Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15O
TEKNISK UGEBLAD.
Sdie Septbr. 1891
Disse produkter forholdt sig på følgende måde.
Soden fra alle fire prøver afgav ikke brændbare
produkter ved glødning. Soden fra træfyring var
et yderst let og fint pulver af mat dybsort farve
og stærkt alkalisk reaktion og kunde kun meget
vanskeligt brændes til aske; l gr. blev i 3 timer
glødet i en platindigel under luftens adgang, uden
at bortbrændingen var fuldstændig; resten veiede
0,61 gr. og havde endnu sort farve. Af 0,640 gr.
var altså 0,04 forflygtiges
Soden fra torvfyring var et fint mørkebrunt
pulver af stærk alkalisk reaktion, 0,5 gr. krævede
ved glødning i platindigel 10 minuter til
fuldstændig forbrænding, hvorved ligeledes noget aske
for-flygtigedes, idet der fandtes 43,2 pct. istedetfor
47,47 pct.
Soden fra petroleumrester var et let, fint,
dybsort pulver af stærk sur reaktion. 0,5 gr. krævede
til fuldstændig forbrænding 20 minuter.
Askemængden formindskedes derved fra 37,20 til 21,20
pct. Det er sandsynligt, at her, ligesom i de
foregående tilfælde, noget aske er forflygtiget sammen
med forkullet substans.
I alle tilfælder indeholder soden altså en større
mængde (35-85 pct.) mere eller mindre
letsmeltelige askebestanddele, rimeligvis i smeltet tilstand.
Dette forklarer, hvorfor den forbrænder så
vanskeligt, også på ildstedet. Og selv ved den
omhygge-ligste forbrænding taber den mørke farve sig ikke,
Røgen vil altså fremdeles være farvet. Lochtin
mener derfor, at røgen selv på de bedst passede
ildsteder skyldes flygtigheden især af de
letsmeltelige askebestanddele, der undviger sammen med
destillationsprodukterne; disse sidste brænder
ufuldstændigt, fordi de rimeligvis er indsmeltede i
aske-bestanddelene. Rimeligvis bortføres
askebestand-delene rent mekanisk ved bortgangen af
destillationsprodukterne og vanddampene.
Røgen udvikler sig som bekjendt især strax,
efterat der er kastet brændsel på. Man forklarer
dette af mangel på lufttilgang og ved den
stedfindende afkjøling. Det er dog ikke bevist, at
lufttilgangen er mindre; måske strømmer luften blot
med større hastighed gjennem et mindre antal
åbninger. Afkjølingens indflydelse er også
problematisk; ved fyringens begyndelse, når dampkjedel
og ovn endnu er kolde, ryger fyret ikke mere end
sædvanligt, medmindre der kastes altfor store
mængder brændsel på, for at der hurtigt kan komme
damp. Dermed forklares røgdannelsen af, at der
samtidigt med destillationsprodukterne fordamper
vand og forflygtiger askebestanddele, og
vanddampene vanskeliggjør forbrændingen yderligere. [Hvor
man benytter gasen fra cindersovne til opvarmning
af dampkjedler, lader man ofte den første gas slippe
bort, fordi den ikke brænder].
Lochtin sammenfatter sine resultater i følgende:
sætninger:
Røgdannelsen er selv ved de bedst ledede
ildsteder uundgåelig, når brændselet indeholder aske.
Det er umuligt ved såkaldet fuldstændig
forbrænding at forhindre røgdannelse.
Med askebestanddelene må i røgen en ringe
mængde af brændslet altid gå tabt.
(T. f. Ph. og CL).
Tekniske nyheder.
Sammensætning og brændværdi af russiske
stenkul. "W. Alexejeif har i «Journal der kaiserl. technischen
Ges.» i St. Petersborg bekjendtgjort et arbeide over 26
russiske kulsorters sammensætning og brændværdi. I to tabeller
meddeles dels kulsorternes indhold af aske, svovl og
fugtighed samt brændværdi, fundet ved direkte forsøg og beregnet
efter Dulong, dels indholdet af kulstof, kvælstof, validstof, «frit»
vandstof, forholdet mellem sarstof og vandstof og brændværdien
beregnet på den i kullene indeholdte organiske substans og
koksudbytte. Den direkte brændværdi er bestemt i et
modificeret Favre & Silbermann’s kalorimeter.
Af undersøgelserne drager forfatteren den slutning, at
Dulong^s formel i de fleste tilfælde giver lavere værdier end
de direkte forsøg, nemlig 100-200c. Han finder således
Scheurer Kestner og Mennier’s anskuelse bekræftet, skjønt
han ikke har fået så store differenser. Han tror at kunne
antage, at der i almindelige stenkul ved forbrændingen
udvikles mere varme end beregningen giver, men at antraciter
forholder sig omvendt. Beregningen efter Dulong’s lov turde
iøvrigt for tekniske Øiemed være nøiagtig nok i betragtning
af, at også de kalorimetriske undersøgelser af forskjellige
iagttagere har givet værdier, som ofte diftererer 300-400c.
De kalorimetriske målinger er dog meget simplere og
bekvemmere at udføre. (T. f. Ph. og Oh.).
Bog- og bladnyt.
Fasbender, fr. Dir. Frz., niechanische Technologie der
Bierbrauerei u. Malzbereitung. l Suppl.-Bd. 3. u. 4 Lfg. gr.
4. (S. 129-256 m. Abbildgn. u. je 2 farb. Taf.) Wien.
Leipzig, J. M. Gebhardt in Comm, baar an. 3. -
(Haupt-werk u. I. Suppl.-Bd. 1-4.: n. 108. -)
Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
