Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 14.
TEKNISK UGEBLAD.
59
Indhold: Randsfjord træmasse- og papirfabrik. - Fotografiske
meddelelser. - Til det kgl. departement for de offentlige arbeider. -
Foreningsefterretninger. - Bog- og bladnyt. -
Randsfjord træmasse- og papirfabrik.
m vi gjentagende har gjort opmærksom på, er
træmasse- og cellulosepriserne for tiden sådanne,
at man må søge ved stoffets forædling til
papir at bringe det mest mulige ud af exporten.
Der har derfor også i det sidste været en stærk
rørelse i bygningen af papirfabriker eller de ældres
ombygning. Ben t se brug her i byen er således
efterat være gået over i d’hrr. H. & O.
Bache-Wiigs eie nu næsten fuldstændigt ombygget og
udvidet og idag skal vi gjøre lidt nærmere rede for
den i overskriften nævnte nye fabrik ved
Rands-fjord jernbanestation.
Den har været under bygning i det forløbne år og
er nu kommet igang. Fabriken eies af et aktieselskab,
der allerede i flere år har havt træmassefabrik, men i
april f. å. bestemte selskabet sig til at gå over til
papir. Fabrikens erfarne og høit skattede bestyrer
hr. ingeniør L R. Lied, bemyndigedes til at
foretage en reise for i udlandet at få bestemtere
formening om hvad slags maskiner der skulde bestilles.
Efter udført reise begyndtes strax med udarbeidelse
af planer og forberedende grundarbeider. To
papirmaskiner fra H. Ftillner i Warmbrunn blev
bestilte, vertikalhollændere og centrifugalhollændere
fra Hellefors Styckebruk i Sverige, skjæremaskine
med «selvlægger» fra Bruderhaus i Reutlingen lige-
som samtlige transmissioner med en 100 hestes
turbine, 2 dampkjedler med trappefyring med
tilsammen nær 200 m2 hedeflade fra Myrens
værksted.
Fabriken ligger ca. 3 kilometer fra
jernbanestationen og har sporforbindelse med denne.
Træsliberiet byggedes for syv år siden for hvid masse,
blev udvidet for tre år siden både til forøgelse af
produktionen og for at kunne levere brun masse.
Produktionen af træmasse har været mellem 5 å
6000 tons 50 pct. masse og det er blandt
konkurrenter kjendt, at fabriken har været blandt de bedste
med hensyn til pekuniært udbytte. Da anlæg af
papirfabrik blev bestemt, var det planen at tage
driften for hjælpemaskineriet ved tougledning fra
en af sliberiets turbiner, men da papirfabnken af
hensyn til assurancepræmien blev bygget ca. 40 m.
fra sliberiet og da man vilde lade begge anlæg kunne
arbeide fuldstændigt uafhængigt af hinanden,
bestemtes det at anlægge egen turbine for papirfabriken.
Da man - foreløbig i ethvert fald - vilde
fabrikere brunt træpapir, dog med anledning til på få
timers varsel at kunne gå over til avispapir, så
udvidedes kogeriet til ialt at rumme 6 kogekjedler
af den almindelige konstruktion 20’ x 5’.
Istedetfor at tage træmassen på papmaskiner har terræn-
Fotografiske meddelelser.
Lysets virkning på pladerne.
Pladernes ømfindtlige belæg - eller, som vi simpelthen
vil kalde det, pladen har som bekjendt den egenskab, at de
dele af den, som blir udsat for lysets virkning, blir sorte eller
mindre gjennemsigtige, når man lægger pladen i fremkalderen.
Ugjennemsigtigheden eller pladens tæthed er da afhængig af
den lysmængde, der har virket på pladen.
Lysmængden er afhængig af:
1. Lysstyrken.
2. Belysningstiden.
Den halve lysstyrke i den dobbelte tid har samme
virkning som den dobbelte lysstyrke i den halve tid.
Tænker man sig nu lysstyrken at være uforanderlig, så
vil pladens tæthed være afhængig af belysningstiden som i
vedføiede tegning angivet. De lodrette linier (ordinaterne)
betegner pladens tæthed og de vandrette længder (abcisserne)
belysningstiden. Den tid, efter hvilken pladen opnår sin
største tæthed, kalder vi for l eller den rigtige belysningstid.
Er belysningstiden kortere eller længere blir tætheden mindre.
Dog vil det bemerkes, at tætheden ikke aftager så hurtigt
ved lidt overbelysning som ved underbelysning.
Har belysningstiden været den dobbelte af den rigtige
blir tætheden omtrent den halve og ved omtrent 23A gange
overbelysning får pladen sin mindste tæthed, der atter stiger
til henimod den firedobbelte belysningstid for så atter at
aftage. Disse tidsintervaller kan være noget forskjellige ved
forskjellige pladesorter, men regelen er i det store heletaget
gjældende og lyder: der findes kun en rigtig belysningstid for
en bestemt pladesort. Man svarer os: det kommer an på
fremkalderens styrke. Nei, der findes også for hver pladesort
kun en rigtig styrke af fremkalderen, og det er den, som ved
den rigtige belysning giver den største tæthed.
Vi skal her angive forskjellige fremkaldere, hvis styrke
kan anses som rigtig eller normal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
