Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
TEKNISK UGEBLAD
2den april 1891
forholdene tilladt et arrangement, som viser sig
ligeså tilfredsstillende som besparende. Man fører
træmassevandet, sådan som det er, når det har
passeret sortersoldene i sliberiet, i en trærende ind
i papirfabrikens hollændersal, hvor der i en
halvetage er anbragt en række af de gammeldagse
stoffangere. Disse opsamler træmassen
kontinuerligt og ved en skråtliggende rende med skrue ledes
massen, der nu er i grødform og just i den form,
den bør være for hollænderne, til et stort reservoir
med røreværk. Fra reservoiret tappes så massen
direkte i hollænderne. Da sliberiet producerer mere
træmasse end papirmaskinerne kan oparbeide, er der
anbragt en flottør i reservoiret i forbindelse med
sliberiet, såat det som ikke tiltrænges i
papir-fabriken går på de gamle i sliberiet stående
papmaskiner og optages der i vanlig exportform.
Ter-ræntorholdene hjælper som sagt til at gjøre dette
arrangement meget praktisk; sliberiet ligger nemlig
så meget høiere end papirfabrfken, at man slipper
pumper, jakobsledere eller lignende hjælpemidler,
der ved indisposition i form af forstoppelse,
rem-sluring eller anden ofte forefaldende elendighed kan
forhindre den regulære drift og skaffe bestyreren
mangen fortvivlet time.
Hollænderne er som tidligere nævnt
konstruerede som vertikale og arbeider fuldt tilfredsstillende.
De gjør godt arbeide og optager liden plads. Den
store maskine har to stykker til at føde sig, den
lille maskine én. Fra hollænderne slippes massen
ned i et for hver maskine i underste etage stående
jernkar med røreværk, hvorfra den kontinuerligt
går gjennem centrifugalhollænderen, som igjen leder
massen til maskinernes horisontalt murede stof kar.
Fra disse ledes massen til de respektive
papirmaskiner. Af disse er den ene kun udstyret med en
tørrecylinder, men den er derfor såmeget større,
nemlig 2,5 m. i diameter og er beregnet på kun
at levere ganske tyndt papir, glat på den ene side.
Den anden maskine derimod har en hel række af
tørrecylindere, den ene efter den anden, hvorved
denne maskine adskiller sig fra de engelske
maskiner, hvor cylinderne ligger i etager over hinanden.
Fordelene ved at have cylinderne i samme høide
er nokså indlysende. Betjeningen af maskinen
bliver såmeget lettere, derved at arbeiderne kan «lede
papiret» fra gulvet, altså ikke behøver at springe
op ad trappe og ned ad trappe for at få papiret
frem. Tænker man imidlertid på hvilke kvanta af
vand, hver cylinder har at dampe bort fra det
fugtige papir - og herom får man jo et godt begreb,
når man ser en papirmaskine i fuld gang - så
forstår man også, at det har sin store betydning, at
dampen kan slippe bort. Ligger cylinderne over
hverandre, vil uvilkårlig dampen fra de underste
cylindere komme op på papiret, som går til de
øvrige og derved tildels ødelægge det tørringsarbeide,
som allerede er udført. Ligger cylinderne i en høide,
så undslipper dampen uden at gjøre fortræd.
Ved vort besøg var begge maskiner i fuld gang.
Den lille maskine havde allerede gået nat og dag
i en måned og havde øiensynligt tabt nyhedens
interesse for de «ledende». Efter hvad der sagdes,
havde det varet 3 timer, inden de fik ordentligt
papir på den, da den for første gang sattes igang;
den store maskine derimod havde kun arbeidet i 5
dage; efter en halv times drift begyndte man at ar
beide på «ordres» og under vor nærværelse sendtes
Jern-oxalat.
Vand...................................... 100 vægtsdele
Neutralt oxalsurt kali...................... 16 -
Jernvitriol................................. 8 -
Pyrogallus.
Vand...................................... 100 vægtsdele
Pyrogallussyre............................. 0,5 -
Kaliumkarbonat............................ 8 -
Natriumsulfit............................... 4 -
Hydrokinon.
Vand...................................... 100 vægtsdele
Hydrokinon................................ l -
Kaliumkarbonat............................ 6 -
Natriumsulfit............................... 4 -
Eikonogen.
Vand...................................... 100 vægtsdele
Eikonogen................................. 2 -
Kaliumkarbonat........................___ 8 -
Natriumsulfit.............................. 4 -
En modifikation af disse fremkaldere er kun nødvendig
ved en urigtig belysningstid. Har denne været for kort må
fremkalderens styrke (energi) forøges har den været for lang
må den af svækkes.
Lysets kemiske styrke.
Når vi foran har sagt, at pladens tæthed afhænger af
den lysmængde, som virker på den, så er dette kun rigtigt,
sålænge der er tale om samme slags lys - det vil sige
sådant med en bestemt farve. Forandres lysets farve, så
forandres også dets kemiske virkning på pladen.
Det hvide sollys er som bekjendt sammensat af følgende
farvede stråler: violet, indigo, blåt, grønt, gult, orange og
rødt - regnbuens farver - og ved at lade en solstråle gå
gjennem et såkaldt glasprisme, kan man opløse den i disse
sine enkelte bestanddele.
De stråler, som virker stærkest på Øiet - er de mest
lysende - er fra gult til rødt, medens strålerne fra blåt til
violet har den stærkeste kemiske virkning - altså
frembringer den største tæthed på pladen. Et lys, der forekommer
vort øie som meget stærkt, kan derfor have en mindre
indflydelse på den fotografiske plade end et lys, som forekommer
os mindre stærkt, fordi det første indeholder mest gule og
røde stråler, medens det andet indeholder blå og violette.
Medens de gule stråler for Øiet synes sex til otte gange så
stærke som de blå, er deres kemiske virkning blot Yao af de
sidstes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
