Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
TEKNISK UGEBLAD.
19de februar 1891
Ingeniør Hielm. Jerntrapper, beklædt med træ var en
specielt norsk opfindelse, som, såvidt taleren bekjendt, ikke
anvendes andre steder. I Amerika tillades blot jern eller
sten. Støbejern skulde kunne betragtes som brugbart
materiale for ildfaste trapper.
Talen. Støbejern er ubetinget farligt som
trappe-inaterial. Bygningens klassifikation måtte bestemmes af
vedkommende brandkasse. Der måtte altså da indføres en tredie
klassifikation - med hensyn til ildsfarlighed. Dette bør
imidlertid være en bygningssag og gjenstand for
lovbestemmelser.
Backer. Bygningsinspektørerne skulde have at udfylde
blanketter, hvor bygningens udførelsesmåde var tilstrækkelig
nøiagtig betegnet.
Hielm var enig i at smedejernet var bedre end
støbejernet som trappematerial.
Nissen. Det er bygningens effektive værdi, som bør
taxeres. Kostbare materialier, anbragt uhensigtsmæssig er
jo bortkastet kapital. Brandtaxten bør tage hensyn hertil.
Talen. Sagen bør igjen optages til diskussion senere.
Han vilde henstille til formanden at gjøre det.
Formanden. Som resultat af diskussionen vilde han
anse det konstateret, at også arkitekterne var enige i at
letvægge er forkastelige. Det vilde være en stor fordel, hvis
de kunde forbydes, specielt i korridorer. I ildfaste
trappegange bør der anbringes så lidet træ som muligt.
Diskussionen kunde måske i denne retning betragtes som et fingerpeg
for arkitekterne. Han troede ikke, at der burde nedsættes
nogen komité. At være medlem af en sådan komité vilde
være et meget vanskeligt hverv og optage megen tid. Man
har jo desuden en sådan fuldt sagkyndig komité nedsat i den
officielle komité. Vilde anse det for heldigere, at man i
tilfælde for enkelte punkters vedkommende diskuterede disse
inden foreningen og i tilfælde gav vedkommende komité
underretning om resultatet.
Talen vilde anse det for heldigere, at man søgte at få
fat i det udarbeidede forslag til ny bygningslov og
diskuterede det enten i komité eller i foreningen.
Formanden. Bestyrelsen skal tage sagen under
overveielse. Man måtte altså søge at få udlånt forslaget og få
en kyndig arkitekt til at holde indledende foredrag om sagen.
Nissen stillede forslag om, at bestyrelsen søger erhvervet
en gjenpart af forslaget til ny bygningslov og at dette da
optages til diskussion i foreningen.
Dette vedtoges enstemmig.
Mødet hævet.
Den polytekniske forening. I møde den 17de februar
tilstede 47 medlemmer og 5 gjæster. Formand: arbeidsbestyrer
H. Nysom. Som medlemmer optoges d’hrr, ingeniør Karl
Tandberg, Kongsvinger-Flisen-banens bygningsafdeling,
Kristiania og ingeniør Eilert Fougner, Kristiania samt
artillerikaptein Bassøe.
Hr. ingeniør H. Falsen holdt foredrag om og foreviste
flere systemer for elektrisk antænding af gasblus. Hr.
ingeniør L. Meyer holdt derefter foredrag om: «Indtryk og
optegnelser fra svenske, danske og tyske havneanlæg*.
Foredraget fortsættes i næste møde.
Tekniske nyheder.
n. Forandring i veiloven. Medens det vistnok fra alle
sider anses ønskeligt at få gjennemført en indgribende
forandring af veiloven af 15de Septbr. 1851 og da væsentligt
med hensyn til den nuværende lidet tidsmæssige og lidet
økonomiske ordning af veivedligeholdet, er det dog hidtil
ikke lykkedes at opnå at få dannet et grundlag for en sådan
revision. Fra tid til anden er der derimod foretaget mindre
forandringer i enkelte §§ og arbeidsdepartementet ses iår at
have foreslået fremsat kgl. proposition til forandring i § 83,
som herefter skulde komme til at lyde:
«Når privat vei benyttes af flere brugere som fælles
adkomst for deres brug til offentlig vei eller
vandkommunika-tion, skal de samtlige, når flerheden af dem måtte forlange
det, være pligtige til med fælles arbeidskraft efter det
forhold, hvori enhver af dem skjønnes at benytte veien, at holde
denne såvel vinter som sommer i forsvarlig stand samt
forsynet med fornødne broer, hvor sådanne tilforn har været
anbragte, alt forsåvidt ikke rettigheder, erhvervede ved
kontrakter eller på anden lovlig måde, heri gjør forandring.
Skulde vedkommende arbeidspligtige ikke kunne enes
angående grænserne for den dem påhvilende arbeidspligt, skal
stedets lensmand og 2 af fogden opnævnte mænd fastsætte
det fornødne. Undlader nogen at udføre det ham i henhold
til denne bestemmelse pålagte arbeide, kan den, hvem
tilsynet med veien af flerheden af brugerne er overdraget, lade
arbeidet udføre for vedkommendes regning og med
amtmandens approbation lade beløbet inddrive ved udpantning.
Sådanne veie forbliver forøvrigt udenfor det offentliges tilsyn.
Dog skal bestemmelserne i § 53 første passus samt §§ 54 og
57 kunne anvendes med hensyn til dette slags veie. Sager
angående overtrædelse af disse bestemmelser behandles som
private politisager og bøderne tilfalde herredskassen».
n. Udkast til lov til betryggelse mod ildsfare i
hoteller og lignende. Arbeidsdepartementet har foranlediget
fremsat kgl. proposition for Storthinget om udfærdigelse af
en lov i det nævnte Øiemed. Vi skal idag referere det
væsentlige, der indeholdes i §§ l og 3.
§1.
Enhver, der i hotel, sanatorium, pensionat, skydsstation
eller deslige vil modtage reisende eller gjæster, skal, såfremt
vedkommende anlæg er beregnet på nattelogi for mindst 10
gjæster i en enkelt bygning, være pligtig til inden en af
politiet (på landet fogden, i byerne politimesteren) sat frist
at efterkomme de af dette til betryggelse og sikrelse af
gjæ-sternes liv i tilfælde af ildsvåde givne bestemmelser
angående husets indredning og fornødne
sikkerhedsforanstaltninger.
Den, der vil oprette og drive et sådant anlæg som
ovenfor omhandlet, eller omdanne et allerede bestående sådant, er
berettiget til, når han underretter politiet om sin hensigt og
forelægger det planen for de påtænkte bygninger og disses
indre anordning, at erholde dets udtalelse om, hvorvidt det
finder noget ved planens befølgelse at erindre.
Hvis der på stedet er anordnet bygningskommission, og
denne ved lov eller anden gjældende bestemmelse særlig er
pålagt at føre tilsyn med sådant anlægs opførelse eller
indredning, bortfalder politiets myndighed til forsåvidt at give
bestemmelser.
§3.
Enhver, der driver eller agter at drive sådan bedrift som
i § l omhandlet, skal - i første tilfælde inden en måned
efter denne lovs ikrafttræden og i sidstnævnte tilfælde mindst
to måneder, før anlægget agtes ’taget i brug – derom
indgive anmeldelse til politiet, til hvilket også enhver forandring
af lokale m. v. strax skal anmeldes.
Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
