Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 36.
KOLAN
STOCKHOLM
147
Indhold: Lidt arbeiderhygiene. - Sammensætning af røgen. -
Tekniske nyheder: Sammensætning og brændværdi af russiske
stenkul. - Bog- og bladnyt. - Norsk Patentblad no. 2 med Planche
7-11. -
Lidt arbeiderhygiene*).
(Af Axel Holst).
let er i løbet af de senere årtier kommet frem
forskjellige statistiske arbeider om indflydelsen
af den sociale stilling på den gjennemsnitlige
levealder. Resultatet af dem er forsåvidt ens:
dødeligheden er uforholdsmæssig større blandt
arbei-derklassen end blandt de bedre stillede. Lad os
f. ex. tage for os en statistik fra 60-årene fra
England over individer af alle aldere: de høiere klasser
havde en gjennemsnitlig levealder af ca. 44,
middelstanden af ca. 25 og - arbeiderklassen af ca. 22
år. Eller lad os se på den statistik som Kristiania
sundhedskommission for årene 1880-83 over
dødsfald blandt personer over 15 år, som den norske
arbeiderkoinmission anfører i sin betænkning af
1887: I første gruppe, omfattende den akademiske
stand, officers-, tekniker- og handelsstanden,
hotel-verter o. a. L, er gjennemsnitslevealderen ca. 52
år; i en anden gruppe - fabrik- og andre arbeidere
samt håndverkere - er den kun ca. 43Y* år; i
i tredie gruppe sømænd, omstreifere, tvangslemmer
o. fl. - er den sunket ned til 39 år.
Det er, som sagt, allerede kommet frem talrige
arbeider om dette og lignende emner både i
udlandet og i Norge. Man har allerede lært at bruge
tallene til politiske agitationer; de kan imidlertid
bruges og er allerede brugte til andre Øiemed. De
viser veien til et felt, som tegner til at blive en af
hygienens vigtigste rydningsmarker; thi er det
så-sandt hygienens opgave at forlænge livet, må det
.stå i første række at prøve at forlænge det hos de
klasser, hvor det er kortest.’
Da hygienen endnu er saa ung, kan det ikke
forundre, at man endnu ikke er kommen så langt
på denne vei, selv om man på sine områder - vi
mener specielt fabriklovgivningen - har gjort en
god begyndelse. Vi skal denne gang ikke indlade
os nærmere på denne lovgivning; derimod skal vi
omhandle forsøgene på at forbedre de lavere
klas-,sers boliger.
Mangelen på hensigtsmæssige boliger er
unegte-lig noget af det, som falder mest i øinene, når man
funderer på midler til at forbedre de lavere klassers
hygieniske kår. Som forholdene nu er, bor disse
klasser for tæt sammen, og det des tættere, jo
dårligere deres stilling er. Og jo flere der bor
sammen, des dårligere bliver igjen luften i boligerne.
Naturligvis kan statistiker som den, jeg nu skal
nævne, også tydes på en anden vis, - den større
dødelighed blandt de dårligst situerede behøver
ingenlunde alene at bero på den slettere luft i deres
boliger; - men det udgjør alligevel et eget indtryk
at se følgende statistik fra den pest, der omfatter
45000 dødsfald i årene 1872-75 blandt personer
over 5 år: hvor der kun boede op til 2 personer
på et værelse, var den gjennemsnitlige levealder
ca. 47 år; hvor der boede 3-5, var den ca. 39;
hvor der boede 6-10, var den 37, og hvor der
boede over 10 personer sammen på et værelse,
varden gjennemsnitlige levealder - 32 år. Deslige
statistiker gives der flere af, f. ex. fra Kristiania
(dr. Berner).
Samtidig med, at de fattigere klasser må pakke
sig sammen, får også de epidemiske sygdomme
lettere for at brede sig ud blandt dem. Vi tager
denne gang for os det så lærerige arbeide af dr.
Berner, som prisbelønnedes på den sidste
verdensudstilling i Paris: I 1881-87 er der i Kristiania
et ganske anderledes stort antal tilfælde pro mille
af difterit og skarlagensfeber i de tæt beboede
arbeiderkvarterer end i de andre strøg af byen. I
1885-87 er der således af difterit angrebet fra ca.
9-10,5 pro mille af befolkningen i Vor Frelsers,
Trefoldighed og Uranienborg menighed; i Kampens
menighed er ca. 13, i Pauli ca. 17,5, i Petri ca.
21,5 og i Sagenes menighed hele 23 pro mille af
befolkningen angrebne af sygdommen. På lignende
vis med scarlatina: i Trefoldighed, Vor Frelsers og
Uranienborg menighed; - på Kampen stiger tallet
til ca. 9, i Pauli menighed til 11, i Petri til ca.
12,5 i Sagenes menighed til ca. 13,5 pro mille.
Til ovenstående kommer, at nævnte klasser,
som forholdene nu engang har ført det med sig,
ofte kommer til at bo netop i de leiligheder, som
mest mangler lys og luft eller hører til de koldeste
(loftsværelser) eller de fugtigste (kjelderboligeij; -
slige leiligheder er de billigste. I Leipzig var der
i 1880 25 pct. af befolkningen, som udelukkende
havde vinduer mod gården.
Kommer dertil, at jo dårligere man er stillet,
des dårligere gård og strøg må man bo i, er der
nok af misligheder at tage af, når man også i de
fattigere klassers boliger vil finde grunde til at
forklare sig deres store dødelighed.
Der er allerede skrevet mange bøger om denne
Efter «Tidsskrift f. d. n. Lægeforening«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
