Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
is.
TEKNISK UGEBLAD.
53
Indhold : Regjeringsbygningen. - Foreningsefterretninger: Kepræ-
sentantmøde. - Den norske Ingeniør- og Arkitekt-forening. -
Regjeringsbygningen.
[er er i sidste og næstsidste numer af «Tekn.
Ugebl.» fremlagt for læserne fagadetegnin-
gerne og grundplanerne til de i uddrag
af Sth. Prp. no. 73 tidligere omtalte 2 projekter
for den nye regjeringsbygning.
Idag suppleres disse tegninger med 2
snitteg-ninger, der fremstiller den indre arkitektur af en
del af de 2 projekterede bygninger.
Til disse tegninger skal man tillade sig at
knytte nogle ord om de fortrin og mangler, der
taler for eller imod valget af det ene eller det
andet af de 2 udkast.
Som det vil erindres, udtaler den sidst
nedsatte bedømmelseskomite i sin konklusion:
«At den stillede opgave i begge de foreliggende
udkast er løst på en tilfredsstillende måde» og
«At den af Lenschow valgte planordning, når
kontorernes fuldt ud hensigtsmæssige fordeling
iagttages, har så væsentlige fordele fremfor BulFs,
at den bør foretrækkes for dennes».
Komitéen berører, som det ses, ikke med et
ord bygningens arkitektur, og i sine præmisser
omtaler komitéen heller ikke dette moment uden helt
forbigående med nogle ganske få ord.
Vi finder, at disse for vore forhold ganske
betydningsfulde arbeider, fortjener en mere
indgående omtale af deres indbyrdes æstetiske værd, og
skal derfor nærmest her betragte disse tegninger
fra et rent arkitektonisk standpunkt.
I sin omtale af Bull’s fagader udtaler komitéen:
«At den ikke med forfatteren kan være enig i den
1 hans følgeskrivelse af 20de januar d. å. gjorte
bemærkning om, at han tror at have opnået en
mægtigere monumentalvirkning ved sin
omarbejdelse».
Vi skal, idet vi erklærer os fuldstændig enige
med komitéen heri, ikke opholde os og vore læsere
med nogen indbyrdes sammenligning af hr. Bull’s
2 projekter (hvoraf det ene jo heller ikke foreligger
trykt), men kun sammenstille det sidste (her
foreliggende) udkast med hans konkurrent, hr.
Lenschow’s.
Vi vil da strax ligefrem bekjende, at efter vor
opfatning, står hr. Lenschow’s udkast som helstøbt
arkitektonisk arbeide betragtet, ubetinget høiere end
hr. BulFs. Totalindtrykket er isåhenseende visselig
for en stor del influeret af hr. Lenschow’s plan,
d. v. s. H-formens fordeling af masserne og den
herigjennem opnåede livligere gruppering; men netop
heri, eller rettere sagt i det omvendte forhold i
rektangulærplanens store sammentrængte og
ensformige masse, turde der for hr. Bull netop have været
en stærk opfordring til at have søgt et vægtigt
moment for nødvendigheden af en ganske anden
løsning af sine facader end den han har valgt.
Der er i hr. Bull’s fagader en overflod af lange
horizontale linier, der erindrer om det satiriske citat,
der pryder omslaget på den i 1868 af Hamburgs
arkitektforening udgivne
«BauwissenschaftlicheMitt-heilungen» og som træffende karakteriserer den på
den tid fremtrædende tendens til at ville reformere
den maleriske middelalderlige bygningsstil i den
tanke at: «Nur an moglichst lang geflihrten
poli-zeilich controllierten glatten Håuserreihen, kann die
wahre Kunstgedeihen».
Hr. Bull exellerer i «moglichst lang geftthrten
Reihen». Det store rektangulære bygningskomplex
med sine lange fagader, der netop tiltrænger et
be-livende fremspring, en resalit e. 1. er i alle
bygningens 4 hjørnepartier «glatt durchgeftihrt».
Istedetfor at fremhæve disse hjørner med et eller andet
kraftigt arkitektonisk led, har hr. Bull nøiet sig
med et intetsigende ornament.
Øiet får intetsteds hvile.
Efter at .have gjennemløbet et halvthundrede
meter langt hovedgesims i den ene fagade, tvinges
Øiet til at forfølge det samme uafbrudt fortløbende,
kun helt enkelt forkrøppede gesims, i en næsten
lige så lang udstrækning i den anden fagade.
Bånd-gesimset med sine triglyffer imellem 2den og 3die
etage, løber sin vei på samme måde;
solbænkgesim-set i 2den etage ligeså; kvaderfugerne i 1ste etage
og sokkelgesimset med sine mange led: alt og
alle løber de uden stans, uden nogetsomhelst spor
af afbrydelse, ikke engang belivet af et eneste
grupperet vindue, fra midtpartiet i den ene fagade
til midtpartiet i den anden fagade.
Der er intet liv i disse linier. Alt er fladt,
glat, dødt. På os virker de - vi tilstår det åbent
- overordentlig lidet «monumentalt», tvertom yderst
kjedsommeligt trættende.
I hr. Lenschow’s fagader begunstiges disse
linier, allerede som sagt, af bygningens grundplan;
H-formens fremtrædende partier og de derved
opnåede kraftige skyggevirkninger. Men hr. Lei>
schow har desuden belivet sine fagader med resaliter,
der som tårnpartier afslutter alle hjørner og
indrammer det hele på en kraftig måde. Vi finder dog at
de nævnte fløies endepartier kunde have erholdt en
heldigere arkitektonisk løsning ved en anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
