Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 4.
TEKNISK UGEBLAD.
13
Indhold: Om sparekasser og arbeiderboliger. - Småmotorer for
håndværk og den mindre industri. (Slutn.). - Foreningsefterretninger.
- Tekniske nyheder: Fremstilling af mønstrede cementmosaik-
plader. - Bygningssten af glas. - Vandledningsrørs sprængning ved
frost. - Om elektriske lystbåde m. m. - Norsk Patentblad no. 17 med
planche 73-76. -
Om sparekasser og arbeiderboliger.
(Efter Génie cévil).
flere fremmede lande har man begyndt at
anvende sparekassernes kapitaler for at komme
arbeiderne tilhjælp, dels med billige lån, dels
ved at opføre sunde og bekvemme arbeiderboliger.
I Frankrig har man længe nølet med dette, skjønt
vi har et nærliggende exempel i Strasburg, hvor
sparekassen allerede i 1882 gik igang med
byggearbeider for at afløse de derværende dårligr og
utilstrækkelige husleiligheder.
Først i 1886 begyndte sparekasser i Frankrig
«at arbeide i lignende retning, idet Gillet, Aynard
og Mangini fréres dengang havde bygget
arbeiderboliger i Lyon og i den anledning bad den
derværende kasse om et billigt lån. Da lånsøgerne var
utvilsomt solvente og deres arbeide solid, bevilgede
bankstyrelsen dem 300000 francs til 4 pct.; følgen
heraf var, at man byggede videre, og da
foretagendet viste sig at svare regning, stiftede de
ovennævnte herrer et selskab med kapital 2 millioner
francs, der nu eier 40 huse med 800 leiligheder.
Dette heldige resultat, skyldes for en stor del
ovennævnte sparekasse, ’ idet den beredvillig overtog
halvdelen af selskabets aktier og blotv betingede
;sig en plads i selskabets direktion som kontrol.
Sparekassen i Lyon afgav imidlertid kun en
liden del af sin reserve eller rettere af sine
bankindtægter til dette Øiemed, medens man i Marseille
i denne sag er gået videre. Her tog sparekassens
præsident Eugene Rastand initiativet, en mand,
;som man nu finder i færd med mange foretagender
.sigtende til at lette arbeidernes vilkår. Sparekassen
i Marseille har ikke sat så store kapitaler i fast
eiendom, men den har på den auden side handlet
.også for egen regning.
I 1888 besluttede sparekassens,
generalforsamling, varmt tilskyndet af handelsstanden og af de
offentlige autoriteter, at der skulde bevilges og
anvendes:
160 000 francs til bygning af luftige og
økonomiske arbeiderboliger, som skulde udleies til franske
arbeidere enten således, at foretagendet gav 31/«
pct. overskud eller således at leieren efterhånden
kjøbte huset ved årlige afdrag.
20000 francs til lån og hjælp for et selskab
for bygning af arbeiderboliger i Marseille,
selvfølgelig mod tilstrækkelig sikkerhed.
70 000 francs at udlånes på hypothekbankvilkår
til arbeidere, som selv vilde bygge. En enkeltmand
skulde få lånt indtil 6-7 000 francs, og banken
forbeholdt sig kontrol med, at huset måtte tilfredsstille
alle krav med hensyn til hygieniske forhold,
moralske elementer og solid arbeide.
Henholdsvis 13de juli og 4de februar
næstfølgende blev disse planer approberede af
republikens præsident, hvorefter de fornødne formaliteter
iagttoges, og Marseilles sparekasse begyndte at
bygge særskilte små huse til leie eller salg mod
afbetaling.
De erholdte resultater viste sig tilfredsstillende,
og kassen besluttede derfor allerede i beslutning af
4de februar 1889 at udvide affæren, idet den
åbnede en almindelig kredit for arbeidere indtil 7-000
francs for én; dertil indskrænkede den sin kontrol
til kun at omfatte hensynet til sundhed og
renlighed. Endelig gik den endnu videre i sit program
ved at tegne aktier for 250 000 francs i det selskab,
som var stiftet af Eastand for at bygge sunde og
billige leiehuse for Marseilles arbeidere.
Som man ser, foreligger der altså også i
Frankrig fuldt gjennemførte exempler på, hvad der kan
gjøres i denne retning, og man må meget ønske, at
sparebankerne i vore store byer, hvor
dødeligheden ofte er forfærdende stor, vilde sørge
for at skaffe billig kapital til mænd, som kan og
vil udrette noget på dette område. Der er hos os
gjort store anstrængelser for at få sparebankerne
ind på denne bane, men forgjæves, hvorimod man
i vort naboland, Belgien, allerede er kommen
meget langt.
Den 25de marts 1891, besluttede* en derværende
sparebank at indvilge lån på nedenstående
betingelser til selskaber, der havde til udelukkende
hensigt at bygge, kjøbe og sælge boliger til arbeidere
eller at skaffe arbeidere penge til at bygge selv;
i første tilfælde forlanges 3 pct. p. a. i andet 2Y*
pct. på følgende betingelser enten:
a) banken tilskyder ligeså meget som af
aktionærerne forøvrigt tegnet;
b) eller: banken tilskyder den halve værdi af
selskabets faste eiendom;
c) eller: banken tilskyder tre femtedele af den
samlede kapital med sikkerhed i fast eiendom,
der må være værd mindst en niendedel mere
end dette hele tilskud.
Ifølge disse betingelser vil også lån være
erholdelige for kooperative foreninger og selskaber,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
