Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
TEKNISK UGEBLAD.
Sdie septbr. 189T
sag og er allerede foreslået ikke få midler til at
rette på den; ligevel er den endnu kun i sin første
begyndelse. Imidlertid gives der dog nogle
hovedpunkter, man samler sig om; og disse skal vi nu
omtale.
For det første kan man komme et stykke påvei
ved hensigtsmæssige bygningslove og
sundhedsvedtægter, boligerne vedkommende. Vi skal her blot
antyde en ting som den, at man for endnu
sparsomt bebyggede bydeles vedkommende - og det
er jo netop der, de dårlig situerede klasser
efterhånden ofte slår sig ned, - kan give langt
strengere forskrifter med hensyn til nybygningers
adgang til lys og luft, deres høide og indbyrdes
sideafstand, størrelsen af deres gårdsrum,
tilladeligheden af bagbygninger etc. end for gamle,
allerede tæt bebyggede bydeles vedkommende. Her
skal vi derimod nærmere omtale en resolution, som
den tyske forening for offentlig sundhedspleie
vedtog på sin kongres i Strassburg i 1889;
resolutionen indeholder lavmålet af de fordringer, foreningen
fandt at måtte opstille for en sund bolig i by som
på land og blev tilstillet rigskansleren for eventuelt
at tjene som grundlag for en rigslov. En sådan
er rigtignok endnu ikke kommen istand, og i de
fleste byer har man i mange retninger allerede
længe stillet adskillige strengere fordringer, end
denne resolution gjør. Dog er der en del punkter,
som fortjener at fremhæves, ikke fordi ’det er
ukjendte sager, men fordi man ofte negligerer dem.
Efter nogle paragrafer, som bl. a. udtaler, at
uren fyld ikke må bruges til at forhøie niveauet af
gader og byggetomter, at nybygninger på før
ubeboet tomt ikke må have større høide mod gaden
end dennes bredde og mindst må have gårdsrum
af 4 meters gjennemsnitlig bredde - et svært
afslag i fordringerne -, følger en paragraf, man
til langtfra overalt har lagt sig på hjerte:
«Ny-bygninger», står der, «må kun opføres, såfremt der
er sørget for tilstrækkelig adgang til sundt
drikkevand samt for, at skyllevand og affaldsstoffer
behandles for en på sundheden uskadelig måde». (I
hvor mange byer findes der ikke endnu nok af
huse, hvor der ikke er indlagt vandledning og kloak?)
Så følger en paragraf om priveter; i den står bl.
a., at hvert privet må have et vindu til at åbne
ud mod det fri (i den gamle del af Mtinchen findes
der ikke få priveter uden vindu), og at faldrøret
må være af tæt material (hvor mange steder er der
ikke endnu klædt med bord!). Endvidere står der,
at sundhedsskadelige stoffer (gammel fyld!) ikke må
bruges til gulvfyld.
Så følger en del paragrafer om beboelsesrum i
nybygninger. De må mindst have 21/* meters høide
og må ikke ligge høiere end i 5te etage, - begge
næsten vel lempelige fordringer. De må endvidere
ikke tages i brug, før de er tilstrækkelig tørre (på
forskjellige steder må,i. den anledning hver
nybygning besigtiges af kommunale funktionærer, - blandt
hvilke f. ex. i Wien en læge, - før de tages i
brug. Sikre resultater får man dog ofte nok ikke
heraf; når bortsees fra den kemiske undersøgelse,
der endnu er lidet i brug, har man nemlig endnu
ingen sikre holdepunkter for at bedømme, om en
bolig er tør, inden folk flytter ind i den *).
Eesolu-tionen udtaler sig videre mod, at der indrettes
boliger i kjelderrum, medens den derimod tilsteder
ophold om dagen i disse.
Så følger en af de sidste paragrafer. Den
lyder: «Rum, der benyttes til soveværelser, må
for hvert barn under 10 år have 5 og for hver
ældre person 10 kubikmeter luftrum; for hvert barn
under 10 år må de videre have 0,1 og for hver
ældre person 0,2 kvadratmeter vindusflade. Barn
under ét år regnes ikke med»,
Det er sådanne forsøg på at hindre en
over-fyldning af boligerne, vi nu skal omtale nærmere.
Man har allerede forlængst havt opmerksomheden
rettet på denne sag. § 22 af Kristiania
sundhedsvedtægter giver således sundhedskommissionen ret
i «arbejderboliger, leiegårde, logihuse og bondestuer
at påbyde indskrænkninger i beboernes antal». Den
engelske lovgivning hjemler kommunerne ret til at
udstede reglementer for logihuse o: sådanne, hvi&
leiligheder beboes af medlemmer af mere end én
familie. For at lette kommunerne arbeidet har
man også givet ud et mønsterreglement**), som bl.
a. foreslår, at hvert barn under 10 år må have
mindst 4,25 og hvert ældre individ mindst 8,5
kubikmeter luftrum. Rigtignok synes den tid endnu at
være fjern, da kommunerne i England i større
udstrækning benytter sig af sin ret til at udstede slige
reglementer; - nogen pligt dertil har de endnu
ikke. Derimod findes herhen sigtende bestemmelser
indtagne i reglementet for leieboerne i nogle af de
arbeiderboliger i London, vi nedenfor skal omtale.
Deri bestemmes bl. a., at der på ét værelse kun
må bo mand, kone og to små børn; når børnene
bliver større eller der kommer flere børn, må
familien leie endnu et værelse.
Den ovennævnte paragraf om lavmålet af
luftrum indeholder en meget lempeligere bestemmelse
end den, man fra teoretisk standpunkt fordrer; -
man regner, at der i beboelsesrum bør komme fra
*) Man har også henledet opmærksomheden på det
ønskelige i, at der hengår en tid mellem det øieblik, da et
nyt hus står færdigt upudset, og det øieblik, da man
lægger pudsen på; - den sidste bevirker, at tørringen
foregår langsommere.
**) Dette mønsterreglement indeholder også ellers mange
forslag til ønskværdige forholdsregler; - bl. å. det, at
leieboerne af husverten skal kunne tvinges til hver dag
at feie og hver uge at skure sin bolig og, om veiret
tillader det, hver dag i to timer at sætte op vinduerne
i alle sine værelser. Ja, om alle kunde bringes til det l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
