Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
TEKNISK UGEBLAD.
15de Oktbr. 189!
mange uforklarlige foreteelser i retning af evne til
bevægelse henimod bekvemt voxested, at en
tilstedeværende gjensidig tiltrækningskraft her er
mere end sandsynlig.
Fra de kunstige ynglebasiner mangler der heller
ikke på iagttagelser, der tyder på, at den naturlige
forbindelse mellem moderøstersen og den til
sverm-ning slupne yngel ikke så ganske er afbrudt.
Imidlertid kommer her det til, at yngelen i
disse afstængte parker tvinges til at sværme inden
et vist område og at grunden overalt gjøres
bekvem forat yngelen efter nedslaget skal kunne finde
voxested.
At det er en naturlig trang for alle disse
moluskarter mest mulig at kunne støtte sig til
hverandre, fremgår af deres hele måde at grupere sig
på, og at det alene skulde være overladt tilfældet,
hvorvidt slægtens vedligeholdelse på moderpladsen
skal kunne gjennemføres; er helt ud usandsynlig.
Dersom der ei er en naturkraft tilstede der
efter at yngelen har sværmet, binder denne til de
af naturen anviste voxesteder og dersom denne ikke
støttedes ved en gjensidig beskyttelse, måtte man
kunde gjenfinde østersansamlinger i en langt større
udstrækning end nu er tilfældet omkring bankerne;
thi det synes jo næsten umuligt, at den over
havbankerne sværmende yngel, trods sine svømmehår,
skulde kunne trodse strøm og vind og efter
fuldendt sværmen i overfladen, sænke sig på samme
sted, hvor den født. En fritliggende østersbanke
synes derfor- alene at være henvist til tilfældig
drivende yngel, og sandsynligheden for at denne kan
træffe på at sænke sig på bekvem voxegrund, bliver
derfor såmeget mindre, efterhvert som
østersbestanden udtyndes langs vor kyst.
Den samme grund for udryddelsen eller
manglende erstatning, kan også anføres for vore
østerspoller.
Her var afhøstningen så let, at bestanden efter
ganske kort beskatning reduceres under det
minimum af møderøsters, der måtte til for
vedligeholdelse eller væxt.
Vistnok viser det sig, at der hvor bestanden
er stærkest, der vil også nedslaget, på grund af
den sværmende yngels mængde være størst på de
udlagte fangere, men det har dog også her kunnet
iagttages, at de fangere, der befandt sig der, hvor
den største mængde ældre østers lever, under
forøvrigt lige forhold, får et forholdsvist langt større
belæg.
Netop denne erfaring, at det bedste middel til
at samle yngelen er, at koncentrere moderøstersen
og lade yngelen samle sig om disse, er det der har
støttet parl^systemet, og jeg mener derfor, at vi må
hente lærdom heraf, [dersom vor østerskultur skal
kunne lykkes.
Når parksystemet ei passer for vore forholde,
nærmest derfor, at ostreaarterne i vort klima må
have en større vandsøile over sig, må vi søge dettes
principer tilgodegjorte, idet vi på anden måde ad
kunstig vei begrænser yngelens sværmningsfelt og
søger at få denne til at fæste sig på moderøstersens
nære område.
Kan vi nå hen hertil, er der også anledning
til, for hver ynglekolonie, at anbringe så mange
moderøsters, at disses naturlige indflydelse, om
sådan findes, efter at sværmningen er tilendebragt,
kan gjøre sig gjældende.
Jeg mener således, at årsagen til, at
østerskulturen kun delvis har lykkedes hos os, hidrører
derfra, at ynglebestanden har været altfor spredt
og det område, hvorpå yngelen er tilladt at have
sit sværmeområde, har været altfor stort i forhold.
I poller med en så naturlig stærk bestand som
f. ex. Ostravigtjernet har den delvis slået storartet
til, medens steder som Nipekilen, med sin tilførte
ynglebestand, ikke har havt de nødvendige naturlige
betingelser for at samle. Skal naturen på et eller
andet område støttes i sine frembringelser, gjælder
det først, at grundbetingelser der fordres for væxten,
må være tilstede, dernæst må der sørges for en let
tilgang på asimilerbare næringsstoife.
Da nu østersen, som organisk liv betragtet, er
henvist til med mindre udviklede organer at uddrage
af havvandet de næringsstoffe, den fordrer til
udvikling og væxt, er det en første betingelse, at
den for at kunne finde og let tilegne sig disse,
må være omgivet af en stadig vexlende strøm af
dette havvand. Men denne fordring er ei opfyldt
der, hvor man i pollerne har hemmet det ubenyttede
søvands tilstrømning, ved at afdæmme indløbet, uden
at sørge for erstatning ad kunstig vei.
Man har afstængt sine yngleparker på
ernæringens bekostning og har derved
hindret den normale udvikling, selvfølgelig
også forplantningsformuen.
Deri så uberegnede langsomme væxt synes at
være et talende bevis for denne påstands rigtighed
ligesom den år efter år manglende yngelafsætning
er en ligefrem følge af den, på grund af
sultefodringen, abnorme udvikling.
Et endnu yderligere bevis har man deri, at man
har så vanskelig for at få den fra disse poller til
fedningsbankerne udflyttede østers til at leve.
Disse åbne, for det vexlende havvandt udsatte
banker er moluskens naturlige levested, og når den
her vantrives og dør, da er dette fordi dens organer
på voxestedet er abnormt udviklede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
