Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
TEKNISK UGEBLAD.
27de aug. 1891
end mang^ af de tilstedeværende viste sig at nære
den anskuelse, at man i første række under de
forskjellig^ arbeidsgrene burde oprette
forligsudvalg ^ammensatte såvel af arbeidsgivere som
arbeidere.
Det ftidst behandlede spørgsmål om arbeidernes
andel i udbyttet af industrielle foretagender
fremkaldte mange talere og den fattede resolution blev
sålydende: «Mødet anser spørgsmålet om
arbeider-nes andel i udbyttet særdeles beagtelsesværdigt og
udtaler sig for det ønskelige i, at dette system må
Ilive almindeligere bekjendt i landefa.
Fjernelse og anvendelse af kloakaffald.
L. Kbtjen mener, at de hidtil angivne
fæld-ningsmetojler er ufordelagtige, da den gjødning, der
vindes, kijn har ringe værdi. Det samme gjælder
Liernur’s system, der forsåvidt er bedre end
ud-skylnings^ystemerne, som kloakaffaldet adskilles fra
det mindre skadelige kloakvand. I Amsterdam,
hvor Lierjiur-systemet er indført i en del af byen,
har man forsøgt at udskille de nyttige
gjødnings-stoffer veq. fordampning. Dette voldte dog
vanskeligheder, éom nær havde ført til, at systemet blev
afskaffet.
Ketjejn, som er direktør for en svovlsyrefabrik
i Amsterdjam, foreslog i 1889 at uddrive ammoniaken
af det sanjilede kloakvand og forarbeide det til
svovlsur ammoiiak. Forsøgsvis har denne behandling
været i g$ng et år med fuldstændigt tilfredsstillende
resultat. Bandet bliver ved således at opvarmes
til 112 ° tjllige desinflceret fuldstændigt.
Forsøgene blev udførte i destillationsapparat
som for gaévand, der kunde behandle 50 m3 i 24 timer.
Det blev opvarmet med damp. Gjennemsnitligt
indeholdt kloakvandet:
Tørsqbstans 2,ois pct.
Fri ainmoniak 0,1931
Ammjmiak i salte 0,078 \ 0,326 «
db. - organ, form 0,005]
Fosforsyre 0,131 «
Kali 0,069 «
Der ijaåtte altså tilsættes noget kalkmelk.
Resterne i Destillerapparatet indeholdt endnu 0,0084
pct. ammoniak.
I årejs løb blev der til prøveapparatet brugt:
é 750 m3 kloakvand (fækalstoffe)
12é 000 kg. ulæsket kalk
15^000 c kul
7^ 000 « svovlsyre af 60 ° B.
Arbeidslønnen var 2498 gylden.
Der blev udvundet 72 100 kg. svovlsur
ammoniak, foruden kalkholdigt gjødningsstof, og dette
svarede til en nettoindtægt af 17 cts. (0,17 gylden)
pr. l m3’ kloakvand. Driftsomkostningerne ved
Liernurs system udgjorde i Amsterdam i 1888 61
cts. for hvert individ for 54 750 m3. Fækalmassen
af 50000 personer. En gevinst af 17 cts. bringer
således driftsomkostningerne ned til 44 cts. De vil
blive mindre endnu, hvis kalkgjødningen kan sælges,
og forsøg viste, at den kunde afvandes i
filterpresser. Ifølge analyse indeholdt den
tab ved tørring 41,603 pct.
kulsur kalk 52,270 «
kvælstof (deraf 0,0323 pct. NH3) 0,518 «
kali 0,155 «
fosforsyre 1,157 «
forskjelligt 5,307 «
Ifølge prof. A. Meyer kan den anvendes
overalt på kalkfattige jorder. Den bruges bedst til
forbedring af sure enge og til klæget jord ved
efterårsgjødning; mest vil den gavne bønner, kløver
og erter.
Det kan dog ikke påståes, at anvendelsen af
dette system vil dække omkostningerne, men det
vil gjøre det muligt at blive af med kloakvandet,
medens kloakstoiferne gjøres hygienisk uskadelige.
I Amsterdam har man besluttet sig til for
fremtiden at forarbeide alt kloakvand til svovlsur
ammoniak, og man er for Øieblikket i begreb med
at bygge en fabrik, som kan forarbeide 250 m3
kloakvand i 24 timer. Den skal begynde at
arbeide den 1ste oktbr. 1891.
(T. f. Ph. og Ch.).
Påvisning af antiseptika i øl.
H. Elion angiver en metode til overhovedet at
påvise, om øl har fået tilsætning af antiseptiske
stoffer, så at det ikke skal være nødvendigt at
søge efter de enkelte stoffer efter de særligt derfor
angivne metoder.
Anledningen hertil var en ølsort, som holdt sig
i 4 vintermåneder ved almindelig stuevarme uden
at vise kjendelig forandring. En mikroskopisk
undersøgelse af bundfaldet viste nærværelsen af en
sar-cina og nogle baciller, medens gjærceller var sjeldne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
