig brændebesparelse.
Jeg sigter her til overførelsen af de faste brændematerialier
i gasform, forinden den egentlige forbrænding skal foregå.
På gasværkerne har man allerede længe anvendt denne
for-brændingsmetode, idet man opvarmer retorterne, hvori
tørdestillationen af stenkullene foregår, ved i generatoren at
overføre koksen til gasform ved hjælp af den såkaldte primære luft,
og senere ved en sekundær luftstrøm fuldstændig forbrænder
generatorgasen. Herved har man opnået en besparelse af ca.
40 pct. brænde, og følgen heraf er igjen, at gas værkerne får
en større mængde koks tilsalgs end før. Kristiania gasværk
har således, ved at indføre denne forbrændingsproces og ved
andre hensigtsmæssige foranstaltninger, opnået i 1889 kun
at forbruge 17,4 pct. af den samlede koksproduktion til sit
eget forbrug. Størstedelen af denne koks tjener til at
opvarme retorterne, hvori kullene under stærk glødning afgiver
lysgas, medens koksen forbliver i retorterne og uddrages af
disse, når kullene har mistet størstedelen af sine flygtige
bestanddele. Af lysgasen får man senere ved forskjellige
processer tjære og svovlsur ammoniak. Gasen trykkes tilsidst
gjennem rørledninger ud i byen, og gasværkerne bliver således
virkelige centralstationer, der kan forsyne meget store byer
med lys, varme og drivkraft.
Dette er i korthed gangen i gasværksbedriften, og man
vil af det ovennævnte have erfaret, at denne, foruden
hovedproduktet lysgas, også fremstiller som biprodukter: 1) koks,
2) tjære og 3) svovlsur ammoniak. Koksen, der er en meget
betydelig indtægtskilde for gasværkerne, burde nærmest
kaldes for et hovedprodukt, medens tjæren og endnu mere
ammoniaken spiller en meget liden rolle på mdtægtsbudgettet,
idet tjæren udgjør ca. 8,3 pct. og ammoniaken 6,7 pct. af
indtægten af biprodukterne, og henholdsvis omtrent 2,42 og
1,95 pct. af gasværkets samlede indtægt.
Lysgas og koks er således de to poler, hvorom hele
gasindustrien dreier sig, og spørgsmålet bliver da, om man for
fremtiden kan vente nogen fremgang i brugen af disse stoffer,
thi deraf afhænger det, om gasindustrien skal blomstre, stå
stille eller hendø. Af det foregående vil det fremgå, at et
stort forbrug af gas også betinger et stort forbrug af koks,
thi jo mere gas der produceres, jo mere koks får man tilsalgs.
Vi vil derfor tage gasen og koksen, hver for sig under
behandling, og undersøge, hvorvidt man i fremtiden kan opnå
et større forbrug af disse stoffer.
Når jeg i det foregående temmelig udførlig omtalte den
store betydning af at overføre de faste brændematerialier i
gasform, der mere egner sig for en fuldstændig teoretisk og
kontinuerlig forbrænding, så har jeg gjort det for at påvise,
hvor fortrinlig skikket gasen er til opvarmning og kogning.
Generatorgasen giver imidlertid ingen lysende flamme.
Det samme er tilfældet med vandgas, der bliver lysende ved
at blandes med dampene af flygtige jordoljer. Dette
tiltrænger ikke lysgasen, da den i sin naturlige tilstand forbrænder
med en lysende flamme, hvorfor den, som bekjendt, har fået
udstrakt anvendelse til belysning, hvortil gasværkerne endnu
længe vil få afsat den største gasmængde. Når vi foruden
til belysning og opvarmning også ved, at gasen kan benyttes
til drivkraft i gasmotorerne, og derved ophjælpe småindustrien,
så tror jeg i det foran udtalte at have grund til at sige, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
