Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 12.
TEKNISK UGEBLAD.
53
senere kan fremkalde brud af den færdige
gjenstand. Ved lokking med gjennemstød taber flusjern
betydelig mere i fasthed end sveisjern, og nitede
dele, hvis nithullerne ikke er fremstillede ved boring,
eller efter lokking er bleven betydelig uddrevet,
kan derved tabe meget i holdbarhed. Selv en ujevn
Ophedning eller afkjøling af ophedede dele kan ved
flusjern, ja selv ved flusjernblik fremkalde indre
spændinger, der.er istand til at medføre et
pludseligt brud, som ved et fuldstændig sprødt materiale.
Uagtsomhed over for disse eiendommeligheder ved
flusjern har undertiden havt tilfølge brud af
færdige konstruktionsdele, skjønt disse, ,som prøverne
viste, var forfærdigede af et flusjern af ulastelig
beskaffenhed. Således opstod megen mistro mod
dets anvendelse overhovedet. Man overså, at det
ikke var materialet i og for sig, men den urigtige
behandling, det undergik, som var grunden til de
dårlige resultater. Selv den færdige, i brug værende
gjenstand, kan endnu lide ved slet behandling. En
altfor hurtig Ophedning af en kold dampkjedel eller
rask afkjøling af en varm (ved pludselig slukning
af ilden eller indpumpning af koldt vand før
fuldstændig afkjøling) kan således fremkalde
spændinger, der hidfører sprængning.
Jo tydeligere man erkjender disse
eiendommeligheder hos flusjernet, jo mere hensynet hertil
bliver en vanesag for arbeideren, som har at gjøre
med forarbeidelsen og den senere behandling af
jernet og de deraf forfærdigede gjenstande, desto
sikrere vil de føromtalte tilfælde forebygges.
En anden årsag til de dårlige resultater, som
særlig før viste sig ved anvendelse af flusjern
istedetfor sveisjern var det urigtige valg af materiale.
Flusjernets kemiske sammensætning og de deraf
afhængige fasthedsegenskaber varierer inden videre
grænser end ved sveisjernet. Ved variationer i
sammensætningen er man derfor istand til i langt
større grad at indvirke på fasthedsegenskaberne.
Da man efter opfindelsen af Bessemer- og
Martins-metoden begyndte at anvende flusjern for Øiemed,
hvor indtil da kun sveisjernet var bleven benyttet,
troede man at se en særlig fordel i, at man herved
lettere var istand til at erholde et jern af meget
større fasthed end sveisjernet. Man anvendte
således til forfærdigelse af dampkjedler og andre
gjenstande virkeligt stål, et kulstof- og manganrigt jern,
men overså derved, at med fasthedstallet stiger
også sprødlieden, og særlig den før omtalte
ømfindtlighed ved mekanisk bearbeidelse. Man pleier
-derfor nu for at hindre sådanne misgreb at foreskrive
det høieste tilladelige fasthedstal ved benyttelse af
flusjern for konstruktive Øiemed. Men også herved
høstede man i begyndelsen ved feilgreb dårlige
resultater, som måtte være til hinder for en rask udbrødelse
af flusjernet. Endelig bør man ikke lade ud af
betragtning, at også blot det vanemæssige, at
benytte sveisjernet, ofte gjør udslaget, især i
småindustrien. Sveisjernet er jo siden årtusinder
mennesket bekjendt, og ligeså gammel er den erfaring,
smeden har samlet ved sveisjernets bearbeidelse.
Nu får han fat i et nyt materiale; han ser, at det
under hammeren og ved Ophedning forholder sig
noget anderledes end det tidligere benyttede jern,
han frygter for at det lettere skal kunne ødelægges
ved for stærk Ophedning og gjør vel også den
ubehagelige iagttagelse, at det ikke altid sveiser med
samme lethed. Hvad skal vel da få ham til at
bytte den gamle jernsort mod en ham foreløbig
endnu fremmed, da til og med denne sidstes større
fasthed og strækkelighed kun har lidet at sige for
småindustriens Øiemed ?
Det er fornemmelig den sidste omstændighed,
som tydeligvis endnu en tid lang vil holde sveisjernet
oppe, selv når det allerede er bleven fuldstændig
fortrængt af flusjernet på bygningsvæsenets og
storindustriens område. At en sådan fortrængning i
en ikke fjern tid vil finde sted, er neppe at betvivle.
Fra år til år stiller forholdet mellem forbrug af
flusjern og sveisjern sig gunstigere for det første,
og år efter år vinder det mere og mere indpas,
hvor indtil da sveisjernet herskede alene.
Jo mere man lærer at behandle flusjernet i
overensstemmelse med dets særegenskaber, desto
mere almindelig vil det blive benyttet*.
A. K.
Foreningsefterretninger.
Foreningernes fælles repræsentantskal) afholdt møde den
17de ds. Formand: afdelingschef R o s h a u w. Tilstede d’hrr,
arkitekt P. Due, ingeniør Geelmuyden, arkitekt H.
Nissen, ingeniør Lassen, ingeniør Nørbech-Olsen, arkitekt
V. No r da n, arkitekt B. Lange, ingeniør A. H o 1te r,
direktør K. Bryn, redaktør Friis, ingeniør J. Schneider,
ingeniør Cl. Swensen, direktør Sinding, kemiker dr. E.
Larsen, overretsagfører Bruun, ingeniør Talen og ingeniør
Nergaard.
Der oplæstes årsberetning for 1890 fra fællesstyrelsen
for den norske ingeniør- og arkitektforening og den
polytekniske forening.
Medlemsantallet er nu i ingeniør- og1 arkitektforeningen
indenbys.......... 116
udenbys...........39
udenlands.......... 8
i polyteknisk forening1
indenbys.......... <J94
udenbys........... 91
udenlands.......... 12
tilsammen 163
tilsammen 397
Heraf er 103 medlemmer af begge foreninger, således at
det samlede medleinsantal bliver 457.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
