Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. SO.
TEKNISK UGEBLAD.
123
Indhold: Om brøndanlæg og artesiske boringer. - Om glasurer. -
Tekniske nyheder: Nyt kaianlæg. -
Om brøndanlæg og artesiske boringer,
(Af stadsingeniør Th. JocMmsen i Fredriksberg).
(Efter «Den tekniske forenings tidsskrift»).
Nvor der er tale om at tilveiebringe større
vandmængder til byer, fabriker eller deslige, er
man ofte henvist til at tage vandet fra
underjordiske, vandførende lag; og når et sådant lag er
fundet, gjælder det om på bedste og billigste måde
at hente vandet op fra laget. Dette sker som
jbe-kjendt ved hjælp af brønde eller artesiske boringer,
som kunne udføres på mange forskjellige måder,
der retter sig efter de vandførende lags dybde,
beskaffenhed, lokale forhold m. m.
De hos os forekommende vandførende lag
består af sand, grus eller singel og kalk. Når dette
sidste nævnes som vandførende, så er det ikke
ganske korrekt; thi kalkmassen i og for sig er ikke
gjennemtrængelig for vand, men kalklaget er ofte
dækket af et sand- og gruslag, hvori underjordisk
vand beveger sig. I den øverste del af kalklaget
findes nu ofte spalter og revner; der modtager vand
fra det oven over liggende sand- og gruslag, og når
man ved boringer træffer på sådanne spalter eller
revner, så kommer vandet frem fra disse, og på
den måde bliver kalken altså vandførende, hvad jo
f. ex. er tilfældet her i omegnen af Kjøbenhavn,
hvor en væsentlig del af vandforsyningen for
Kjøbenhavn og Eredriksberg fås fra kalklaget.
Er dybden ned til det vandførende lag kun
ringe, fører man ofte en muret brønd ned til eller
ned i laget og lader vandet trænge op enten alene
fra bunden af brønden, eller også fører man
brønden helt ned i det vandførende lag og anbringer
åbninger i brøndens sidevæg, for at vandet kan
trænge ind derigjennem, idet man, når laget består
af sand og grus, omgiver brønden med et filter af
småsten, der kan holde sandet tilbage. Sådanne
brønde kaldes derfor murede filterbrønde. Når en
muret brønd føres ned til et kalklag, så arbeider
man sig ofte ned i kalken og anlægger fra brønden
horisontale sidegange for at forfølge spalter og
revner i kalken, hvorfra vandet strømmer ind. Ofte
borer man også ned i kalken for at søge
vandførende spalter dybere nede.
Murede brønde med tæt væg og åben bund
anvendes med held, hvor de kan føres ned til et
vandførende lag af grovt grus eller singel eller ned
til et vandførende kalklag. Murede filterbrønde
anvendes derimod i vandførende sand- eller gruslag,
hvor sandet må holdes tilbage for ikke at føres ind
i brønden sammen med vandet under pumpningen,
bunden dækkes derfor også med et filter af skarp
grus og småsten.
Sådanne murede brønde opføres på en
ringformet, spids sko af pladejern eller støbejern, hvis
profil danner en retvinklet trekant. Man murer
stadig på for oven, udtager fylden indeni brønden
og sørger for en ensartet jevn sænkning af samme,
om fornødent ved hjælp af belastning ved kasser
med jordfyld og støbejernsblokke. Brøndens
ringmur må styrkes ved gjennemgående lodrette ankere,
der er befæstede til jernskoen. Når brønden
nedsænkes i ler eller kalk, fjernes fylden ved
udgravning under vandlensning; sænkes den derimod ned
i et sand- eller gruslag, opnår man målet hurtigere
og billigere ved at fjerne sandet og gruset ved
sækkebor, sandpumper eller lodrette spandkjæder
uden pumpning.
Hvor brønden skal føres ned i et dybere
liggende sand- og gruslag, kommer man lettere fra
det ved at danne brønden af støbejernsrør, der
samles ved indvendige flancher eller en udvendig glat
muffeforbindelse, der holdes sammen ved skruer.
Når man vil lade vandet trænge ind igjennem
brøndens sidevæg, så støbes rørene med smale, lange
rektangulære åbninger, hvilket dog kun lader sig
anvende, hvor det vandførende lag består af meget
grovt grus eller singel. Når støbejernsrøret er ført
ned igjennem det vandførende lag, mures i regelen
det øverste stykke ovenpå røret.
Ligger det vandførende lag dybere nede, så
bliver det alt for dyrt at føre store murede brønde
af murverk eller støbejernsrør ned i laget, og man
er da henvist til at skaffe vandet tilveie ved boring
og anlæg af de såkaldte rørbrønde. Da disse anlæg
har fåt en stor udbredelse i den senere tid og ofte
gjør tjeneste ved store vandforsyningsanlæg, skal
jeg nedenfor nærmere omtale de forskjellige former
af disse.
Under boringen neddriver man i regelen et
smedejernsrør som forrør, og når man har ført røret
ned i et vandførende lag, der består af fint sand,
så vil, så snart man foroven udtømmer vandet,
sandet følge med og til sidst tilstoppe røret, så vandet
ikke kan komme frem; består laget derimod af
grovere grus eller singel, så vil vandet kunne
be-vege sig fra bunden op gjennem røret uden at grus-
TEKNISK^ SKOLAN
STOCKHOLM.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
