Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
TEKNISK UGEBLAD.
13de aug. 1891
i alt væsentligt tilveiebringe i hjemlandet, hvorved
da også material- og arbeidsfortjenesten herved vilde
komme dette sidste direkte tilgode.
For at dette skal blive muligt, og for at det
derigjennem skal lykkes at samle alle vore
udstil-lingssager inden en fast ramme, efter en bestemt
plan og med et ensartet udstyr som det, der på
Marsmarken i afdelinger som f. ex. den danske,
den schweiziske og den belgiske gav det hele et
fremtrædende harmonisk præg, vil det imidlertid
kræves, at der i det norske udstillingspublikums
opfatning indtræder et omslag, der ofte nok tidligere
har været påkaldt, men hidtil stedse lige forgjæves.
Hvad der i indberetningerne såvel fra komitéen som
fra kommissariatet ved norske afdeling i Paris 1878
med megen styrke udtaltes om udstillernes
utilbøie-lighed til Samvirken, til gjensidig tillempning og til
indordning til en fællesplan, samt om
nødvendigheden af at forhindre dette fra ved et senere
fremmøde at gjentage sig, har vist sig lige frugtesløst
som pressens kritik over de iøinefaldende følger
heraf og som de direkte henvendelser, der under
forberedelserne til fremmødet 1889 gjordes, for
ialfald i en eller anden branche at bringe udstillerne
til at forene sig om et mere kollektivt arrangement.
Formentlig vil nogen forandring heri heller ikke
indtræde, før den ved positive på forhånd opstillede
regler fremkaldes.
Også i en anden henseende, må erfaringen fra
1889 siges at have stadfæstet trangen til noget
strengere regler - erfaringerne både fra afdelinger
hvor man havde opstillet dem og, tildels ved
anvendelse af et ligefrem mulktsystem, sørgede for deres
overholdelse, og fra andre afdelinger, hvor man,
således som i den norske, havde ment fremdeles at
kunne lade det bero med anmodninger. Det
gjælder her igjen et forhold, der i indberetninger fra
tidligere norske komitéer og kommissariater har
været gjenstand for anke: den mindre
forretningsmæssige måde, hvorpå adskillige norske udstillere
synes tilbøielige til at tage det med hensyn til
anmeldelser og fremsendelser. Også her må
nærværende kommissariat påpege ønskeligheden af, at man
en anden gang i så henseende følger de i
udstillings-væsenet mere opøvede landes exempel på strengt
påbudt regelmæssighed. Således som det nu gik,
modtoges vistnok fra enkelte anmeldte udstillere
tilstrækkelig betids de nødvendige
forhåndsmeddelelser om beskaffenheden af deres påtænkte
opstillinger, ledsagede af planrids, tegninger eller
fotografier. Andre lod det bero med dimensionsopgaver,
der undertiden stod i et sådant misforhold til selve
udstillingsgjenstandens antagelige omfang, at det
blev tvivlsomt, hvorvidt opgaven ikke også havde
medregnet det åbne rum rundt gjenstanden, på
hvilket udstilleren fandt at kunne gjøre krav. Fra
enkelte indløb aldeles ingen opgave, eller også
ændredes opgaven fra tid til anden. Undertiden
endte det med, at en udstiller, der havde givet
anledning til udførlig korrespondance, og for hvem
der var bleven beredt en efter de skiftende opgaver
sukcessivt modificeret plads, i sidste øieblik udeblev.
I afdelingen paa Marsmarken var det med ikke
mindre end 17 anmeldte udstillere, hvoriblandt
nogle havde beslaglagt en ganske betragtelig plads,
at dette sidste blev tilfældet, for det meste uden
at de derom havde varskoet enten komitéen i
Kristiania eller komissariatet.
Under disse omstændigheder, da adskilligt af
udstillingsgodset først kjendtes i det øieblik, det
stod udpakket i de norske afdelinger, var det et
held, at man tidligt havde nøiagtig besked fra ialfald
de største udstillere og på grundlag heraf kunde
udkaste grundtrækkene for en ordning, i hvilken
resten da fik føies ind, så godt det lod sig gjøre.
Om mere indgribende forandringer i denne plan,
efterhvert som de indtræffende sendinger bragte
noget nyt eller konstaterede savnet af noget
påregnet, kunde der ikke blive tale, idet man isåfald
vanskelig vilde være bleven færdig til rette tid og
desuden vilde have påført installationskontoen
uforholdsmæssige udgifter. At resultatet på denne
måde ikke altid blev det heldigste, er sikkert nok,
og da det hele stod der i færdig stand, var det en
let sag at anvise ordninger, som i denne eller hin
enkelthed vilde have været at foretrække. Kun
må det ikke oversees, at der var en forskjel på
bagefter, nu da man havde det altsammen for sig,
at udkaste dette slags omordningsplaner, og, således
som opgaven faktisk havde været, at bringe orden
i et stykkevis, undertiden forsinket indtræffende,
ofte ufuldstændig kjendt materiale, hvis enkelte
dele var blevne til uden nogen Samvirken mellem
udstillerne. Det kan forresten tilføies, at i det
hele syntes - at dømme, både efter hvad der
fremkom for offentligheden, og efter hvad kommissariatet
direkte erfarede - de norske udstillere særlig de
større iblandt dem, at erkjende de vanskeligheder,
anordningen af disse for os specielle grunde havde
frembudt, og ikke at være utilfredse med den måde,
hvorpå de var søgte løste. De reklamer og
udsættelser, der efter udstillingens åbning gjordes
gjældende, skrev sig, såvidt skjønnes kan, mindre fra
individuelle udstillerinteresser, der anså sig for
skadelidende, end fra almene æstetiske og artistiske
fordringer, om hvilke det muligens kan menes, at
de under de forhåndenværende omstændigheder ikke
kunde kræve at komme i betragtning uden i anden
række, og på hvis tilfredsstillelse en
udstillings-administration, med knapt tilmålte pengeressourcer
og uden støtte af en stærk, fagmæssig assistance,
vanskelig kunde have meget at ofre.
Ved pladsfordelingen havde Norge på Mars*
marken fået sig anvist 37 V« meter langt og 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
