Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 45.
TEKNISK UGEBLAD.
185^
mindre udprægede. Hensigten hermed er, at
fækalierne på samme måde som vandet i vandlåsen skal
lægge sig i fækallåsen og på denne måde forhindrer
dunsterne fra de øvrige dele af ledningen i at trænge
ind i klosettet. Dette er en høist uheldig indretning;
jeg har, som ovenfor omtalt, ganske vist ikke selv
iagttaget det, men dels har jeg, hvad jeg nedenfor
skal komme tilbage til, set denne indretning
ind-føiet i andre systemer, dels foreligger der en rig
literatur om dette emne.
Jeg tror derfor at turde sige, at der ingen
tvil er om, at fækallåsen tit kan bringe forstoppelse
for fækaliebortførselen, og at den ofte ikke stopper
for dunsterne. Enhver ved, hvor vanskeligt det
undertiden er at holde en S-vandlås passabel på
grund af, at de faste stoffer, der er opslemmede i
vandet, afsætter sig i vandlåsens bund; men dette må
selvfølgeligt være langt vanskeligere ved en
fækallås, idet der intet vand er til at rive delene med,
og da fækalierne, der en gang har afleiret sig, vilde
tørre ind til en fast skorpe.
De øvrige dele af Liernuers system består
hovedsageligt af jernrør og jernbeholdere, der er
begravede i jorden; det er altså ikke muligt at
kontrollere dem, således at opståede utætheder
stadigt vilde være en fare for forureninger af grunden;
men på den anden side må man indrømme, dels at
tilbøjeligheden til udtrædning af rørene noget
hem-mes ved det undertryk,* hvorved rørene udtømmes,
dels at jernrør er et forholdsvis pålideligt nlateriale,
når der er tale om tæthed.
Ved svemkanalisationssystemet (vandklosetter)
skylles fækalierne strax bort fra tragten. Når
fremdeles husledningerne er godt indrettede med
vandlås, ventilations- og dunstrør samt er af jern,
tror jeg ikke, at der af dette system let vil opstå
ulemper i boligerne.
Fra husledningerne skylles fækalierne ud i
kloakerne. Disse er begravede i jorden, altså ikke
kontrollerbare, og de er meget tit af tarvelige
materialier; ja., jeg tror, jeg tør sige, at selv om de er
udførte af gode, saltglasserede rør, som er tættede
med cement, er det tvilsomt, om de overalt bliver
tætte. Ganske vist betegnes ofte den art af
ledninger som vandtætte; men jeg kan anføre flere
exempler, der taler i modsat retning. Dette
spørgsmål er forøvrigt af stor vigtighed for hele
kloakvæsenet, så det vilde have sin interesse, at det på
én eller anden måde blev indgående undersøgt. På
den anden side må man være meget forsigtig med
ikke at overdrive dette forhold. Kloakrørene er
som regel kun fyldte med en spildevandsstrøm, som
rager få tommer op i dem, så, selv om rørenes
materiale er tarveligere end ovenfor beskrevet, vil
følgerne rimeligvis ikke være så frygtelige.
Jeg skal ganske kort tillade mig at
rekapitulere mangler og fortrin ved nævnte 4 systemer:
Grubesystemets rørsystem er ikke i stand til
at tilbageholde dunsterne fra gruben; for at undgå
dette, har man flere steder kombineret rørsystemet
med vandklosetter; men da dette giver anledning
til en uforholdsmæssig hurtig fyldning af gruberne,
hører dette ikke med til systemet. Selve gruberne
er uheldige, da man ingen garanti har for, at de
er tætte. De øvrige dele af systemet - selve
renovationen – kan indrettes i alle henseender
tilfredsstillende.
Mod tøndesystemet med rørledninger mellem
sæde og tønde må gjøres de samme indvendinger
som ved grubesystemet, men i noget svagere form.
Det kan ikke undgåes, at tønder, der henstår i
boligerne, udsender dunster. Iøvrigt kan systemet
indrettes fuldt tilfredsstillende.
Liernuers system har den feil, at klosetrummet
ikke bliver betryggende afskåret fra rørsystemet,
således at dunster fra rørenes indhold kan trænge
ned i leiligheden. Betryggelsen for, at rør og
beholdere, der er anbragte over overfladen, er tætte,
er dog ikke absolut, men dog ret stor.
Når svemkanalisationssystemet er godt anlagt,
er leiligheden fuldstændig beskyttet mod dunster
fra fækalierne. Derimod kan man ikke kontrollere
utætheder på kloakerne, således at man ingen
absolut garanti har for. at undergrunden inficeres.
Altså hvad sanitære fortrin og mangler ved
klosetsystemer angår, danner de tre første en
gruppe for sig i modsætning til det sidste. Af
disse tre er tøndesystemet ubetinget det bedste;
det har forud for grubesystemet, at det erstatter
gruber med tønder, og at det ikke behøver at
anbringe et rørsystem i leiligheden; overfor Liernuers
system er dets fortrin, at medens det sidste kan
sende dunster fra hele rørsystemet ind i
klosetrummene, modtager disse ved tøndesystemet kun
dunster fra de tilhørende spande, samt at Liernuers
rørsystem på grund af utætheder kan sende
fækalier ud i undergrunden.
Sammenligningen mellem tøndesystemet og
svemkanalisationssystemet er vanskeligere. I
bygningerne har det sidste ubetinget fortrinnet. På
den anden side er der ved
svemkanalisationssystemet en vis fare for, at smitsomme fækalier kan
inficere byernes undergrunde; dog kan denne fare
ved gode kloaksystemer, som jeg ovenfor har
udviklet, let overdrives.
Afgjørelsen er altså ikke ganske nem. Jeg
for min part holder dog på
svemkanalisationssystemet; der kunde derfor synes malplaceret, at jeg
i aften vil give meddelelser om nogle udenlandske
tøndesystemer. Men det må her bemærkes, at kun
én by i Danmark har svemkanalisation, og at
tøndesystemet i så høi grad har fået borgerret her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
