Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 48.
TEKNISK UGEBLAD.
195
Indhold: Mure i beboelsesrum i hygienisk henseende. - Den
internationale kongres for ulykkestilfælde under arbeide. (Forts.) -
Foreningsefterretninger.- Tekniskenyheder: Museun? skonkurrancen
i Bergen. - Stadsingeniørposten i Skien. - Kristiania elektricitetsværk.
- Villahus til Bombay. - Pakkemaskine for fyrstikker. - Symaskine
no. 100000. - På elektrisk kraftoverføring. - Svenske kanoner. -
Kegler for anlæg af elektriske kraftledninger. - Den bekjendte
stadsingeniør Stubben i Koln. - International konkurrance. - Elektrisk lys, til
hvis frembringelse der anvendes vindkraft. - Bog- og bladnyt. - Norsk
Patentblad no. 11 med planche 46-50. -
Mure i beboelsesrum i hygienisk henseende.
(Efter Génie cévil).
Ved opmuring af beboelseshuse tages der
omtrent udelukkende hensyn i følgende to retninger:
1. Man søger materialier, der modstår tidens tand
og udholder de fordringer, som stilles til
mekanisk fasthed og holdbarhed; desuden gjælder
det at forene en praktisk anordning med et
smukt arkitektonisk udseende.
2. Man søger materialier og arbeidsmetoder, som
er så billige som muligt.
Det kan endnu tilføies, at i byer, der hurtig
breder sig ud over det omliggende land, er altid
pladsen knap og kostbar, hvorfor det gjælder for
konstruktøren at udnytte rummet så godt som
muligt, altså gjøre murene så tynde, som det lader sig
gjøre.
Det viser sig også derfor, at murenes tykkelse
aftager, eftersom byernes absolute og relative
folkemængde stiger. Men også på landet gjælder det
samme for en stor del, da man også her tager efter
byggemåden i byerne.
Vi vil henlede opmærksomheden på følgerne af
denne tendens og søge at påvise, at den må mødes
med forholdsregler, som hidtil synes lidet upåagtede.
Man må nemlig ikke alene betragte husenes
mure fra konstruktivt standpunkt, men også
undersøge deres forhold til menneskeligt velvære,
renlighed etc. Dette trænger intet bevis, men vi skal
nærmere oplyse spørgsmålet. Mure tjener os for
det første til beskyttelse mod vind og veir: regn,
blæst, kulde, varme etc. På den anden side skal
de, sålænge de beskytter mennesker, så meget som
muligt lette disse det renhold, ventilation etc., der
er nødvendige til sundhedens bevarelse. For at få
en systematisk oversigt over sagen, må vi altså
betragte den fra de to sider.
1. Hvorledes beskytter murene beboerne mod ydre
atmosfæriske forandringer ?
2. Hvorledes påvirker murene luften i værelserne?
I.
Mures egenskaber med hensyn til den beskyttelse,
som de bør yde beboerne mod vind og veir.
Atmosfærens variationer er mekaniske,
hy-grometriske og termiske.
Mekaniske forandringer er sådanne som storm
og stille. Da murene, som de ialmindelighed byg-
ges, yder fuld beskyttelse i denne henseende, vil
vi ikke spilde tiden med dette.
H y grometriske eller forandringer i luftens
fugtighed må tilskrives årstiden, klimatet og husets
beliggenhed. Luften er snart tør, snart fugtig og
forandringerne foregår høist forskjelligt; men
indvendig skulde disse forandringer ikke kunne
mærkes synderligt, idet luften her bør være passe
fugtig, hverken tør eller klam.
Om murene i denne henseende opfylder sin
bestemmelse afhænger af deres tykkelse og deres
materiale. Vi bemerker, at tykkelsen i
almindelighed er stor nok i denne henseende og går over
til materialet, der enten kan lade fugtigheden let
gå igjennem eller yde den fuldstændig modstand.
Sandsten, særlig den fra Fontainebleau slipper
vandet let igjennem. Har man en sandstensmur af
denne sten 50-60 cm. tyk og udsætter den for
vand på den ene side, så trænger fugtigheden ud
på den anden side efter nogle timer. Derimod har
man gjort lignende forsøg med granit og
kalkstens-mur, der viser, at disse næsten ikke er
gjennem-trængelige for vand.
Man kan sige, at i hygroinetrisk henseende
bør man foretrække mure, der er
ugjennemtrænge-lige for vand.
De termiske variationer kommer også af
klimat, årstider og beliggenhed; om denne giver
anledning til mange skyer på himmelen eller ei.
Der, hvor jordbunden er kuperet, vil luftens kulde
eller varme øve størst indflydelse; såvel varme som
kulde vil her, når den varer en stund, trænge
dybere ned end andre steder. En væg i et
beboelsesrum beskytter mod temperaturens forandringer, når
den i tilstrækkelig grad modstår varmens eller
kuldens indtrængen ved ledning, med andre ord, når
den er en nogenlunde god isolator i termisk
henseende. Man kan derfor definere en type på en
mur i denne henseende således: den bør bestå af
nogenlunde isolerende stof og være så tyk, at ydre
temperaturforandringer aldrig får tid til at trænge
helt igjennem den. Muren vil derved kunne
afvex-lende opvarmes og afkjøles udvendig, uden at
beboerne indvendig mærker synderlig forskjel på den
indre vægs udstråling, som de jo bestandig er
udsat for.
Skulde en væg under vore breddegrader (i
Frankrig) 42-52° bredde, tilfredsstille denne for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
