Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"9O
TEKNISK UGEBLAD.
21de mai 1891
administrationen lettelig vil komme til at virke hemmende
på banens udvikling. Komitéen finder det imidlertid
selvfølgeligt, at bidrag af dette slags ikke kan blive at anvende
i nogen særdeles stor målestok, ligesom den forudsætter, at
tilskuddet kun kan komme til at udgjøre en forholdsvis ringe
.del af vedkommende banes hele anlægskapital.
Departementet er med kommunikationskomitéen enig i,
at den heldigste form for statsbidrag til private baner vilde
være direkte tilskud eller gave. Men tilskuddet måtte da
selvfølgelig - som også af den nævnte komité antydet -
stå i et nogenlunde rimeligt forhold til den hele
anlægskapital. Da det ansøgte statsbidrag i nærværende tilfælde
imidlertid som anført udgjør et så betydeligt beløb som ca. 43
pct. af anlægskapitalen (fraregnet udgifterne til grund og
gjærde), vover man ikke blandt andet af hensyn til mulige
konsekvenser at anbefale andragendet indvilget i dets
principale form, men vil tillade sig at foreslå, at det ansagte
beløb ydes i den af ansøgerne subsidiært foreslåede form,
altså som et fra statens side uopsigeligt lån, for hvilket
statskassen alene bliver berettiget til at oppebære andel i
det udbytte, som måtte blive tilbage, efterat der af
driftsoverskuddet (nettoudbyttet) er udbetalt 3 pct. til de engere
kommuners aktiekapital, og hvilket restudbytte skal fordeles
pro rata mellem denne aktiekapital, statens og amtskommunens
bidrag. Departementet går herved ud fra, at den ovennævnte
prioriterede aktiekapital ikke yderligere kan forøges uden
statsmyndighedernes samtykke, og at ligeledes dette
udkræves for i tilfælde at kunne forøge det samlede fond, der i
henhold til ovenstående vil blive berettiget til andel i det
resterende driftsoverskud. Iøvrigt forudsættes det, at lånet
bliver at yde på sådanne vilkår, som af kongen nærmere
måtte bestemmes, navnlig med hensyn til bestemmelsen af,
hvad der skal forståes ved banens nettoudbytte, dannelsen af
reservefond m. v.
Med hensyn til statsbidragets tilveiebringelse går
departementet ud fra, at dette - og i tilfælde andre lignende
bidrag til private jernbaneanlæg - bliver at regne som
udlæg til jernbanebygning, og at midlerne dertil tilveiebringes
på samme måde som til andre jernbaneanlæg. Man vil der-
hos tillade sig at foreslå, at nærværende departement i
tilfælde bemyndiges til at træffe bestemmelse om, hvorledes
beløbet bliver at udbetale, idet man her skal bemærke, at
bidraget formentlig rettest bør udbetales i terminer, efterhvert
som arbeidet skrider frem, og således, at der af distriktets
og statens bidrag til enhver tid udredes i forhold lige meget.
I lighed med, hvad der har været forholdt i Sverige i
sådanne tilfælder, antager man, at der bør betinges sikkerhed
for statsbidraget, således at dette ikke går tabt, øm de
disponible midler måtte vise sig utilstrækkelige til anlæggets
fuldførelse. Departementet har i så henseende nærmest tænkt
sig, at banen med tilbehør måtte stilles som pant for
bidragets tilbagebetaling med 1ste prioritets panteret i samme.
Iøvrigt antages de fornødne bestemmelser om ret for staten
til at øve kontrol med banens anlæg og drift at kunne gives
i forbindelse med den eventuelle koncession.
I anledning af, at flertallet inden jernbanekomitéen ved
sagens behandling på Storthinget i 1890 har udtalt, at det
ikke kan anbefale, at der af Storthinget disponeres midler til
dette foretagende, sålænge de nærmere betingelser ikke
foreligger, skal departementet bemærke, at man som ovenfor
nævnt ved koncessionens meddelelse vil have for øie, at der
sikres det offentlige adgang til at kontrollere banens anlæg
og drift og til at indløse den, efter et tidsrum af treti år
eller når det af hensyn til en eventuel vestlandsbane måtte
findes ønskeligt, ligesom man vil anbefale, at der tages
forbehold om, at statsbidraget i tilfælde kommer til afdrag i
indløsniugssummen. Forøvrigt forudsættes der indtaget i
koncessionen de sædvanlige, i lov om anlæg af jernveie af
12te aægust 1848 opstillede bestemmelser samt sådanne andre
vilkår, som man måtte finde hensigtsmæssige, idet man i alt
væsentligt har tænkt sig koncessionen meddelt efter forbillede
af det foreløbige udkast. Det bemærkes, at den for anlægget
fremlagte plan som ovenfor nævnt vil blive at undergive
drøftelse, hvorhos man er gået ud fra, at der vil finde
nærmere forhandlinger sted angående koncessionsvilkårene, bl. a.
med jernbanestyrelsen og amtmanden i Nedenæs amt, således
som også af disse forudsat.
Tekniske nyheder.
n. Ledig ingeniørpost ved den kgl. kunst- og
håndværksskole. Vi er bleven gjort opmærksom på følgende
avertissement, der har været indrykket i «Kundgjørelsestidende»
og hvorpå vore kollegers opmærksomhed herved henledes:
En overlære r p ost i dag- og aftenskolen i
konstruktionstegning (geometrisk tegning, projektions- og
perspektiv-tegning samt deskriptiv geometri og maskintegning) med løn
kr. 2 500 årlig, der efter 3 års tjenestetid stiger til kr. 2 750
og efter 6 år til kr. 3 000 og med forpligtelse til at
undervise 2 a 3 timer daglig i dagskolen og 2 timer daglig i
aftenskolen i 8 måneder samt til uden godtgjørelse at afholde
de til faget henhørende foredrag, som måtte bestemmes.
Vedkommende vil derhos have at flnde sig i, at
undervisningstiden udvides til 10 måneder mod en tilsvarende
lønsfor-høielse.
Ansættelsen sker på prøve i to år med 3 måneders
gj ensidig opsigelse––––––––––––––––––––––––-
Uddeling af reisestipendier til teknikere, De af
Storthinget til reisestipendier for teknikere, der ikke var
ansatte i statens tjeneste, bevilgede midler er tilstået
efter-nævnte personer med følgende beløb: 1. Elektrotekniker Peter
M. M e i n i c h af Kristiania til et studieophold i Tyskland
kr. 700. 2. Kemiker E. Simonsen sf Kristiania for i
udlandet at gjøre sig bekjendt med druesukkerfabrikationen
kr. 700. 3. Tekniker Vilhelm M. Jensen af Kristiania
for i Tyskland at studere møllevæsen, særlig hvedemølleriet
kr. 700. 4. Ingeniør J. Jachwitz af Kristiania for i
udlandet at gjøre sig bekjendt med fremskridtene i
telefonvæsenet og andre elektriske brancher kr. 800. 5. Ingeniør
Christian H. Jensen af Moss, for i Skotlaud at lægge sig
efter konstruktion af triple- og kvadruple-sømaskiner kr. 900.
6. Ingeniør H. Seehusen af Arendal for i udlandet at sætte
sig ind i stenforædlingsmetoder kr. 800. 7. Ingeniør Johan
Pr e u s, Kristianssand, for i Tyskland at gjøre sig bekjendt
med papirfabrikationen kr. 600. 8. Arkitekt Erling Utne
af Bergen for i udlandet at studere arkitektur kr. 1000.
9. Ingeniør V. A. Jordan af Meldalen for i udlandet at
sætte sig ind i kobberproduktionen kr. 800 - samtlige med
forpligtelse til inden l år efter reisens tilendebringelse at
afgive til departementet for det indre en indberetning om den
plan, de under reisen har befulgt, og det derunder vundne
udbytte.
Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
