Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1O6
TEKNISK UGEBLAD.
18de juni 1891
aldeles overveiende flerhed af mødende jernbanemænd. De
bliver derved vistnok temmelig vage, men vægten af hvad
der vedtages, blir så meget større i de tilfælder, hvor
resolutionen indeholder bestemte udtalelser. Forhandlingerne
føres på fransk.
Som 17de spørgsmål behandledes på Mailands-kongressen
i 1887 linier med svag trafik.
I den foreliggende rapport, der er afgiven af en fransk
og en belgisk ingeniør, begge ansatte ved statstjenesten i
disse lande, gjennemgåes de forenklinger, som driften af
sådanne linjer kan undergå. Indledningsvis henledes
opmærksomheden på en notis i et fransk fagtidsskrift, hvori
generalinspektør Jacqmiu (af det franske østbanekompani) bl. a.
bemærker, at når udgifterne ved de svenske statsbaner er så
liden, at den ved disse linjerikke går op i mere end kr. 2100
pr. km. årlig, så er grunden hertil at søge i det ringe antal
funktionærer; der findes ikke mere end knapt 2 pr. km.,
medens det i Frankrig pr. 31te decbr. 1883 ansatte antal udgjorde
for de større baner 8,78 pr. km. og for linjer af lokal betydning
5,32 pr. km. Rapportens forfattere har henvendt sig til
jernbanestyrelserne om oplysning angående forskjellige spørgsmål
vedkommende driften på Baner med let trafik; af
besvarelserne kan mærkes følgende:
Togenes kjørehastighed. Størstedelen af
jernbane-administrationerne anordner på deres linjer med svag trafik,
alene blandede tog med kjørehastighed som for disse tog på
de større baner, således ved de franske statsbaner med 40 å
45 km., i Italien (Méditerrnnnée) 35 å 40 km., danske
statsbaner 38 km., Grand Central Beige 45 km. i timen som
maximal kjørehastighed. Endel jernbanestyrelser har fastsat
en ringe hastighed for sekundærbanetog; de russiske
statsbaner 21 km., de finske statsbaner 27 km.; det "hollandske
jernbaneselskab* 30 km. for passagertog, 20 for blandet og
15 for godstog. I Tyskland og Østerrig kan togenes
hurtighed i henhold til lov og reglement ikke overskride 30 km. på
lokalbaner. Den hollandske lov af 9de august 1878 fastsætter
grænsen til 30 km. I England sætter en lov af 30te juli
1868 maximalhastigheden til 25 miles = 40 km. på «lette
baner«. I Belgien skal på statsbanernes sekundære linjer
som regel hastigheden ikke overskride 30 km., men hvor der
spørgsmål om at opnå visse tilslutninger til andre baners tog,
fastsætter et ministerielt reglement af 16de oktober 1886 den
yderste kjørehastighed til 55 kin.
Gjærder og bevogtning af niveauovergange.
Det anføres, at følgende baner anvender en fra de større
baner afvigende anordning i så henseende: De rumænske
statsbaner, hvor der ikke findes gjerder eller vagt ved
overgangene: det hollandske jernbaneselskab, som ikke har
gjær-der uden undtagelsesvis på udsatte steder og hvor der kun
er vagt ved passagerne over chauséer og meget befærdede
veie (jfr. lov af 9de august 1878); de finske statsbaner, hvor
gjærder ikke er obligatorisk, men hvor de bestående gjærder
er opsatte af de tilstødende grundeiere, medens alene de
vigtigste veipassager er bevogtede, samt ved de danske
statsbaner, hvor sekundærlinjerne ikke er indgjærdede og vagt
for overgange kun anvendes i nærheden af betydeligere
stationer. I Frankrig er lokalbaner ifølge lov af 12te juli 1865 og
27de decbr. 1880 fritagne for kontinuerlige gjærder og for
barrierer ved svagt befærdede veie. I Italien har man i det
sidste <indrømmet, at det er unødvendigt at anbringe gjærde,
uden hvor sporet befinder sig i niveau med marken». I
Tyskland og Østerrige behøver ikke sekundærbanerne at have
gjærder og de bevogtede overgange er få; loven tillader, at
gjærder og vagt kan sløifes på allerede bestående baner. I
Belgien påligger der ikke ved lov eller koncession banerne
at have gjærder; men de er dog næsten alle indgjærdede og
deres niveauovergange bevogtede. For nylig har den belgiske
statsbanestyrelse for de linjers vedkommende, som er
deklas-sificerede, besluttet at afskaffe iudgjærdning, hvor det lader
sig gjøre, og indskrænke bevogtningen af overgangene.
Linjevisitation. Denne er i almindelighed
indskrænket til at finde sted ved hjælp af banearbeiderne, når disse
begiver sig til og fra arbeidsstedet. I Finlaud må
vedkommende funktionær visitere sit stykke (15 å 20 km.) idetmindste
én gang hver anden dag. I Tysklaud er fastsat visitation
mindst én gang daglig (reglement af 12te juni 1878); i
Østerrige ligeledes (ministeriaibestemmelse af 1ste august
1883).
Med hensyn til skinner anføres, at næsten alle tyske
og østerrigske jernbaner foretrækker at anvende for alle deres
linjer skinner af samme type; flere anvender i
sekundærbanerne skinner, der er udbyttede på hovedlinjerne; andre
baner anvender færre sleepers pr. skinne i de sekundære
linjers spor. I Belgien slides skinnerne i hovedsorterne
sjelden mere end 6 å 7 mm. medens slidningen i
sekundærlinjerne går til 15 mm.
Det antal mænd, som linjens vedligehold kræver,
opgives at udgjøre pr. km.: på den franske syd- og østbane
0,75-1,0, på de franske statsbaner 0,5-0,75, på den engelske
Great Northern 0,65-3,6. De jernbaneselskaber, som har
de færreste antal er: de danske statsbaner 0,4, en hollandsk
bane 0,4, de finske statsbaner 0,32, de orientalske baner 0,3.
På den franske nordbane havde man nylig 1,5 mand pr.
km., men har nu for de sekundære linjer reduceret antallet
til 0,75 og 0,50. I Østerrig og Tyskland siger man, at
linjens vedligehold bør stå i forhold til den største tilladte
kjørehastighed (30 km.); der kræves i almindelighed 0,3 mand
eller i Bayern og Saksen endog kun 0,2 pr. km. Den
belgiske stat foreskriver 0,3 hvor dette er gjørligt under
fornødent hensyn til antal af tog, linjens profil, lokomotivernes
vægt etc.
Signalvæsenet er betydeligt forenklet i
sammenligning med hovedlinjernes. Det fremgår iøvrigt, at der i
almindelighed haves flere signaler end ved vore baner.
Af lokomotiver anvendes gj ennemgående en anden og
lettere type end på hovedlinjerne og altid tankmaskiner,
vægten pr. axe fra 60 til 10 tons i det høieste. I de lande,
hvor der anvendes meget dreieskiver til vognskiftningen,
afpasses ofte lokomotivernes hjulafstand således, at de kan
vendes på vogndreieskiverne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
