Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 25.
TEKNISK UGEBLAD.
5. De tekniske hensyn.
Disse er i nogen grad forskjellige efter banens karakter
som hovedlinje eller som lokalbane og efter arten af clen
trafik, som skal føres ind på banen. I første tilfælde er
banens endepunkter at regne som de bestemmende, i andet
tilfælde de lokale trafikcentra.
Mellem de således bestemmende punkter falder den
tekniske opgave i alle tilfælde mere ens, først under
hensyntagen til anlægskapitalen at udfinde den korteste, fladeste og
sikreste linje og dernæst at vælge den bygningsmåde, som
er bedst afpasset efter den påregnelige trafik. For
jernbanedriftens vedkommende kommer hertil at tage hensyn til
omkostningerne ved drift og vedligehold. I regelen vil disse
sidste hensyn falde sammen med de foregående. For
Bergensbanen, der må overskride en anseelig høide, kommer som et
vigtigt moment sneforholdene på fjeldet.
De foran nævnte bestemmende punkter for
linjealteriiati-vets hovedretning bliver at opstille efter de foran behandlede
hensyn. Ved siden heraf vil terrænet i vort land i
almindelighed udpege enkelte punkter, hvorigjennem banen må føres,
og disse bliver da bestemmende i teknisk henseende. Som
sådanne kan for Bergensbanen exempelvis anføres de
forskjellige fjeldovergange, der hver især er bestemmende for
den alternativlinie, der er tænkt ført gjennem de tilstødende
dale.
Hvor der, som ved Bergensbanen, optræder en flerhed af
hovedalternativer med forskjellige i teknisk henseende
bestemmende punkter, står det til at forudsætte, at de krav,
som fra teknisk side bør stilles, bliver tilfredsstillede i meget
ulige grad, og så er også tilfældet.
Enkelte af alternativlinjerne viser sig heldigst
ligeoverfor anlægssummen, andre ligeoverfor en kort reiselængde eller
gunstige stigningsforhold, atter andre ligeoverfor driftens
sikkerhed osv.
Dette linjernes forskjellige forhold til de tekniske hensyn
er en af grundene til, at der er undersøgt og befaret så
mange alteruativlinjer.
De almindelige tekniske hensyn vilde tilfredsstilles bedst
ved den linje, der har den mindste stigning både med hensyn
til totalt optræk og til den forekommende maximumsstigniug,
og som har de færreste og rummeligste kurver.
Hvad trafikens sikkerhed og regelmæssighed angår, er
der flere specielle hensyn at tage i betragtning. Fælles for
alle linjer, skjønt i større eller mindre udstrækning, er
således de foranstaltninger mod snehindringer, som er nødvendige
ved ethvert af alternativerne.
Sådanne foranstaltninger lader sig overalt iværksætte;
men den opgave, som teknikeren får at løse, er, i hvilken
udstrækning dette bør ske ved linjens planlæggelse eller ved
linjens indbygning eller ved hjælp af sneskjærme, og i så
henseende stiller linjerne sig høist ulige, hvad der også
fremgår af den forskjellige størrelse af de beløb, som er
påregnet til di*se foranstaltninger ved hvert enkelt alternativ.
Det fremgaar heraf, at linjealternativerne i meget ulige
grad tilfredsstiller de hensyn, som man fra teknisk side stiller,
for at trafikens regelmæssighed skal opretholdes.
Endnu større er imidlertid forskjellen, når der bliver
spørgsmål om alternativernes forhold til tryghed mod
afbrydelser på grund af terrænforhold.
Alle linjer fører gjennem terræn, der er udsat for stenras,
j sneras, eller ialfald for stensprang.
Uligheden består ikke alene i den grad, hvori det enkelte
strøg er utrygt, men også i længden af de partier, hvori
linjealternativerne på den måde har en utryg beliggenhed.
Ved samtlige linjer lader det sig vistnok gjøre at træffe
sådanne foranstaltningsr, at trafiken ikke står i fare for at
afbrydes; men det beløb, som hertil vilde udkræves, er ved
enkelte af alternativerne så uforholdsmæssig stort, at man
bliver nødt til indtil en vis grad at gå ud fra, at driften
overtager udgiften ved den med linjens utryghed forbundne
forstærkede bevogtning.
Graden og udstrækningen af linjens utryghed for sneras,
for stenskred og for stensprang bliver af fremtrædende
betydning, når der spørges om linjernes forhold til de tekniske
hensyn.
Tekniske nyheder.
Kontraktsystemet i veivæsenet. Som i et tidligere
immer af Ugebladet nævnt, agtedes forsøgene med
kontrakts-systemets anvendelse i statens veivæsen fremdeles fortsat.
Da erfaring imidlertid havde vist, at der var en mærkbar
aftagen i søgningen til deltagelse i anbuclsforretninger for
veianlægs bortsættelse, har der været taget under behandling
forskjellige måder, hvorpå dette forhold skulde kunne
forandres.
Tidligere udsattes hvert enkelt anlæg for sig, idet der
for samme afholdtes en speciel anbudsforretning, De således
udbudte anlæg lå ofte temmelig adspredt, ligesom summerne
ofte var små, hvilket man antager har ledet til ovennævnte
resultat og til, at ingeniørkontraktører mer og mer har
trukket sig ud af konkurrancen.
For imidlertid muligens at kunne rette på dette forhold
er det bestemt, at den hidtil benyttede fremgangsmåde delvis
skal modificeres, idet der nu skal forsøges udbudt forskjellige
serier underet til anbud, således at der i hver serie søges
udbudt anlæg for en samlet større sum, hvorhos det er
forudsætningen, at anlæggene grupperes således, at der gives
adgang til en rationel arbeidsdrift såvel sommer som vinter.
Meddelelser vedrørende jernbanevæsen.
(Uddrag af tekniske tidsskrifter m. v. ved Cn. Hn.\
I -anledning af de belgiske jernbaners femtiårs jubilæum
indbødes af den belgiske regjering delegerede for alle
existe-sterende jernbaner til en kongres i Brussel i 1885. Denne
sammenkomst gav anledning til dannelse af en forening med
det mål at afholde »internationale jernbanekongresser». I
septbr. 1887 sammentraadte en sådan kongres i M a il a n d,
ved hvilken jernbaner fra sågodtsom alle jordens egne var
repræsenterede alene med undtagelse af de tyske.
Arbeidsordningen ved disse kongresser er sådan, at der
et halvt års tid, før kongressen træder sammen, er bleven
opgjort et program for de spørgsmål, som skulde
diskuteres; for hvert spørgsmål er der dernæst bleven ndarbeidet
en rapport, indeholdende en afhandling over emnet og et
sammendrag af de udtalelser, som desangående måtte være
indløbet fra de forskjellige jernbaneforvaltninger. Kongressen,
der har omfattet nogle hundrede medlemmer, deler sig i 5
sektioner: en for sager vedkommende jernbanernes
baneafdeling, en for maskinafdelingen, en for driften, en for sager af
interesse for jernbaner i almindelighed og endelig en for
spørgsmål specielt vedkommende sekundærbaner.
I disse sektioner diskuteres emnerne og opstilles
resolutioner til vedtagelse af den samlede kongres. Disse
resolutioner har en speciel interesse derved, at de ikke indeholder
andet eller mere end, hvad der har kunnet finde tilslutning hos den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
