Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 21.
TEKNISK UGEBLAD.
89
Belgien fra de forenede riger af træmasse, som i årenes løb
har været i stigende proportioner, har. i forrige år ikke været
tidligere år underlegen, og kan efter private opgaver antages
at være gået op til 33000 tons, hvoraf 24000 tons indført
fra Norge og 9000 tons fra Sverige1). Til denne import må
føies ikke ubetydelige kvanta af kemisk masse for finere
papirsorter, der er ble ven indført fra Tyskland og Østerrig*.
Hvad der videre, som oven under Finland citeret,
anførtes om konkurrancen i Belgien fra dette land synes altså ikke
begrundet, da der som nævnt kun exporteredes 48 tons derfra
til Belgien i 1889 og intet i 1890.
Danmark.
Den danske statistik udviser om træmasseimporten dertil
følgende:
1885.
1886.
1887.
Fra Norge .
. 3 605 tons.
1 676 tons.
2466 tons.
« Sverige .
. 3055 -
4038 -
4273 -
« Tyskland
16 -
16 -
143 -
« Belgien .
23 -
29 -
« England .
11 -
« Holland .
3 -
6 676 tons.
5 753 tons.
6 925 tons.
1888.
1889.
Fra Norge
4629 tons.
5 085 tons.
« Sverige
6906 -
8119 -
« Tyskland
341 -
190 -
« England
4 -
« Rusland
og Finland. . .
136 -
109 -
12010 tons.
13 507 tons.
Kemisk og
mekanisk masse
adskilles ikke.
Holland.
Dette land bruger endnu lidet træmasse. Landets
statistik indeholder ikke specielle opgaver for denne vare. Af
Norges og Sveriges statistik sees, at der udskibedes i 1889:
Fra Norge.....l 054 tons våd mekanisk masse.
10 - tør - -
15 - våd kemisk -
6 - tør - -
Fra Sverige .... 50 - af samtlige sorter.
Spanien og Portugal
er endnu små markeder.
!) Dette stemmer ganske nøie med de norske og svenske opgaver efter
våd beregning.
Norges og Sveriges statistik udviser, at der til Spanien
udførtes i 1889:
Fra Norge.....67 tons våd mekanisk masse
338 - tør - -
5 - < kemisk -
Fra Sverige.....268 - « af samtlige sorter,
og i 1890:
Fra Norge.....80 tons våd mekanisk masse.
884 - tør - -
Til Portugal indførtes ifølge portugisisk statistik i 1889:
Fra Tyskland .... 171 tons.
« Østerrig .... 10 -
« Belgien .... 63 -
« Frankrig .... 43 -
« England , ... 177 -
« Sverige og Norge . 634 -
l 098 tons kemisk og mekanisk masse.
De forenede stater.
Følgende tal viser indførelsen af begge sorter træmasse
fra 1885-1890, tør vægt:
1885. 1886. 1887.
13 599 tons. 10 643 tons. 22 197 tons.
1888. 1889. 1890.
34 676 tons. 40 787 tons. 43 694 tons.
Det statistiske bureau i Washington har ikke særskilte
opgaver over, fra hvilke forskjellige lande importen er skeet,
og ikke separate opgaver for kemisk og mekanisk masse.
Af interesse turde det være at betragte nedenstående
zifre angivende udviklingen af papir- og træmassefabrikationen
i De forenede stater:
Antal papirfabriker. Kapacitet pund pr. døgn.
1ste juli 1885 773. 6 456 500.
1ste juli 1890 790. 9 645 000.
Antal Kapacitet pund
træmassefabr. pr. døgn.
mek. kern. mek. kern. Total.
1ste juli 1885 105. 29. 1052800. 466000. 1518800
1ste juli 1890 161. 46. 2571600.1133500. 3705100
Træmassefabrikernes totale kapacitet pr. døgn er altså
steget fra l 518 800 pund til 3 705100 pund, eller medens
papirfabrikernes produktionskapacitet er steget med ca. 50
pct., er træmassefabrikernes kapacitet steget over 100 pct.
ikke destomindre er importen af træmasse i samme tidsrum
steget med over 200 pct, hvilket beviser, at træmasse mere
og mere fortrænger andre råstoffe for papir.
Statsbidrag stort kr. 2OO OOO til anlæg for privat regning af en tertiær jernbane
mellem Lillesand og Flaksvand.
(Fortsættelse).
Som ovenfor refereret foreslår ansøgerne, at statsbidraget
(og amtsbidraget) i tilfælde principalt ydes som direkte
tilskud (gave) og subsidiært som et uopsigeligt lån, der
hverken bliver at forrente eller amortisere, men for hvilken staten
er stillet i udsigt en vis andel i banens driftsoverskud. I
sin indstilling af 1886 har kommunikationskomitéen nærmere
behandlet spørgsmålet om statsbidrag til private baner samt
måden, hvorpå sådanne bidrag bør ydes (se indstillingen side
224-227, kfr. bilag no. 4) og har herunder udtalt sig for, at
statens tilskud til private jernbaner helst bør ydes som gave
til banerne, således som det tildels har været forholdt i
Danmark, men især i Sverige. Man opnår herved, at de
forpligtelser, som staten ved sådanne tilskud påtager sig, er lette
at overskue og beregne, hvorhos man undgår ulemperne ved
at øve den indgående kontrol med anlæggets og driftens
administration og regnskabsvæsen, som skulde fornødiges, om
tilskuddet ydes i form af lån. Komitéen fremholder i så
henseende, at en for stærk indgående kontrol fra statens side
i den private banes administrationsforholde med ret til at
gribe ind og foreskrive disse eller endog til selv at overtage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
