Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 24.
TEKNISKA SEOLAH
i
STOCKHOLM.
99
Indhold: Bergensbanen. - Angående bevilgning til besluttede
jernbaneanlæg for budgetterminen 1891-1892. (Slutn.) - Tekniske ny-
heder : Elektrisk lys i Berlin. - Nickelkuloxyd. - De amerikanske
tinfabrikanter. - Kjedelsten. -
Bergensbanen.
t den hurtigste linje mellem Kristiania og
Bergen både for nutid og fremtid er den
gunstigste i økonomisk henseende er utvivlsomt
og at planen for Bergensbanen derfor må lægges
herefter bør derfor ikke være gjenstand for
menings-forskjel blandt folk, der ikke vil lade særinteresser
blive afgjørende ved store landsvigtige spørgsmåls
afgjørelse.
Men går man ud fra dette ene sande princip,
må Bergensbanens østenfjeldske retning efter det
iiu foreliggende være bestemt ved en Ringerike-
Hallingdalslinje, som derfor bliver den endelige, når
banen engang er færdig.
Hvad det imidlertid først og fremst gjælder,
det er hurtigst muligt for rimelige omkostninger
at få istand en forbindelse mellem Bergen og
Kristiania og dette kan kun opnåes ved at Vossebanen
og Kristiania-Krøderbanen forbindes ved en
Hal-lingdalsbane. Denne måtte da blive at bygge
samtidig fra begge ender fra Voss og fra Krøderen,
indtil de mødtes. Når dette var skeet, kunde man
gå til bygning af Ringerikslinjen.
Det er indlysende, at den nuværende
Krøder-bane under alle omstændigheder må sættes i
forbindelse med Bergensbanen, og det får da blive
gjenstand for nærmere undersøgelse, om denne
forbindelse bør ske ved tilknytning ved Jonsrud
eller T r omål d. Men når en sådan forbindelse er
nødvendig, vil det ikke alene ei være bortkastet
men endog overmåde fordelagtigt at begynde
Bergensbanens østlige del ved Krøderen, samtidig som der
begyndes ved Vos, idet på den måde intet forgribes.
Bergensbanen vilde da for 27 900 000 kroner
kunne istandbringes i den kortest mulige tid uden
at engang sporspørgsmålet blir afhængigt heraf,
idet selvfølgelig Krøderbanens forbindelse med
Bergensbanen må have den førstes sporvidde men
ikke behøver at have den sidstes.
Vælges det billigste alternativ med
Eingeriks-linjens bygning strax, altså om Ask–Humledal, så
vil dette fordre en merbevilgning af kr. 5 358 000
og tage en tid af flere år for at istandbringes.
Da Bergensbanens istandbringelse vistnok trygt
tør betegnes som det for landet i enhver henseende
vigtigste foretagende, er det af den høieste vigtighed,
at den fuldbyrdes inden kortest mulig tid.
a w. T.
Departementet for de offentlige arbeider bifaldt
den 2den juli ifjor et forslag fra styrelsen for
Norges statsbaner om, at departementet til bistand
for banedirektøren under den fornødne befaring af
Bergensbanen og senere valg mellem linjer, som for
nævnte bane yderligere burde undersøges, skulde
tilkalde 2 eller 3 ingeniører. I henhold til de
underhandlinger, som desangående fra departementets side
var ført med styrelsens vedkommende, antog
departementet, at nævnte hverv burde overdrages
driftsbestyrer L. M. Hille, distriktsingeniør Peder Nilsen
og ingeniør Th. Lekve.
Senere har departementet for de offentlige
arbeider under 12te november f. å. indgået på, at det
foran nævnte hverv udvides derhen, at det også
overdrages komitéen at udtale sig om Bergensbanens
østenfjeldske alternativlinjer og dens mulige
kombination med Nordbanen på strækningen nærmest
Kristiania.
Af komitéens under 5te mai d. å. afgivne
rede-gjørelse skal vi idag hidsætte følgende almindelige
bemerkninger:
Blandt de hensyn, som måtte blive at tillægge en
væsentlig betydning for valget mellem Bergensbanens
alternativer over høifjeldet, har altid og med rette været fremholdt
sne- og Veirforholdene på de forskjellige overgange.
Banedirektøren har derfor på grundlag af de ved
jernbaneundersøgelsens nedbørstationer og de på nærliggende
meteorologiske stationer gjorte observationer ladet udarbeide
en oversigt over disse forhold, hvilken oversigt er bleven
gjennemgået af bestyreren for det meteorologiske institut, hr.
professor H. Mohn.
Det fremgår af denne oversigt, at nedbørsmængden er
meget stor på vestkysten og over Vossehalvøen, at den
hurtig aftager på fjeldvidden, er mindst på østsiden af høifjeldet
og og atter tiltagende, efterhånden som man nærmer sig
nedimod østlandets lavere bygder. Dette begrundes deri, at
de nedbørførende vinde på vestlandet kommer direkte fra
havet mættede med vanddampe, at disse fortættes stærkere,
idet luftstrømmene når landet, og at denne fortætning
(kondensering) foregår end stærkere, hvor luftstrømmene træifer
på brat opstigende høie fjelde. Her tvinges nemlig
luftstrømmene tilveirs, og da temperaturen synker med høiden
over havet, nåes vanddampenes dugpunkt såmeget hurtigere,
så nedbøren falder rigelig. Efterat luftstrømmene er nået
til fjeldvidden, stiger terrænet langsommere, temperaturen
synker følgelig mindre hurtig, og dermed aftager også
nedbørsmængden. Såsnart høidepunktet er passeret, synker
luftstrømmen ned gjennem dalene på østsiden, luften opvarmes.
Vanddampene fortættes ikke længere, og nedbøren, der
mesd-bringes af vindene fra havet, ophører efterhånden. Samtidig
begynder indflydelsen af østlandets nedbørførende vinde at
gjøre sig gjældende.
Disse vinde er østlige. Forinden de når vort indland,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
