Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 36.
TEKNISK UGEBLAD.
149
16-20 kubikmeter luft på hver voxen person, og
det kun under forudsætning af nogle ganges
luft-vexel i timen. I Paris har man også allerede i en
række af år havt -en politiforordning, ifølge hvilken
det er forbudt at leie ud møblerede værelser,
medmindre hver voxen leieboer får 14 kubikmeter
luftrum. Desuagtet er det slet ikke så lige til en sag
i en fart at give selv en lavmålsfordring om 10
kubikmeter for ældre og 5 for børn en almindelig
anvendelse. Jeg skal i den anledning berette om,
hvad der hændte mig i Wien, - en by, hvor man
allerede forsøger at praktisere en sådan bestemmelse
ligeoverfor alle leieboliger. Der gives i "Wien egne
funktionærer, som - rigtignok ved siden af vel
mange andre ting - har at inspicere boligerne med
hensyn til sanitære forhold og deriblandt overfyld
ning. En sådan funktionær fulgte jeg ud i byen.
Vi kom bl. a. ind i en enetages bagbygning uden
kjelder under med mange leiligheder, hver på ét
værelse med og uden kjøkken; i alle var væggene
mer eller mindre fugtige, støvler etc. mugnede let,
og i de fleste værelser boede flere personer end
tilladt, - i et værelse med ca. 40 kubikmeter boede
f. ex. mand, kone og 7-8 større og mindre børn.
Da vi kom ud, spurgte jeg, hvad funktionæren
troede, der kunde gjøres ved den sag. Jo, sagde
han, eieren vilde få pålæg om at gjøre noget mod
fugtigheden; men overfyldningen troede han, der
ikke kunde blive gjort stort ved, al den stund der
i byen ikke fandtes et tilstrækkeligt antal større
boliger til samme pris og beboerne havde meget
dårlig råd; derimod kunde man muligens have gjort
noget, om familien havde havt «logerende»; - dem
kunde man tvunget til at flytte.
Denne udtalelse indeholder i grunden allerede
meget væsentlige synspunkter. Hvad angår de
«logerende», er Wien ikke det eneste sted, som
søger at modarbeide, at sådanne får leie sig ind
hos familier, der kun har ét værelse. Sagen har
jo foruden den sanitære en meget væsentlig sedelig
side, som fuldt opveier det hensyn, man let kan
tage til, at vedkommende familie på denne vis øger
sin knappe indtægt; - det går let galt. når en
voxen mand eller kvinde deler værelse med en
fremmed familie med eller uden voxne børn.
Derfor har man allerede på forskjellige steder - vi
nævner f. ex. i Tyskland Trier, Dtisseldorff og øvre
Schlesien - skredet ind mod dette uvæsen, idet
man har udstedt forskrifter, som forlanger, at voxen
logerende ikke må bo på samme værelse som den
familie, de leier sig ind hos, at logerende af
forskjelligt kjøn må anbringes i adskilte rum, der
hverken direkte kommunicerer indbyrdes eller med
familiens værelser, at der for hver logerende kræves1
et vist lavmål luftrum o. 1. Man har også på sine
steder været betænkt på for arbejderboligernes
vedkommende at udstede leiekontrakter, der forpligter
leierne til overhovedet ikke at modtage folk i
varigt logi.
(Forts.).
Sammensætning af røgen,
I almindelighed antager man, at røgens faste
bestanddele dannes af kulstof, sod, der skiller sig
som følge af en ufuldstændig forbrænding af
kulsyren, idet der enten mangler luft eller flammen
bliver afkjølet under antændelsestemperaturen.
Derved får røgen sin sorte farve, medens den gule
eller brune farve antages at skyldes tjæredampe,
der ved hver indfyring udvikler sig i rigelig
mængde.
P. Lochtin har ment at bidrage noget til
teorien om røgdannelsen ved en analyse af røgens
faste bestanddele. Han undersøgte derfor den sod,
der udviklede sig fra dampkjedelildsteder, som blev
godt passede og var forsynede med 6 meter lange
«lufteconomisere». Temperaturen på det sted, hvor
soden blev taget, var i hvert fald så lav, at en
forbrænding ikke mere kunde finde sted. Han
undersøgte således soden fra fyring med træ, tørv,
ricinuskager og petroleumrester; resultatet meddeles
nedenfor for tre af disse brændseler.
Træ. Tørv. Petroleum sres ter.
Vand .... 1,20 2,82 1,55
Træ. Tørv. Petroleumsrester.
Opløseligt i vand 28,75 13,51 19,45
Opløsel. i saltsyre 36,60 12,88 6,60
Forkullede stoffer 28,35 44,38 11,15
Uopl. aske . . 5,io 26,41 61,25
100,oo 100,oo 100,oo
Sammensætning af
den opløselige del
SI02 ..... 1,50 2,10 1,05
S031 . . . . 11,00 4,46 10,33
P205 .... 2,88 1,38 Spor
CNH .... 0,50 - -
HC1 . . . . - - -
CaO .... 20,90 5,17 5,io
MgO .... 3,15 0,77 1,08
A12O2 .... 1,59 \ \
FeO . . . . 0,54 }4’66 J4’15
K20 .... 15,80 2,52 4,18
C02, H2S
opløselige org. stoffer 6,37 5,33 0,16 (differens)
65,35 26,39 26,05
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
