- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 9de Årgang. 1891 /
128

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

128

TEKNISK UGEBLAD.

SOte juli 189T

motor af B. Remmen udført ved Clausens mek.
værksted, Kristiania.

Endelig udstiller Heyerdahl & C o.,
Kristiania en petroleumsmotor fra Deutz & Go, Kohl.

Kobber-, blikkenslager- og
gjørtler-arbeider synes at omfattes med adskillig interesse
rundt omkring iår i vore kystbyer. Særdeles smukke
ting i denne retning udstilles af blikkenslager M.
Hansen, Fredrikshald, hvis skibslanterner, thema-

skiner, balancekjedel osv. er dygtigt og smukt
hånd-værksarbeide.

Også I. A. Rudstrøms (Fredrikstad) arbeider
i denne branche fortjener al anerkjendelse for god,
håndværksmæssig udførelse. I samme retning må
vi udtale os med ros om T. Lie, Skien og Joh.
Andersen jr., Stavanger der udstiller dekorativt
arbeide i national stil.

Fotografering af farver.

Det problem at få et fotografisk billede af
spektret med dets farver, således at billedet er
fixe-ret og kan tåle i ubestemt tid at udsættes for
dagslyset uden at forandre sig, har G. Lipmann løst
ved at arbeide med de i fotografien gjængse
følsomme stoffer, fremkaldere og fixeringsmidler, ved
simpelthen at ændre de fysiske betingelser for
forsøget. De væsentlige betingelser for at få farverne
i fotografien, er to, nemlig 1) kontinuitet i det
følsomme lag; 2) nærværelsen af en tilbagekastende
overflade op til dette lag.

Ved kontinuitet forstår han fraværelsen af korn;
jod-bromsølvet osv. må være fordelt i det indre af
et albumin-, gelatine eller andef gjennemsigtigt og
uvirksomt stof på ensartet måde og uden at danne
under mikroskopet synlige korn; er korn tilstede,
må de have forsvindende små dimensioner,
sammenlignede med den lysende bølgelængde.

Anvendelsen af de hidtil anvendte grove
emulsioner er derfor udelukket. Et kontinuerligt lag
er gjennemsigtigt, fraregnet i almindelighed en let
blå opalescens. Lippmann har som underlag
anvendt albumin, kollodium og gelatine; som følsomme
stoffer jod- og bromsølv. Alle disse kombinationer
giver gode resultater.

Pladen (tør) bæres af en hul ramme, hvori man
helder kviksølv, som danner en tilbagekastende
hinde i berøring med det følsomme lag.
Belysningen, fremkaldelsen, fixeringen foretages, som om
man vilde have et sort negativ af spektret; men
resultatet er anderledes, idet man, når klichéen er
færdig tørret, ser farverne komme frem.

Den fremstillede kliché er negativ i
gjennem-faldende lys, d. e. hver farve er gjengivet med den
komplementære. I tilbagekastet lys er den positiv,
og man ser selve farven, der kan fås meget livlig.
For således at få et positiv, må man udvikle eller

undertiden forstærke billedet således, at det
fotografiske lag har en klar farve, hvilket som bekjendt
opnås ved anvendelsen af sure Vædsker.

Man fixerer med undersvovlsyrligt natron, fulgt
af omhyggelige vaskninger. Lippmann har så
godtgjort, at farverne tålte det mest intensive
elektriske lys.

Forsøgets teori er meget simpel. Det
indfaldende lys, som danner billedet i kameraet,
inter-fererer med det af kviksølvet tilbagekastede lys.
Der dannes derfor inde i det følsomme lag et
system af striber, nemlig lysende maxima og- mørke
minima. Kun maximum gjør indtryk på pladen;
som følge af de fotografiske operationer bliver disse
maxima markerede ved mere eller mindre skinnende
sølvudfældninger, som indtager deres plads. Det
følsomme lag deles ved disse udfældninger i en
række af tynde hinder, hvis tykkelse er
mellem-rammet mellem to maxima, d. e. en halv
bølgelængde for det indfaldende lys. Disse tynde hinder
har netop den fornødne tykkelse til ved
tilbagekastning at reproducere den indfaldende farve.

De på klichéen synlige farver er således af
samme natur som sæbeboblens farver. De er blot
renere og klarere, idetmindste når de fotografiske
operationer har givet et stærkt tilbagekastende lag.
Dette kommer af, at der i det indre af det
følsomme lag danner sig et meget stort antal tynde
over hinanden liggende lag, ca. 200, når laget har
f. ex. YSO mm.s tykkelse. Af samme grunde er den
tilbagekastede farve desto renere, jo flere
tilbagekastende lag der findes. Disse lag danner nemlig
et net påtvers, og af samme grund som i teorien
for gittere med tilbagekastning, voxer farvens
renhed med antallet af enkelte Speile.

(T. f. Ph. & Ch.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:58:07 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1891/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free