Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 37.
TEKNISK UGEBLAD.
153
det overhovedet stiller sig med Imsrum på
vedkommende sted, - opgaver, der også i andre retninger
har vist sig at have stor sanitær interesse. (Jeg
henviser således til den statistik over boligerne i
tyske byer, som «Deutscher Verein f tir Socialpolitik»
har fået istand). - For det andet vil man ved at
gjennemføre en sådan forskrift kunne risikere at
fordyre boligerne; og den klasse af folket, som det
gjælder om, bor dyrt nok i forveien, Det kan ikke
negtes, at den sats ofte slår til: jo dårligere man
er stillet, des dyrere bor man forholdsvis.
Finder man nu, at der er trangt for husrum,
og vil man samtidig tage hensyn til, at boligerne
ikke fordyres, må man tage det næste skridt, -
man må bygge nye huse. Vi står her ved det
store spørgsmål om bygning af gode og samtidig
billige arbeiderboliger. At dette spørgsmål er så
oppe i tiden, kommer ikke alene deraf, at de
arbei-’dende klassers boliger ofte er så overfyldte, men
tillige deraf, at de også ellers ofte er så slette.
Overalt er man - i byerne ialfald - enig i,
at bygges må der. Spørgsmålet er imidlertid: hvem
skal gjøre det? Nogle antager, det bliver det
offentliges sag; andre mener, det private initiativ
må til.
For min del skulde jeg nærmest tro, at det
offentlige - stat eller kommune - har al
opfordring til at tage sig mere af denne sag, end hidtil
gjerne er skeet. Forestår såsandt det offentlige
sundhedspleie!! ellers, forekommer det mig, at det
også har en væsentlig opgave på det her
omhandlede felt; - selv om det, som gjøres, i dette
tilfælde ikke kommer folk af alle klasser så ligelig
og direkte tilgode som f. ex. en vandledning eller
en ordnet renovation, har dog det offentlige af mange
grunde al opfordring til at gjøre noget også der,
hvor kun en enkelt klasse er uheldig stillet. Der
er da også faktisk allerede mange steder af det
offentlige ad forskjellig vei gjort noget på dette
område. Jeg hidsætter f. ex. følgende opgaver fra
den ovenfor omhandlede kongres i Strassburg: Byen
Florens har garanteret et selskab, som blev dannet
for at bygge arbeiderboliger, forrentning og
amortisation af kapitalen. Kommunen i Mailand har
givet en stor tomt i samme Øiemed; kommunen i
Ltitich bekostede på et sted, hvor et selskab vilde
opføre arbeiderboliger, ikke alene hele gadeanlægget,
men også indlægning af kloak, vandledning og
belysning; byen Lille har garanteret aktionærerne i
et sådant selskab 5 pct. af kapitalen og forsyner
beboerne af et arbeiderkvarter gratis med vand.
Men ogsaa mere direkte har det offentlige skredet
ind. I 1852’bevilgede den franske stat 4 millioner
frks. for at forbedre de arbeidende klassers boliger;
for halvparten lod den opføre arbeiderboliger i Paris;
resten gik til selskaber o. L, som erklærede sig
villige til at bygge arbeiderboliger under statens
kontrol. Et meget direkte skridt fra en kommunes
side blev der også berettet om under den debat om
arbeiderboliger, som fandt sted på den tyske
sund-hedspleieforenings møde i Braunschweig i 1890.
I byen Essen fandt man, at en række boliger var
usunde og ikke kunde beboes. Da man imidlertid
ikke havde andre boliger at byde beboerne, optog
byen selv et lån på 200000 mark, som den fik en
række af stedets fabrikeiere *) til at overtage til
pari kurs; for disse penge bygges der nu
arbeiderboliger, og når de er færdige, vil de nævnte usunde
boliger sløifes, og beboerne får fortrinsret til at
flytte ind i de nye huse. Vi føier hertil, at der
f. ex. i Halle på byens regning er bygget et
logihus for arbeidere uden familier, som har kostet
300000 mark; det har en spisesal, hvor der hver
middag spiser 400 arbeidere for billig betaling,
ligesom der findes soverum i større sale og i værelser
for l å 2 senge, tilsammen for 200 arbeidere og
for en pris af l-21/* mark ugen.
På et noget andet princip beror det, når stat
og kommune bygger boliger for de lavere stillede
funktionærer, som er ansatte i deres tjeneste. Hvad
der kan præsteres på dette område af
hensigtsmæssig indretning, kan man f. ex. få syn for ved fra
Berlin at tage sig en tur ud til Spand au og se på de
barakker, statens våbenfabriker sammesteds har
opført for sine mandlige og kvindelige arbeidere uden
familier.« For at tage en kommune nævner vi
i denne forbindelse, at byen Frankfurt a. M. har
begyndt at bygge boliger *med billig leie for de
laveste 5 rangklasser af de kommunale funktionærer
(med en gage fra l 000-2 900 mark). Forledent
år havde man skaffet 16 pct. af disse funktionærer
boliger i sådanne bygninger. Selv om man ved en
fremgangsmåde som den i Frankfurt ikke alene
skaffer de dårligst stillede gode boliger, bevirker
den dog, at der kan blive en del bedre boliger
ledige, som så kan komme andre, der trænger det,
til nytte.
I disse sidste tilfælde opfører altså stat eller
kommune boliger for sine funktionærer i egenskab
af arbeidsherre. På samme princip beror nu også
tildels det initiativ, som omkring i landene i sagens
anledning er taget fra privat side. Det bliver mere
og mere almindeligt, at også private arbeidsherrer,
specielt fabrikerne, opfører boliger for sin
arbeids-stok; særlig gjælder dette for de fabrikers
vedkommende, som ligger på afsides steder, idet de derved
lettere sikrer sig en stabil arbeidsstok; men ogsaa
ellers er der allerede præsteret meget i denne
retning.
Når vi hermed er kommne over til det private
initiativ, må jeg fremhæve, at de fleste for tiden
synes at være af den mening, at dette bør være
*) NB. den store Krupp er ikke med blandt disse; han har
bygget sine egne arbeiderboliger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
