Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 49.
TEKNISK UGEBLAD.
201
ikke er i besiddelse af «en til bygningens
bestemmelse svarende monumental karakter», og
at værelsernes anordning hindrer en direkte
fortsættelse af udstillingsrummene osv., så
forekommer det os, at komitéen med de fastsatte
200000 kroner for øie ikke burde være altfor
fordringsfuld, samt at den burde være forsigtig i sin
kritik og tage tilbørligt hensyn til, hvilket umuligt
program udvalget har sendt ud i verden til egen
skam og manges skade.
Ild- og tyvsikre jernskabe.
Vi har tidligere ved forskjellige leiligheder
havt anledning til at udtale os om de egenskaber,
som ildfaste opbevaringsrum, skabe og lignende bør
være i besiddelse af og har da fremhævet, at den
absolute, pålidelige ildsikkerhed burde
være en ufravigelig regel, og at man måtte betale,
hvad det koster at opnå den.
Det har imidlertid i den senere tid vist sig
også hos os nødvendigt at tage mere hensyn til
tyvssikkerheden end hidtil. Som bekjendt har
man i det væsentlige nøiet sig med at gjøre låsene
dirkefrie og at bygge skabene solide. Det har
imidlertid endog her i byen hændt i den aller sidste
tid, at tyve er brudt ind i kontorer og har bortført
jernskabene derfra til fjerntliggende steder, hvor
det så ikke har været vanskeligt ved den
nødvendige vold at få dem opbrudt. - Hr. fabrikant Joh.
Olsen, hvis arbeider på dette område også
tidligere har været gjenstand for vor omtale, har da
nu også bragt til praktisk udførelse sådanne
anordninger ved jernskabene, at voldsom behandling eller
endog bortførelse ikke kan ske, uden at folk
varsles derom, Han forbinder skabet med et system
af elektriske kontakter, der ved berørelse får en
allarm-klokke til at ringe. Denne klokke kan nu findes
anbragt hvorsomhelst, i soveværelser, hos nattevagten
eller andre, som ønskes tilkaldt og kontakterne er
således anordnede, at klokken begynder at ringe, hvis
skabet søges opdirket, eller hvis der øves vold mod dets
sider eller døre. Flyttes skabet, ringer klokken
uophørlig. Det kan også anordnes således, at
klokken kan varsle ildebrand i det rum, hvori skabet
står, eller andre tilstødende rum. Vi antager, at der
er mange, som kunde ønske den yderligere
sikkerhed, som herved bydes og vi antager, at det
iethvert-fald delvis må gå an at få anbragt* apparaterne
også i ældre skabe.
Jernbaneulykker og katastrofen ved Zollikofen.
(Efter Génie cévil).
I det sidste år er der indtruffet usædvanlig
mange jernbaneulykker, idet der nu høres om ikke
netop om ulykker, så dog uheld næsten hver dag.
Ved at uddrage af dagbladene de virkelig
alvorlige tilfælder, vil man allerede på nogle uger få en
anselig liste. Publikum begynder derfor at blive
uroligt og forlanger med god grund, at der skal
foretages en alvorlig undersøgelse for at få bragt på
det rene årsagerne til dette forhold og om mulig
få forhindret altfor hyppige gjentagelser.
Uden at ville gjøre en sådan undersøgelse
overflødig, tror vi dog at kunne sige, at den ikke vil
påvise årsagen i form af nogen almindelig mangel
eller gjennemgående feil ved jernbanevæsenet.
Enhver, som har studeret forholdene har nemlig erfaret,
at de forskjellige kompagnier, der driver jernbanerne,
ledes meget dygtigt og at de ledende som regel
øieblikkelig indfører enhver forbedring eller
forsig-tighedsregel, som de tror skikket til at sikre mod
ulykker hidrørende fra mangler ved materiellet eller
kjøreplanen. Vi antager, at en eventuel under-
søgelse vil vise, at den store flerhed af ulykker må
tilskrives særegne årsager af tilfældig art og
ligeså tilfældige forsømmelser etc., der i længden
vanskelig kan undgåes - af et reglement, der såvel i
plan som i detaljer er feilfrit.
Imidlertid må det kunne siges, at ulykkerne
for en del skyldes den forcerede drift, som vor tid
på alle områder har frembragt; her synes virkelig
at foreligge en ren overaastrængelse af hele
maskineriet. Idet mindste viser det sig, at de tre store
j ulykker ved Monchenstein, St. Mande og Zollikofen
netop er foregået under omstændigheder og på
steder, hvor tilstrømningen af reisende har været
overordentlig.
Ulykken ved Monchenstein var den første og
tillige den mest hemmelighedsfulde af disse tre; det
antages, at den blev bevirket derved, at et af
lokomotiverne er gået af sporet på broen ved Birs.
Forbundsrådets udsendinge Ritter og Tetmayer er
bleveii stående ved følgende konklusion:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
