Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
TEKNISK UGEBLAD.
19de novbr. 1891
for den stand, han engang har tilhørt og som han
kanske senere i livet kan komme til at tilhøre.
Man opretter tekniske skoler overalt i landet
og taler om en teknisk høiskole, men hvortil alt
dette, når intet hensyn tages til den tekniske stand,
som det virkelig ikke bliver gjort; det har jo gået
så vidt, at man i veivæsenet ikke vil tage
folk fra den tekniske skole her i Kristiania med
mindre vedkommende havde et tyskt stempel på
sig; der bør være en orden for den tekniske
stand med hensyn til fremtidsudsigter og
ansættelser i statens tjeneste, og det håber man, at den
nuværende regjering med en teknisk chef for
arbeidsdepartementet vil tage sig samvittighedsfuldt af;
før i tiden kom det an på gode bekjendtskaber
iblandt storfolket, for at få stillinger her og der,
men det bør nu i anno 1891 ophøre; til tekniske
arbeider bør der udnævnes teknikere ikke jurister
og løitnanter.
Som et kuriosum, der har vakt megen
munterhed i den tekniske verden, må vi erindre om, at
en fremragende jurist-politikus og forhenværende
statsråd bliver sendt over til en anden verdensdel
for at studere latrin væsenet; det forundrer os blot, at
ikke en Oberstløitnant i kavalleriet eller artilleriet
blev udsendt i samme anliggende.
| Hvad vilde man have sagt, om man, før jury-
væsenets indførelse her i landet, havde sendt en
ingeniør til udlandet for at studere juryen? Det
vilde vist have vakt en uhyre munterhed i den
juridiske verden.
Arbejdsdepartementet siger i sit tilsvar i
«Teknisk Ugeblad» no. 45, at officerer nu er bleven
ansatte i jernbaneanlæggene, da ingen civil med de
nødvendige kvalifikationer har meldt sig til disse
«usikre» stillinger; man skal anbefale hr. Nysom
at undersøge dette nærmere på jernbanedirektørens
kontor, og vil han da kanske komme til andre
resultater, end de han har udtalt.
For at arbeidsdepartementet kan være å jour
i ovennævnte retning, tillader man sig at foreslå,
at der i arbeidsdepartementet bliver udlagt
en protokol, hvor enhver tekniker der ønsker
ansættelse i jernbaneanlæggenes tjeneste, kan tegne
sit navn og opgive sine referencer.
Vi har det håb, at hr. Nysom, der er en grei
og rettænkende mand, vil tage sig af teknikernes
sag og det er vor overbevisning, at han derved vil
gavne sit land og den sag, i hvis spidse han nu står.
Mange teknikere.
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- og Arkitekt-foreningen. Fredag deu 13de novbr.
Tilstede 23 medlemmer og l gjæst, hr. arkitekt Karl
Møl-1 e r. Formand ingeniør J. C. R o s h a u w. Formanden
refererede de forslag, som var behandlede i sidste møde af
foreningernes fællesstyrelse angående leie af nyt lokale.
Formanden indledede derefter diskussionen om indhegning af
bygge pladse i vore gader. Det så ud til at bygherrerne
nu brugte altfor meget af fortougarealet og gadegrunden til
sådan indhegning. Især i smale og de mere befærdede gader
var det i høi grad generende for færdselen. Disse
indhegninger benyttedes også ofte til oplag af materialier, hvortil
man vistnok i de fleste tilfælde kunde og burde benytte
gårdspladsen. De klopper, som lagdes udenfor til passagen,
var af en høist utilfredsstillende konstruktion, i
almindelighed af ganske tynde bord. Vedligeholdelsen af Mopperne
var også i de fleste tilfælde meget mislig. I udlandet brugte
man hertil tykke planker. Der burde påsees, at disse
indhegninger blev borttagne så snart som mulig. Senere skulde
stilladsen indrettes så, at færdselen kunde foregå uhindret
på fortouget, idet der i passende høide blev anbragt et tæt
og godt understøttet gulv. I diskussionen deltog foruden
formanden d’hrr. Talen, H. E. H e y e r d a h l, Munthe,
P. Due, Nissen, Lassen og Lange. - Der blev oplyst,
at politiet nu pleier at sende forespørgsel til
stadskonduk-tøren og får forslag derfra som i almindelighed befølges
angående indhegningen. Heldigst vilde det antagelig være, at
dette spørgsmål blev afgjort og expederet samtidig med
byg-ningsanmeldelsen, da disse sager blot kunde bedømmes af den
bygningstekniske administration, og derfor burde afgjøres af
denne. Det vilde være heldigt, om der i den nye
bygningslov kunde blive taget hensyn hertil. Flere talere udtalte
tvivl om, at politiet altid indhentede de bygningskyndiges
erklæring og dette burde i alle fald pålægges. Da vi ikke
således som i Tyskland havde noget specielt bygningspoliti,
måtte man måske indtil videre lade sagen sortere under det
nuværende politivæsen. I Stockholm var vistnok foreskrevet,
at klopperne skulde gjøres af 2*/2 torns planker. I Amerika
brugte man på langt nær ikke stilladser i den udstrækning
som her; men det kom vistnok fra den der brugelige metode
med muring over hånd. Man benytter altså da indvendige
stilladser, som er meget mere betryggende og derfor
hyppigere burde anvendes. I London var foreskrevet at
stilladserne helt skulde indklædes mod gaden, så at der intet kunde
falde ud i veien. Heiseapparater burde anvendes til løftning
af sten osv. Den nuværende transportmåde var både farlig
for de passerende og ødelæggende for arbeiderne - det var
en ren menneskeplage. En stor del mindst 10 pct. af stenen
blev også ødelagt. Vandmotorer kunde måske nu finde en
heldig anvendelse til sådanne heiseapparater.
Der blev påpeget at bygningsinspektørerne burde have
en udstrakt og selvstændig påtalemyndighed. Den nuværende
expeditionsmåde var yderst tungvint og uhensigtsmæssig.
«Aa, er di for en Man ?» var et spørgsmål, som
bygningsvæsenet nu ofte fik høre på byggepladsene.
Der blev vedtaget en anmodning til bestyrelsen om at
tage sagen under overveielse og fremkomme med betænkning
til foreningen.
Den polytekniske forening. I møde den 17de ds.
Formand: Direktør K. Bryn, Tilstede 36 medlemmer og 2
gjæster. Som nye medlemmer optoges d’hrr, bryggerieier
J. Nær u p, Centralbryggeriet, Fredensborgveien no. 261 og
bygmester F. W. Holland, Stensberggaden no. 181.
Hr. ingeniør H. W e i s s e r fortsatte derefter sit foredrag
om renovationsvæsenet i udlandet. Efter foredraget
diskussion.
Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
