Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 34.
TEKNISK
Indhold: Norges deltagelse i Pariserudstillingen i 1889. -
Tekniske nyheder: Teknikermødet i Gøteborg. - Tønder og fad af
UGEBLAD.
139
tøi. - Motala mek. værksted. - Kostabanen. - Personalia. -
Norges deltagelse i Pariserudstillingen i 1889.
Vi fortsætter idag med at indtage efter den
officielle indberetning følgende om:
Udbyttet af den norske deltagelse.
Som sædvanligt ved sådanne lejligheder, var
der også denne gang i det franske
udstillingsregle-ment opstillet et udtrykkeligt forbud mod detailsalg,
til udlevering på selve stedet, af udstillede
gjenstande. En undtagelse herfra var alene bleven
stillet i udsigt med hensyn til nogle af de orientalske
afdelinger, hvor retten til at drive salg tilstodes
mod en bestemt afgift, i lighed med hvad der fandt
sted med hensyn til den inden udstillingens område
organiserede beværtningsvirksomhed m. m. Det
opstillede forbud fandt naturligen sin forklaring,
dels i utilbøieligheden til at lade det hele
foretagende erholde karakteren af en stor bazar, dels i
de ingenlunde uberettigede indsigelser, der havde
måttet forudsees fra Paris’s bosiddende handlende
mod en sådan, for de på dem hvilende skatter og
afgifter befriet fremmed konkurrance. Hos norske
udstillere viste der sig en vis utilbøielighed til at
erkjende rigtigheden af dette ræsonnement, og fra
enkelte hold gjordes det endog på forhånd til en
udtrykkelig betingelse for fremmødet, at adgang til
detailsalg skulde stå vedkommende åben.
Under-håndshenvendelser overbeviste kommissariatet om,
at et udtrykkeligt andragende til det franske
ud-stillingsdirektoriat om salgsfrihed for de norske
udstillere vilde være bleven besvaret med afslag,
som man siden turde have havt vanskeligt ved at
komme forbi, og det eneste, der lod sig gjøre, blev
da at påregne en stiltiende tolerance, der kunde
håbes at vedvare, så længe den norske
udstillings-afdelings butikmæssige karakter ikke blev altfor
fremtrædende og altfor meget kom til at afvige fra,
hvad der i andre afdelinger fandt sted. Denne
fremgangsmåde lykkedes også, takket være først
og fremst den særdeles Velvillie, der fra den franske
udstillingsadministrations side blev vundet og
bevaret for den norske deltagelse, og det af flere
betydelige norske udstillere ved deres egne folk drevne
detailudsalg tillodes på denne måde efterhånden at
antage et ganske anseeligt omfang. Da det altså
ikke besørgedes gjennem kommissariatet, kan man
ikke med fuld nøiagtighed angive størrelsen af dette
salg. Man tror dog, at den sum af tilsammen
270 000 frcs., der af den kommercielle
hjælpekommissær er bleven angivet som repræsenterende, hvad
der i udstillingsmånederne er bleven afhændet i
detail inden den norske afdelings område,
ingenlunde er for høit anslået. Ifølge beretningen om
Norges deltagelse i Pariserudstillingen i 1878 skulde
det tilsvarende beløb dengang have andraget til
omkring 50 000 frcs., og forskjellen i favør af
udstillingen i 1889 er således betydelig. Denne gang
ligesom i 1878 udgjordes hovedkontingenten af det
solgte af peltsvaresager og guldsmedarbeider.
Salget af kunstværker, hvis værdi i 1878
angives til 42 050 frcs., var derimod denne gang
væsentlig mindre. De fleste blandt de afhændede
kunstværker solgtes af vedkommende udstillere selv,
til priser, der ei1 kommissariatet ubekjendte. Dette
i sammenligning med tidligere leiligheder mindre
gunstige resultat var forøvrigt neppe eiendommeligt
for den norske afdeling. Grundene hertil måtte
være af forskjellig art. Dels er, blot om man
holder sig til det sidste decennium, i selve Frankrig
den kunstneriske produktions kvantum bleven
overordentlig forøget - antallet af de til den årlige
«salon» indleverede arbeider er et af de mange
beviser herpå - og opnåes let afsætning og gode
priser derfor, som .det ved enhver overproduktion
bliver tilfældet, vanskelig uden af det, der
fremtræder med førsterangs mærke, medens de øvrige
producenter i stigende udstrækning henvises til det
offentliges bestillinger eller kjøb, ved hvilke der
selvfølgelig alene undtagelsesvis bliver tale om
andre arbeider end franske. Et tidligere meget
villigt og stærkt konsumerende afsætningsmarked,
nemlig De forenede staters, er derhos siden 1878
ved en høi told på fremmede kunstværker bleven
næsten stængt for den europæiske vare. Videre
synes de nye retninger i den kunstneriske
produktion, trods den anerkjendelse hvormed de modtages
fra skjønneres og kritikeres side, endnu ikke at
have trængt således igjennem hos det talrige
gjen-nemsnitspublikum, at dettes kjøbelyst på nogen
meget ivrig måde skulde vende sig til denne kant.
Adskillig indflydelse til at svække markedet for
originale kunstværker turde endelig også være
bleven øvet ved den overordentlige udvikling, hvortil
man har været vidne såvel i reproduktionsindustrien
som i kunstindustrien, der begge nu til den store
mængdes rådighed stille prisbillige sager af populær
interesse. På intet af disse punkter synes der at
kunne forudsees nogen nær forandring i de her
antydede forhold, og på ganske få undtagelser nær
turde derfor også i fremtiden de i 1889 i de
fremmede kunstafdelinger gjorte, i merkantil henseende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
