- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 9de Årgang. 1891 /
191

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fslo. 47.

TEKNISK UGEBLAD.

191

Indhold: Den internationale kongres for ulykkestilfælde under
"arbeide. (Forts.) - Arbeidsdepartementet. - Foreningsefterretninger. -

Norsk Patentblad no. 10 med planche 44-45. -

Den internationale kongres for ulykkestilfælde under arbeide.

(Forts, fra no. 46).

Rapporten fra Péressé og Mamy blev af den
første gjengivet for kongressen i Bern i forkortet
uddrag, der vandt meget bifald; vi gjengiver det her:

Om det private initiativ og dets rolle i
organisationer for forhindring af ulykker.

Ingen nægter i vore dage, at det er muligt i
høi grad at formindske ulykkernes antal. Længe
mente man det modsatte, idet man anså ulykker
for en slags grusom og uundgåelig Skjæbne, som
det ikke kunde nytte at arbeide imod. Dette har
sin grund i, at der virkelig findes en del ulykker,
som synes at undgå al beregning, ulykker, som man
da tilskriver tilskikkelser eller tilfælde eller den
ufuldkommenhed, uagtsomhed etc., som altid hænger
ved menneskene. Så betragtede man alleslags
ulykker under ét og nøiede sig for det meste med efter
leilighed at reparere skaden. Nu har vi imidlertid
- takket være fremskreden civilisation og
fremragende mænd, af hvilke vi nævner Engel-Dollfuss
kunnet erkjende, at en hel mængde ulykker kan
kan undgåes.

Det viser sig her, at det i enhver henseende
lønner sig bedre at forebygge ulykker end at råde
bod derpå bagefter; det er derfor enhver
arbeids-givers pligt at indføre sikkerhedsindretninger og
forbedringer, hvor det kan nytte noget.

Vi må tilføie, at det her er det private
initiativ, som er gået foran og allerede har vist gode
resultater. Det er dette, som har påvist
muligheden af en effektiv forebyggelse af ulykker og
som med utrættelig udholdenhed har studeret
forholdet og bragt det i anvendelse i den ene fabrik
efter den anden.

Vi skal her undersøge på hvilken måde det
private initiativ bedst kommer til sin ret i denne sag?

1. Hvorledes virker det private initiativ
bedst?

Det private initiativ kan tage fat på to måder:
enten kan tage den enkelte fabrikant i sit
værksted eller fabrik indrette sig efter bedste skjøn uden
nogen forbindelse med andre, eller der kan dannes
foreninger af industridrivende, som i fællesinteresse
.studerer sagen og indfører sikkerhedsforanstaltninger.

Den sidste måde er uden sammenligning at
foretrække. Visselig bør enhver fabrikherre, der
jføler pligter overfor sine folk, tage de forholds-

regler, som kan sikre deres sundhed, befordre
renlighed og formindske arbeidets farer, og denne
følelse ligeoverfor arbejdskammerater burde findes
hos enhver arbeidsherre. Men hvor god end
hensigten er, så bliver den enkeltes anstrængelser oftest
lidet effektive. For det første kan han kun afse
liden tid på dette arbeide; hele hans bedrift
optager i almindelighed hans fulde kraft. Kontoen
«for-hindring af ulykker» kan kun ofres nogle sjeldne
’ fristunder; den anses nok for vigtig på sin måde
men dog en smule underordnet. Man bestemmer
sig derfor kanske til at indføre en kjendt
forholdsregel, men andre forretninger lægger beslag på ens
omsorg, og videre forholdsregler bliver oftest
forsømte eller opsatte i det uendelige.

Også en anden omstændighed hindrer den
enkeltes anstrængelser i at blive effektive; det ligger
i menneskets natur. Ved at leve midt iblandt
farer, uophørlig udsat for dem, bliver man tilsidst
så vant til dem, at man, enten man er arbeider
eller arbeidsherre, tilsidst endog ikke ser faren, ikke
tror på den.

Endelig er den enkeltes evne stærkt begrænset,
simpelthen fordi han kun kan kjende de midler,
som han enten selv har prøvet eller har seet
anvendt; der kan også findes farer i hans bedrift,
som han på grund af Ubekjendtskab med disse
forhold, ikke ser.

Heraf ser man, at den enkeltes anstrængelser
i denne henseende kun bliver effektiv i forening
med andres. Når der er dannet en forening med
det formål at indskrænke arbeidets farer, stimuleres
den enkeltes evne og vilje; man bliver opmærksom
på farlige punkter i bedriften, og man får ikke
anledning til at glemme det hele, man bliver gjort
opmærksom på, hvad der må gjøres og er nødt til
at gjøre det. Enighed gjør stærk; i en sådan
forening kommer alles erfaring samt videnskabens
resultater alle tilgode.

Når det er afgjort, at en sammenslutning må
til, bliver der spørgsmål, om man skal danne en
forening for et helt land eller arbeide med
uafhængige, lokale foreninger.

Vi antager, at det vil være bedst at organisere
en stor fællesforening inddelt i underafdelinger.
Man vil da have den fordel, at alle erfaringer, som
den enkelte gjør, gjennem offentliggjørelsen vil
komme alle tilgode, idet der vil være en stadig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:58:07 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1891/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free