Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2O2
TEKNISK UGEBLAD.
Sdie decbr. 1891
1. Hverken broens materialier eller dens
konstruktion kan have forårsaget ulykken.
2. Årsagen har sandsynligvis været, at et af
lokomotiverne er gået ud af sporet.
Dette er jo muligt. Broen har et sted en
kurve med radius 350 m; og det kan hænde, at
det første lokomotiv har sagnet farten så pludselig,
at det andet har fået et farligt stød. Imidlertid er
det dog ikke første gang, at et tog med to
lokomotiver er gået over ja endog har stanset på denne
bro. Vi mener dog, at en anden forklaring er
mulig, hvad ovennævnte rapport heller ikke benægter,
nemlig følgende: Efterat pastvangen for
Blsas-Lothringen blev ophævet, har man måttet sætte
igang store internationale tog på linien Delle-
Délémont-Basel, hvoraf fulgte, at broen ved
Monchenstein har måttet udholde en større trafik,
end den var beregnet for. Jernbanekompagniet
havde vistnok været opmærksom på dette og
styrket konstruktionen; men muligens har det dog ikke
været tilstrækkeligt. Vi må ikke glemme, at
moderne broingeniører har en tendens i retning af lette
konstruktioner; og det viser sig også her, når man
betragter et fotografi, der efter ulykken blev taget
af broen; den ser forbausende let bygget ud.
Når man nu betænker, at det lange tog fuldt af
passagerer var tungere end regelmæssig for denne
bro, som i nogen tid havde været stærkt benyttet,
så må man kunne ikke netop påstå at broen har
været for stærkt belastet men vel alvorlig spørge,
om ikke dette har været tilfældet.
Ulykken ved St. Mande er meget lettere at
forklare; kompagniet har nemlig bagefter
experi-menteret med Westinghouse-bremsen og ved sin be-
retning påvist, at det første ansvar for denne ulykke
hviler på togets fører og på understationsrnesteren
på Vincennes, der nu står for retten. Men selv om
understationsmesteren har glemt at give togføreren
ordre til at kjøre forsigtigt, og selv om togføreren
alligevel skulde have kunnet undgå ulykken, så er
dermed ikke ansvaret borte, idet det nemlig i
virkeligheden falder på den febrilske travlhed med
lokaltog på festaftener, der gjør stationstjenesten meget
vanskelig. Sålænge befordringsmidlerne for
Pariserne til at vende tilbage til hovedstaden til
bestemt tid er så ufuldkomne,? som de er, må man
blot forbauses over, at sådanne forglemmelser som
på Vincennes 26de juli ikke forekommer oftere.
Tilbage står katastrofen ved Zollikofen.
Årsagen til denne ulykke forekommer os at ligge
ganske klar, hvorfor vi nærmere vil gå ind på den.
I anledning af byen Berns 700-års fest
strømmede en mængde reisende til byen. Den 17de aug.
afgik et extratog fra Cha-ux-de-Fonds kl. 41. 15
morgen og ankom kl. 7 fuldt af reisende til det
punkt, hvor de to linier Olten-Bern og Bienne-
Bern forenes - nogle hundrede meter fra stationen
Zolikofen, der selv ligger 5 eller 6 km. fra Bern;
toget måtte her stanse, da linien var stængt.
Næsten øieblikkelig bagefter -, der siges kl. 71. 2,
kommer exprestoget Calais-Paris-Bern, og det
frygtelige sammenstød sker, hvorved 15 reisende
dræbtes og en mængde såredes. Antallet af
forulykkede vilde blevet endnu større, hvis ikke en
stor del af de reisende, da de så det kommende
tog, havde styrtet ud af vognene.
(Ports.).
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- og Arkitekt-foreningen., Fredag den 27de novbr.
Tilstede 24 medlemmer. Formand; Ingeniør J. C.
Ros-hauw. Hr. ingeniør H. Weis s er holdt foredrag om sin
stipendiereise isommer. Derefter diskussion.
Den polytekniske forening. I møde den 1ste decbr.
Tilstede 33 medlemmer og 12 gjæster. Formand: Direktør
K. Bryn. Som nyt medlem optoges hr. ingeniør E i d e,
statens havnevæsen. Hr. ingeniør Gr. Stenberg holdt
foredrag om Renabroen i Østerdalen. Efter foredraget
diskussion, som væsentlig dreiede sig om mulighederne for at kunne
udføre herhjemme sådanne arbeider som større jernbroer,
lokomotiver osv. Der blev fremholdt, at Renabroen, som
forholdsvis er en meget stor jernkonstruktion, idet spændvidden
er den største i Skandinavien, var udført på et indenlandsk
værksted og ligesågodt som det arbeide, der leveres fra de
store velrenomerede udenlandske brobygningsanstalter. Ved
de nu forestående store jernbanebygninger vilde det være
ønskeligt, at der blev taget alt muligt hensyn til den
indenlandske industri. Flere talere fremholdt, at det også vilde
lønne sig for staten, at betale en høiere pris for det
indenlandske fabrikat.
Bog- og bladnyt
ankommet til Cammermeyers boghandel.
Tyske bøger.
Offinger, H. Technol. Taschenworterbuch: I: Deutsch
voran 175 s. 8vo. II: Engl.-French-Ital.-Grerm. 252 s. 8vo.
III: Dictionn. portatif technol. Fraug. Ital.-Allem.-Anglais.
212 s. 8vo. IV: Dizionario tascabile tecnico:
Ital.-Tedesco-Inglese-Francece. 218 s. 8vo. (Metzler, Stuttgart). I/TV.
9,00.
Schroder, Ernst, Dr. Vorlesungen iiber die Algebra f.
hohere Schulen u. Lehrerseminare besonders zum
Selbstunter-richt. (Do.) XIX + 400 s. st. 8vo. 10,80.
ScMller, Werner Jos. Arithmetik und Algebra f. hohere
Schulen u. Lehrerseminare besonders zum Selbstunterricht.
(Do.) XIX + 452 s. 8vo. 4,00.
Strecker, Karl, Dr. Fortschritte d. Elektrotechnik 4ter
Jahrg. 1890. 1stes Heft. (Springer, Berlin). 164 s. 8vo. 1,60.
Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
