Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
TEKNISK UGEBLAD.
I9de marts 189-1
Til
Hr. arkitekt Paul Due,
som formand i ingeniør- og arkitektforeningen.
Den omspurgte Deres forestilling af 25de oktbr.
1890 vedrørende form og indhold af en af
Hammerfest ordfører udfærdiget bekjendtgjørelse med
opfordring til indsendelse af Skisser til en ny kirke
for byen, er i sin tid modtaget og oversendt nævnte
ordfører, som også – såvidt vides og mindes -
har refereret og redegjort for samme i samlet
formandskab.
p. t. Kristiania, 25de februar 1891.
Ærbødigst
Jørg. Selmer.
Foreningens skrivelse, der er aifattet i en høflig
form og dikteret af ligesåmegen interesse for den
hårdt hjemsøgte by, som for de arkitektoniske
interesser i vort land, turde formentlig have kunnet
påregne et høfligt svar fra enhver anden
kommunebestyrelse. Vi skal imidlertid ikke fæste os ved
den taktløshed, som Hammerfest kommunebestyrelse
i nærværende tilfælde har vist en forening, der
tæller størsteparten af landets arkitekter inden sin
midte. Vi kan endog beklage både flammerfest
kommune og deltagerne i «konkurrancen >, hvis denne
har ledet eller vil lede til et for alle parter mindre
heldigt resultat. Men vi vil ligeoverfor
konkur-rancevæsenet i sin almindelighed og med dettes hele
store gode formål for øie nedlægge en protest mod
den opfatning, at Hammerfest nye kirkebygning i
sin tid er fremstået som resultatet af en inden vort
lands arkitektstand afholdt konkurrance. D e n n o r s k e
arkitektstand har ikke deltaget i denne og
vil ikke kunne deltage i lignende
konkurrancer.
Vi vil ikke hermed have udtalt os mod
muligheden af, at det ved et rent tilfælde kan lykkes
seiervinderen i denne abnorme konkurrance at
tilfredsstille Hammerfest kommunes fordringer; disse
ligger jo som ovenfor antydet formentlig ikke høit,
men heri ligger intet bevis for muligheden af, at
en mere velordnet konkurrance ikke skulde kunne
have medført et såvel i æstetisk som økonomisk
henseende mere vellykket resultat end det, der nu
er opnået ved Hammerfest byes merkelige
konkurranceindbydelse.
Sveisjern eller flusjern?
I det i 1890 udkomne værk «Eisen und Stabl*
af A. Ledebur professor ved det kgl. bergakademi i
Freiberg, findes en redegjørelse af spørgsmålet:
flusjern eller sveisjern ? Da der for tiden ofte vil blive
spørgsmål om valg mellem de nævnte jernsorter,
meddeles en oversættelse af redegjørelsen.
«Endnu for 20 år siden gav dette spørgsmål
liden anledning til drøftelse. Man fremstillede da
næsten bare virkeligt flusstål, et materiale, hvis
kulstofgehalt sjelden var mindre, for det meste over
0,3 pct.; man benyttede det til verktøi, fjere,
smede-stykker, skyts, i enkelte tilfælde vel også for
jernbaneskinner, hjulbånd og blik. Alle almindeligere
jernsorter for konstruktioner, grovsmed- og
klein-smedarbeide var sveisjern.
Siden har man imidlertid, efterat de betræffende
fremstillingsmetoder er bleven forbedrede, år efter
år fremstillet større mængder blødt flusjern, som i
egenskaber nærmer sig det sædvanlige sveisjern, og
hvis anvendelse er bleven mere og mere udstrakt.
Der gives i virkeligheden neppe mere et eneste
gebet for anvendelsen af smedbart jern, hvor
flusjernet ikke allerede konkurrerer med sveisjernet.
Herved har det fremsatte spørgsmål fået en
stor betydning.
Flusjernet har større fasthed og seighed
(zåhig-keit) end sveisjernet. Det består ikke, som det
sidste, af talrige ved sveisning forbundne stykker,
men bliver uden sveisning valset eller smedet af
en eneste blok og er derfor fri for de feil,
sveisste-derne har. Man kan således med rette betegne
flusjernet som det i almindelighed bedre materiale;
på enkelte felter, særlig ved fremstilling af
jernbaneskinner, samt også ved skibsbygning, har det
allerede næsten fortrængt sveisjernet.
Når dog tiltrods herfor mængden af det
fremstillede og benyttede sveisjern nu for tiden endnu
næsten er den samme som for flusjernet, må vel
vigtige grunde være tilstede, som gjør at
menneskehedens behov for smedbart jern ikke i større
udstrækning dækkes af flusjern. Forskjellen i pris
er kun i enkelte tilfælde grunden hertil. I mange
egne er flusjernet snarere billigere end sveisjernet,
og da man på grund af flusjernets større fasthed
kan give de deraf udførte konstruktioner mindre
tværsnitsdimensioner end ved sveisjern, så stiller
omkostninger sig lavere evd anvendelse af flusjern.
Den hovedsageligste grund for den endnu
herskende ulyst hos talrige industridrivende og
ingeniører til at betjene sig af flusjernet for deres
Øiemed, må søges i denne jernsorts større
ømfindtlighed for alle de indflydelser, der medfører forandring
af fasthedsegenskaberne. I blåhede bliver det
således lettere skjørt end sveisjern, og faren for, at
rifter kan fremkomme ved uforsigtig bearbeidelse,
er større rifter, der, ubemærkede i begyndelsen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
