Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 33.
TEKNISK UGEBLAD.
137
meter bredt rum, hvis ene forside vendte ud til en
15 meter bred, gjennem bygningen gående vestibule.
Beliggenheden var forsåvidt fordelagtig, som den
kunde forudsees at ville bringe en af besøgets
hovedstrømme lige ind til vor afdeling. Denne fordel
måtte på den anden side betales ved, at vi påtog
os, på den nævnte tverside ud mod vestibule at
reise en fagadedekoration til dækning af det nøgne
jern- og murskelet, som var alt, hvad man bød os.
Håbet om, at noget norsk firma skulde være villig
til uden godtgjørelse, som udstillingsgjenstand, at
levere denne fagade, der jo helst måtte udføres som
en prøve på vor træarkitektur, slog, trods de af
Kristianiakomitéen i så henseende udfoldede
anstræn-gelser, feil, og der var da ikke andet valg, end at
få den udført efter bestilling. Den 22de oktober
1888 forelagdes en af arkitekt v. Hanno
udarbei-det skisse til en sådan fagade for det franske
gene-raldirektoriat, og efter adskillige forhandlinger, der
ikke var uden vanskelighed, da generaldirektoriatets
arkitekt både med hensyn til, hvad der skulde
betragtes som national norsk træbygningskunst,
forsøgte at gjøre eiendommelige ideer gjældende, og
tillige insisterede på en større rigdom med hensyn
til det dekorative udstyr, end kommissariatet af
budgetmæssige hensyn kunde tilråde, modtog
tegningen under 29de november den definitive
approbation, hvorefter kontrakt om fagadens udførelse og
opstilling i fuldt færdig stand på stedet afsluttedes
af Kristianiakomitéen med Strømmens trævarefabrik.
Uagtet arkitekten ikke havde havt anledning til på
stedet at gjøre sig bekjendt med lokaliteterne, men
alene havde havt dimensionsopgaver at støtte sig
til, viste fagaden sig ved opstillingen på den
nøiagtigste måde at passe ind i sin ramme, ligesom
den ved sin karakteristiske stil og gjennemførelsens
originale præg tilvandt sig anerkjendelse selv på
de hold, hvor man fra først af efter tegningerne
havde været tilbøielig til at kritisere dens altfor
store enkelhed. Samtidig med fagadespørgsmålets
afgjørelse blev også det fornødne ordnet med
hensyn til det stabersprofil, som grosserer Einar
Ege-berg havde anmeldt at ville udstille, og som,
for-arbeidet af tømmer fra hans skove, ligeledes skulde
udføres ved og opstilles af Strømmens trævarefabrik.
Efterat i løbet af høsten anmeldelser var modtagne
fra firmaet Digre & søn om en lignende
konstruktion, fra skovdirektoriatet om en samling træprøver,
fra peltsvarefirmaerne Bruun og Brandt, fra tre af
de norske hesteskosømfabriker, fra et antal
træ-massefabriker, fra flere af vore vigtigste
juvelerfirmaer osv., lod den vordende anordnings
hovedtræk sig fastslå. I det ved en langgang og en
tvergang i fire partier afdelte rum anvistes den
ene afdeling - den, som man havde på venstre
hånd, idet man trådte ind under fagaden - til de
industrier, der som råmateriale benytte træ: fyr-
stikindustrien, træmassefabrikationen,
træskjærer-kunsten og træarkitekturen. Den tilsvarende
afdeling tilhøire anvistes i første række
guldsmedarbei-derne. Af de to længst borte liggende partier
forsøgte man i det tilvenstre at samle, hvad der
henhørte under den mekaniske industri, medens det
tilhøire for en større del optoges af den Brandt’ske
udstilling, der, hvor langgangen og tvergangen skar
hinanden, bestemtes der i hjørnerne plads for fire
udstillere, som både ved bedriftens art kunde siges
at have en mere repræsentativ karakter, og som
tillige bød på montrer, der her vilde tage sig
tilstrækkelig godt ud: det norske husflidsbolag,
Kristiania hesteskosømfabrik, Kongsberg sølvværk og
J. Tostrup. Som afslutning af tvergangen stilledes
tilvenstre det Egeberg’ske stabursprofil, tilhøire den
Digre’ske konstruktion.
Af de forskjellige indvendinger mod denne
anordning, der senere fremkom, er der en enkelt, til
hvilken det, da den havde en mere principiel
karakter, måske tør være kommissariatet tilladt at knytte
en kort bemærkning. Det er den, der (i en
redaktionsartikel i «Morgenbladet» for 28de juli 1889
blev formuleret som en hovedanke, nemlig at i
«stedet for, at man i rummet mellem begge indgange
burde placeret en række af afdelingens dertil bedst
skikkede montrer og nødsaget publikum til at
bevæge sig til begge sider omkring disse og ind
imellem de øvrige, har man opstillet
udstillings-gjenstandene på begge sider af en bred
gjennem-gang, der synes ligesom at indbyde til benyttelse
af den gode, rummelige anledning til at komme
videre på sin udstillings vandring». Hertil skal for
det første bemærkes, at den her klandrede
disposition var den af det franske reglement udtrykkelig
krævede, og under en mundtlig forhandling i
begyndelsen af 1889 med vedkommende franske
udstil-lingsautoritet blev det ’fra fransk side fastholdt som
sidste ord, at i det mindste måtte den på den
officielle franske plantegning afmærkede midtgang ikke
forrykkes eller fyldes, og blev tilsagn herom givet.
Det var den samme fordring, som blev stillet - og
imødekommet - i det overveiende antal af de
fremmede afdelinger, der, i lighed med den norske,
udgjordes af en langstrakt firkant; og godkjendtes en
afvigelse fra denne regel, var det væsentlig i de
små afdelinger, der, således som f. ex. Eumænien
og Luxemburg, dannede en ligesidet firkant. Der
syntes at være så meget mindre betænkelighed ved
at give det krævede tilsagn, som ordningen med
den fortløbende midtgang frembød ubestridelige
fordele med hensyn til tilsynet og sikkerheden overfor
en menneskestrøm, som her, i nærheden af en af
cirkulationens hovedårer, kunde forudsees at ville
blive ganske betydelig, og det er ingenlunde sagt,
at det heldige resultat, at der under hele
udstillingen i den norske afdeling ikke indtraf et eneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
