Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
TEKNISK UGEBLAD.
21de januar 1892
Den polytekniske læreanstalt i Kjøbenhavn.
(Meddelt af J. Vogt}.
Af den i december 1891 ved direktøren,
professor Julius Thomsen afgivne beretning om
Kjøbenhavns polytekniske læreanstalts virksomhed fra
1ste august 1890 til 31te juli 1891 sees, at de
studerendes antal udgjorde i høsthalvåret 338 og i
vårhalvåret 295. Til 2den del af polyteknisk
examen, der afholdtes i januar 1891, fremstillede sig
22 examinander:
17 kandidater i ingeniør væsen, 4 i kemi og l
i mekanik.
Læreanstalten har lige fra sin stiftelse i 1829
med 22 elever måttet nøies med mindre gode
lokaler, hvorfor der jevnlig måtte skaffes udvidelser.
Nødvendigheden af større og bedre lokaler førte i
1873 til nedsættelse af en kommission. Efter
forskjellige udkastede planer og efterat sagen havde hvilet
i flere år, fremkom en plan, hvorefter den nye bygning
foresloges opført på en universitetet tilhørende grund
mellem den botaniske have, Østerfarimagsgade og
Sølvgade i forbindelse med et mineralogisk museum.
Forskjellige forhold talte imidlertid for en adskil-
lelse af disse hinanden uvedkommende instituter,
og ved forhandling med kommunen istandbragtes et
mageskifte, hvorved blandt andet en del af
universitetets grund bestemtes til opførelse af
læreanstaltens nye bygning. Planen blev udarbeidet af
bygningsinspektør, etatsråd Herholdt; forslag til
bevilgning optoges på finanslovforslaget for 1887-
1888 og tiltrådtes af de bevilgende myndigheder.
Byggesummen tidgjorde 859 318 kroner og sommeren
1890 var bygningerne færdige. De på den ca. 14 000
kvadratalen store grund opførte bygninger dækker
et areal af ca. 6 500 kvadratalen. Til
sammenligning anføres, at den gamle læreanstalts grund var
ca. 4000 kvadratalen stor, og hvoraf lidt over
2000 kvadratalen var bebygget. Læreanstalten
har nu fået gode, rummelige lokaler med 8
auditorier og et hundrede større og mindre rum.
Den 1ste september 1890 blev læreanstaltens
nye bygninger høitidig indviede med tale af professor
J. Thomsen og kantate af pastor Chr. Richard.
Foren i n gsefterretn i nger.
Ingeniør- og Arkitekt-foreningen. I mede den 15de januar
tilstede 38 medlemmer. Formand: Ingeniør K, o s h a u w.
Formanden oplæste bestyrelsens forslag til skrivelse til
bestyrelsen for det nye teater i anledning" den i forrige møde
behandlede sag. Skrivelsen vedtoges overensstemmende med
forslaget.
Ingeniør- og Arkitekt-foreningen og Polyteknisk forening
afholdt fællesmøde tirsdag den 19de januar til behandling af
sager vedkommende sidste uddeling af tekniker-stipendierne.
Tekniske nyheder.
9 Rørledninger af hærdet papir. Et amerikansk
selskab er begyndt at fabrikere rør for elektriske, indvendige
ledninger af hærdet papir. Papiret dyppes først i en bas af
jordbeg af omtrent 240 ° temperatur. Rørenes diameter
varierer mellem 6 og 40 mm indvendig. Når strømmen er
stærk, lægges kun en tråd i hvert rør, ellers to. Man søger
at lade rørene forsvinde i omgivelserne, som oftest ved at
male dem tilsvarende. Rørstykkerne sammenføies i alle
forhold som rør ellers, kun at alt er af papir.
9 Om mangefaset elektrisk vexelstrøm. Den nylig
afsluttede elektriske udstilling i Franfurt a/M. har stillet en
sag på dagsordenen, der er lige vigtig i principet og vigtig
på grund af dets praktiske anvendelser: den mange fasede
vexelstrøm.
Dette spørgsmål, som nu ivrigt beskjæftiger den
elektriske verden, er bleven behandlet med klar fremstilling og
kompetence af Ed. Hospitalier.
Når to vexelstrømme, hvis forløb kan fremstilles ved
sinuskurver, i samme øieblik gjennemløber samme
værdier, siger man, at de har samme periode og samme
fase; men hvis de derimod bevarer samme periode,
medens deres maximums og andre værdier ikke nåes samtidig,
siger man, at de har forskjellig fase; man får dato
forskjellige faser og en tofaset strøm. Hvis på samme måde tre
lignende strømme falder sammen, således, at enhver kommer
en trediedels periode efter den foregående, medens de
fremdeles alle har samme periode, får man en trefaset strøm
osv. I dette mærkelige tilfælde vil summen af de tre strømme,
der går i hver sin tråd altid være nul, idet hver tråd
bestandig ligesom vil ophæve summen af de to andre. Man
kan derfor helst give de tre ledere tværsnit og anordne dem
symetrisk.
Som exempel på anvendelsen af dette i industrien
nævner Hospitalier anlægget ved Lauffen med en Oerlikon-dynarao
af Brown en maskine der med 150 omdreininger frembringer
40 perioder i sekundet; forf. beskriver de tilsvarende
benyttede transformatorer med tre cylindriske kjerner og anordnede
for 15 til 20000 volts spænding, på samme måde, som de
anvendes overalt ved mangefaset vexelstrøm og slutter med
en påvisning af de fordele, som denne slags strøm vil have
for de termiske, mekaniske og elektrokemiske apparater.
Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
