Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
TEKNISK UGEBLAD.
19de novbr. 1891
strøm af oplysninger og iagttagelser, der strømmer
fra de enkelte til centrum og ud igjen til alle.
På den anden side vil en sådan organisation
kunne virke med stor kraft. Den vil række frem
til afkroge, hvor der findes en fabrik eller nogle
få, der på egen hånd intet kan udrette, men som
med fordel vil kunne slutte sig til centralisationen.
Ligeledes, hvor en samling af fabriker f. ex. af samme
art gjør det vanskeligt for den enkelte at begynde
på grund af konkurrancen ; her vil en stærk
organisation tvinge alle til at være med. På denne
måde vil der mellem de enkelte industridrivende og
mellem de forskjellige grupper også oparbeides den
solidaritetsfølelse og det samarbeide, som er
betingelsen for en fortsat heldig udvikling. Man må
følge det schweiziske ord: «Alle for en og en for
2. Hvad privat initiativ allerede har
udrettet.
Når man undersøger, hvad det private initiativ
hidtil har gjort for at forhindre arbeidsulykker, vil
man finde, at der er gjort store anstrængelser og
opnået betydelige resultater. Der er dannet talrige
foreninger, idet nogle har henvendt opmærksomheden
udelukkende på dampbedrift, medens andre har
kastet sig over al slags anden værksteds- og
fabrikdrift.
Fra de førstnævnte, der er meget talrige, har
Pariserkongressen i 1889 modtaget en rapport af
ingeniør Compére, teknisk direktør for den parisiske
association af dampmaskineiere. Hans rapport
omfatter indberetning fra talrige lignende foreninger
snart af lokal art som i Frankrig og Tyskland,
snart af almindelig art som især i Schweiz, Belgien
og Østerrig. For at indse betydningen af disse
for.eninger kan man blot lægge mærke til, at det
nu er lykkedes næsten ganske at forhindre
kjedel-sprængninger hos medlemmerne.
Foruden dampmaskineiernes foreninger har man
talrige lignende, der arbeider for at tjerne farerne
ved arbeidsmaskiner af enhver art, motorer,
transmissioner osv., såvel som ved industrielle anlæg i
det hele.
Uden at indlade os på nogen vidtløftig
historisk oversigt m. m. vil vi her i korthed gjengive
nogle herhenhørende momenter.
Den første af alle disse antiulykkesforeninger
er den i Mulhouse, stiftet af Societé indust. d. M.
i 1867 efter forslag af en af vore mest fremragende
medlemmer Engel-Dollfuss. Denne forening har
forhindret mange ulykker, og dens fortjenester af
vor store sag er for store og for vidt bekjendte til
at vi vil gå ind på dem.
I 1880 stiftedes i Rouen en forening med
samme formål. Dens virksomhed, der har gjort
megen nytte, indskrænker sig til Normandiet og
falder især i derværende væverier, spinderier og
store etablissementer.
Snart efter dannedes en forening på
foranledning af det parisiske selskab til lærlinges
beskyttelse. Den stiftedes i 1883 under ledelse af Emile
Millier, lægger sin virksomhed omkring Paris og
de nærmeste departementer og hedder
Pariserassociationen af industridrivende til beskyttelse af
alle slags arbeidere mod arbeidsulykker.
i 1887 blev denne forening - af industrielle
selskaber i andre departementer - opfordret til at
udstrække sin virksomhed over et større .område,
hvilket den gjorde, idet dens navn samtidig blev
tilsvarende forandret. Den hedder nu «Franske
industridrivendes association mod arbeidsulykker»;
den har talrige underafdelinger (Paris, Lille,
Saint-Quentiu, Reins, Nancy, Epinal, Lyon, Marseillesr
Toulouse) i 27 forskjellige departementer og
beskytter nu mere end 120000 arbeidere.
I 1882 stiftedes associationen i
Miinchen-Grlad-bach i Rhinprovinsen.
I Østerrig har bomuldsvævernes association i
Wien udmærkede resultater at opvise.
I 1890 dannedes i Belgien en almindelig
association til at studere og iværksætte herhenhørende
reformer; den beskytter allerede 30000 arbeidere
og har derved vist, hvor stor interesse de
industridrivende har for sagen.
Endelig stiftedes i 1890 en lignende forening
for Nederlandene under præsidium af Westeronen
van Meteren; denne er altså så at sige fra igåry
men tæller allerede 150 medlemmer.
Vi vil ikke her gjentage, at disse foreninger
gjør nytte; ingen nægter det nu. Men sagen må,
fremmes for alvor. Statistiken, skjønt den ofte er
ufuldstændig og mangler for nogle landes
vedkommende, viser, at mindst det halve antal ulykker
må kunne forhindres!
3. Det private initiativ indenfor en
almindelig organisation.
Hvis en privat forening - sorn de ovenfor
beskrevne - kunde få enhver fabrikherre til at gå
med, vilde sagen være allerbedst løst på denne måde/
Desværre er dette endnu umuligt; de fleste
ar-beidsgivere har endnu ikke fået øinene op for, hvad
de skylder sine arbeidere i denne retning; de lever
ofte i denne henseende i en beklagelig tilstand af
sløvhed og ligegyldighed. Ofte er det også, at de
selv og deres arbeidere er assurerede mod ulykkerr
men så lader de sig nøie hermed og glemmer, at
det er bedre at forhindre sygdom og ulykke på
forhånd end at reparere bagefter.
De velsindede arbeidsgivere vil fremover, men
de er i minoritet, hvorfor de omtalte, private for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
