Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
TEKNISK UGEBLAD.
2Ode aug. 1891
lidet opmuntrende erfaringer gjentage sig. Det kan
i denne forbindelse også henpeges på, at i de senere
år har udlandets fremmøde ved den årlige «salon»
i Paris ligeledes været i bestemt aftagende. Det
er vel så, at en påskjønnelse, vundet i den franske
hovedstad og konstateret, enten ved kritikens
udtalelser eller på en ydre måde, fremdeles vistnok
har sit europæiske værd. For selve det franske
markeds vedkommende må det dog siges, at dette
værd af udlændingen ikke lettelig lader sig bevare
og udnytte, med mindre et stadigt ophold på stedet,
personlige forbindelser samt aktiv deltagelse i en
eller anden af de undertiden ganske effektive
kunstnersammenslutninger herved kommer ham til
hjælp.
Et beslægtet spørgsmål, der ved et tilbageblik
på vor deltagelse i fremmødet i 1889 påtrænger sig,
er det, hvorvidt den gode afsætning, der altså for
enkelte norske varer af kunstindustriel og lignende
art havde kunnet opnåes i selve udstillingsmånederne,
har udsigt til på det egentlige parisiske marked at
blive i nogen grad permanent. Det vil desværre
ikke falde let, i så henseende at give andet end
benægtende svar. Forskjellige erfaringer tyder
allerede herpå. Efter udstillingens slutning har et par
af de norske udstillere, der havde solgt bedst,
forenet sig med en parisisk detailforretning om at
holde udsalg af sine sager; efter ikke ret mange
måneders forløb opgaves forsøget som
utilstrækkeligt lønnende. På samme måde gik det noget senere
med et lignende forsøg, anstillet i Palais Royal,
med udsalg af de svenske bijouteri varer, der på
Marsmarken i den lille svenske pavillon havde
tiltrukket sig en velfortjent opmærksomhed og fundet
udmærket afsætning. For en ti års tid siden
gjordes der i et af Paris’s bedste strøg en prøve med
istandbringelse!! af et nordisk - væsentlig svensk
- industrimagasin. Også det var ble ven indviet
under lovende auspicier, men lukkedes alligevel efter
en forholdsvis kort tid. Andre nationer har kunnet
gjøre de samme erfaringer. Schweizerne med sine
træskjærerarbeider, Italienerne med sin raffinerede
keramiske industri, sine pikante marmorarbeider og
sine blændende glasvarer, Spanierne med sine
originale bijouteriarbeider. Russerne med sine kuriøse
genreskultur gjør regelmæssig furore på udstillingerne
- for derefter næsten fuldstændig at forsvinde fra
Paris. Det er til det engelske anglomane publikum
de forretninger henvende sig, der - forøvrigt
begrænsede til et temmelig skarpt afmærket strøg af
den franske hovedstad - udelukkende eller
væsentlig føre engelske varer. To eller tre østerrigske
butikker holde lager af en kunstindustriel
produktion, der imidlertid ikke ved noget nationalt
særpræg adskiller sig fra den kurante franske. Alting
tyder på, at det er efter denne sidste, udlandet må
rette sig, hvis det skal kunne gjøre regning på at
finde kunder hos et publikum, der trods sin
villighed til at føie sig efter de forskjellige svingninger
i smagen og moden, alligevel i grunden er i høi
grad konservativt og lidet tilbøieligt til at
akcep-tere noget fremmed. Hvad forresten angår
bestræbelserne for at skaffe sådanne gjenstande som f, ex.
vore nationale træskjærer- og guldsmedarbeider
indpas på de fremmede markeder, skal man minde om
et forhold, der gjør, at man dog måske ikke bør
beklage sig så meget over disse bestræbelsers ringe
held. Det er bl. a. bleven påpeget med hensyn til
en analog produktion, nemlig den schweiziske
træ-skjærerkunst, i den af dette lands Handels- und
Industrie-Verein for 1888 afgivne årsberetning, der,
efter at have nævnt, hvorledes man her i den sidste
tid har anstrængt sig for ved handelsrejsende at
skaffe afsætning for varen i udlandet, bemærker, at
det «må ansees for tvivlsomt, hvorvidt dette
experi-ment i det hele er til fordel for bedriften; under
alle omstændigheder virker det hemmende på
afsætningen i hjemlandet, idet de fremmede turister ganske
naturligen taber interessen for her at forsyne sig
med varer, der også overalt andetsteds kan
erhol-des i de sædvanlige butikker». Den franske
kontingent af turister i Norge er jo endnu så
forsvindende ringe og vil rimeligvis stedse vedblive at
være så ubetydelig, at det her berørte moment vel
ikke skulde behøve at holde os tilbage fra at
forsøge en appel til Parisermarkedet. For vor
kunstindustris vedkommende turde en sådan alligevel,
som sagt, være temmelig håbløs. Det samme
gjælder rimeligvis for sådanne specialiteter som f. ex.
norsk akkevit og hermetik, og selv om det
undertiden kan have syntes, som om norsk ansjos var
ifærd med at vinde et marked her, er dette
alligevel bleven ganske ubetydeligt, og ser man, at i
1889 har af den samlede, til 19 809 hektoliter
opgående norske ansjosexport ikke mere end 112
hektoliter direkte fundet veien til Frankrig. Noget af
denne vare kommer formentlig hid over Tyskland.
Men selv dette medregnet, er konsumet alligevel
en bagatel, og skyldes det utvivlsomt for en
væsentlig del de norske kolonier i Paris og
kystbyerne. Hvad drikkevarer angår, er der af
Svenskerne i sin tid bleven arbeidet ganske energisk
for her at indplante deres nationale punsch, men
med afgjort uheld. På de forskjellige her
omhandlede punkter har da den fjernererækkende
merkantile vinding overfor det franske marked af vor
deltagelse i udstillingen i 1889 utvivlsomt være
meget ringe, og har det ikke kunnet være
anderledes i betragtning af særegenhederne ved et
marked, der jo nu desuden bereder sig på, ved
exorbi-tant forhøiede toldsatser at afstænge sig end mere.
Ved siden af den under selve udstillingen
opnåede afsætning har da udbyttet for den her
omhandlede produktion fortrinsvis kommet til at bestå,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
