Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
TEKNISK UGEBLAD.
lOde Septbr. 1891
det væsentlige i denne sag. I 1872 var mangelen
på boliger (die Wohmmgsnoth) særlig stor i Berlin.
Magistraten rådslog om midler til at afhjælpe samme
og afgav i den anledning et votum, der bl. a.
udtaler: Det vilde straife sig hårdt, om kommunen
vilde afhjælpe dette savn ved selv at bygge
arbei-derboliger. Folks fordringer vilde blive uden
grænser, og byggeentreprenørernes foretagsomhed vilde
lammes, ligesom den enkelte vilde forledes til at
tro sig befriet for en social pligt, der samtidig er
en af de vigtigste løftestænger for den sedelige
udvikling. - Jeg tror, mange fremdeles vil
underskrive denne erklæring; jeg har ovenfor fremholdt
mine grunde for, at det offentlige i hvert fald bør
tage sig mere af denne sag, end hidtil er skeet, og
bemerker her kun, at det hidtil i høiden har faldt
de videstgående socialister ind, at man skal få bo
gratis. Men nok om det; de fleste mener altså, at
det private initiativ må trække vognen, og vi skal
nu se, hvordan det har grebet sagen an.
For det første har man * opmuntret
’arbeider-klassen selv til at danne byggeforeninger. Den
skulde hjælpe sig selv. Det kan naturligvis også
gå; men det synes oftest, som rimeligt er, at have
vist sig vanskeligt for den at reise den nødvendige
kapital; - de, som mest trænger boligerne, har
mindst råd, og det vil oftest kun blive de bedre
stillede af arbeiderne, som kan danne foreningerne.
På denne vis vil man naturligvis ligevel kunne
gjøre en del. Oftest vil det imidlertid blive de
bedre stillede, som går i spidsen. Enkelte
foretagender, som er komne istand på sidstnævnte vis,
har et rent veldædigt Øiemed; men veldædigheden
har vist sig ikke på langt nær at kunne strække
til for at dække behovet, og om den kunde, vilde
netop det indtræde, som Berlinermagistratens votum
henpeger på: - man kan let gjøre folk alt andet
end en tjeneste ved at lade dem bo gratis.
De fleste samler sig for tiden om den tanke,
at de bedre situerede klasser skal bygge
arbejderboliger, af hvilke de skal beregne sig ca. 4-5
pct.s rente. Sådanne foretagender er, som bekjendt,
allerede komne istand over hele Europa og svarer
regning; - kapitalen forrentes, og leieboerne bor
bedre og billigere, end de ellers vilde have gjort.
Da denne kapitalanbringelse har vist sig at være
sikker, har man også fået eller tænker at få
banker o. 1. til at sætte penge i slige foretagender.
Som på så mange andre felter af den praktiske
sundhedspleie er det også her England, og særlig
London, som har gået i spidsen; man bygger der
ikke alene nye huse, men indkjøber også gamle,
som man så indretter på en hensigtsmæssig måde
og leier bort (Miss Victoria Hill). Uagtet alle disse
foretagender i England lønner sig både for
aktionærer og leiere, klager man i Tyskland over, at
det er vanskeligt at skaffe penge dertil; og selv i
England har det private initiativ, som man på
forhånd kan tænke sig, ikke på langt nær kunnet
dække behovet. Selv om der således også ad denne
vei kan gjøres en hel del, står der ligevel overalt
endnu særdeles meget igjen, - en grund mere for
det offentlige til at være opmerksom på sagen,
såmeget mere som det netop for de aller dårligst
situerede klassers vedkommende - og dem gjælder
det jo mest om, - ikke har vist sig pekuniært
lønnende for byggeselskaber at indrette
arbeider-boliger.
Der lod sig endnu skrive mangt og meget om
denne sag; alene et spørgsmål som det, om man
bør bygge arbeiderboliger efter kasernesystemet eller
huse for en eller et par familier, har været nok til
at udløse lange debatter. Når jeg her også
forbi-går spørgsmålet om forbedringer af byernes kom:
munikationer i form af jernbaner fra de centrale
til de perifere bydele med arbeidertog etc., så er
det, fordi jeg kun har villet berøre nogle
.hovedpunkter i denne sag, som særlig i byerne - og
dem gjælder det ovenstående især - har så stor
betydning. Også af det korte resumé, jeg ovenfor
har givet, vil det fremgå, at sagen endnu ikke på
langt nær endelig er løst; den er i grunden endnu
kun i sin første begyndelse. Så meget ønskeligere
er det, at den kommer under debat.
Bog- og bladnyt
ankommet til Cammermeyers boghandel.
Bentzieii, I M. Håndbog for frugttrædyrkere. Med
188 træsnit. (Lybecker & Meyer, Kj.hvn.) 511 s. st. 8vo.
neds. pris 1,00.
Brnn, Lyder, kontorchef. Uddrag af norske aktiebankers
regnskaber f. 1890. (Komm. Aschehoug & Go., Kr.ania.)
4to. 0,50.
Reusch, Hans, dr. Kortfattet geografi. 4de udg.
(Aschehoug & Go., Kr.ania.) 63 s. 8vo. 0,45.
Reuscli, Hans, dr. Naturkundskab no. 2. (mindre udgave).
(Aschehoug & Go., Kr.ania). 107 s. 8vo. 0,75.
Årbog, Den norske turistforenings for 1890. Med l kart
og 15 bill. Udg. af W. v. Munthe af Morgenstierne.
(Cam-mermeyer’s forlag, Comm.) 232 s. st. 8vo. 3,00.
Koch, O. V. o. fl. Tegninger af ældre nordisk arkitektur.
Med tilskud af kultusministeriet. II. saml. 3. række. 1. h.
(Kplt. i 6 h. å 1,00.) Hvert hefte 3 bl. (Hagerup, Kj.hvn.)
3 pi. st. 4to. 1,00.
Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
